tag:blogger.com,1999:blog-73619818316187441382024-02-19T05:37:43.669+01:00ROSA VELOURRosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.comBlogger164125tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-20133154207468105812012-06-04T15:09:00.001+02:002012-06-04T15:12:49.359+02:00Tekstlighed<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjf2rxU-Pnbk_HdLs_fPjNAvwfOMLQuh8d3Lgjopo3vXw61Kh-9XhtNjSyU6x_jUGkb6JH9YApzRr4f8lTmfSjAnAkWkcHfA6FDYZ-MltSkhpQRKQbzer7agtt-aeijZrLJUIPjVcfxLCM/s1600/IMG_0191.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjf2rxU-Pnbk_HdLs_fPjNAvwfOMLQuh8d3Lgjopo3vXw61Kh-9XhtNjSyU6x_jUGkb6JH9YApzRr4f8lTmfSjAnAkWkcHfA6FDYZ-MltSkhpQRKQbzer7agtt-aeijZrLJUIPjVcfxLCM/s320/IMG_0191.jpg" width="240" /></a></div>
<br />
<br />
Min have trænger til at blive luget, men jeg gider ikke at gøre det i dag. Jeg indbilder mig at have vigtigere ting at gøre. Så som at tænke frie tanker. Nu er det en uge siden, jeg var her sidst. I mellemtiden har jeg boet hos hr. Sort. Det er et privilegium at have mulighed for at kunne flygte til et andet sted. Til et åndehul. Jeg har altid haft behov for luftforandring og mulighed for flugt. Jeg er 37 år og endelig ved at blive ét med min egen alder.<br />
<br />
Villa Rosa skal males hvid, men hun skal alligevel få lov til at beholde sit navn. Måske laver jeg endda et navneskilt? Folk, jeg både kender og ikke kender, ryster fortvivlet på hovedet, når jeg meddeler dem mine planer, men de kan ikke påvirke mig i anden retning, for malingen er allerede købt. Sådan sikrer jeg min vilje. Jeg har altid været glad for mit farvestrålende hus, men tiden er inde for noget andet. Jeg er på vej ud af et andet spor. Mit eget.<br />
<br />
I mit hjerte har der altid været ambitioner, som jeg ikke turde at sige højt. Nu lader det til, at ordene endelig har begyndt at tage form. Snart tænker jeg for alvor højt. Jeg har i al min tid været af sted, men aldrig synligt på vej, men der har hele tiden været en mening med alt. Målet lå på min tunge og fremme et sted i min indre horisont. Nu begynder jeg at skimte omridset af noget. Det sitrer i kroppen. Min krop.<br />
<br />
En eller anden gang i midten af tyverne bestemte jeg mig for at blive magister i Litteraturvidenskab. Jeg tog tilløb og satsede alt uden anden grund, end at jeg altid har elsket litteratur. Det gør jeg stadig, for i litteraturen findes mulighed for flugt. Jeg har altid haft behov for åndehuller og pauser, men jeg har ikke længere brug for at gemme mig bag fortidens falske illusioner. Jeg begynder langsomt at tage form.<br />
<br />
Jeg er teksten, der gør sig klar til at blive skrevet.<br />
<br />
Åndehuller og landflygtighed findes i mig.<br />
<br />
Jeg er min egen ro.Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-17038996260249174802012-05-29T11:48:00.002+02:002012-05-29T11:58:21.618+02:00Åndehuller<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7OwSc5uGljcB2MmNxGP_VBHvU9FGo22uhJF4mnBxKV-p5FMlQSFtsykM8m5lhFCf0suzPVjJPVrSju93AqBj_ZpPvi7-GO-iR0vt-F0hx6R9iJGnhRXmmGmWxDBS8lMqeiiF8e83c52Y/s1600/blogger-image--1424436838.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7OwSc5uGljcB2MmNxGP_VBHvU9FGo22uhJF4mnBxKV-p5FMlQSFtsykM8m5lhFCf0suzPVjJPVrSju93AqBj_ZpPvi7-GO-iR0vt-F0hx6R9iJGnhRXmmGmWxDBS8lMqeiiF8e83c52Y/s320/blogger-image--1424436838.jpg" width="240" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<br />
Jeg sidder i hr. Sorts store hus, der i min optik er placeret i det, der må være Norges smukkeste villakvarter. Jeg har i hvert fald ikke set noget lignende og det på trods af, at jeg en gang boede i et af Oslos finere boligområder. Det er ganske vist mange år siden nu, men jeg husker det godt, for det var det første sted, jeg boede i Norge. Det var blevet mig fortalt, at dette var der, hvor de rige boede, og jeg forestillede mig derfor noget med boulevarder og parklignende haver bag smedejernsgitre. Det, som mødte mig, var dårligt asfalterede veje og uprætentiøse haver. Det undrede mig lige til den dag, hvor jeg elskede det højt, fordi jeg omsider havde indset ligusterhækkenes byrde.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCu4rOHOmvPMkxOE4ixYE1soWgSF-QRKjLfvr9jnZ-3LAdaNXKEN0vWQwcfyUbSHmtoZXshGCkD6Rpm4EcjEke51AoVmCpLjYJktWJjwgx2PP8yLHmoGhuQLFUbtl3RfAotao2AjzJ-kY/s1600/blogger-image-697594109.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCu4rOHOmvPMkxOE4ixYE1soWgSF-QRKjLfvr9jnZ-3LAdaNXKEN0vWQwcfyUbSHmtoZXshGCkD6Rpm4EcjEke51AoVmCpLjYJktWJjwgx2PP8yLHmoGhuQLFUbtl3RfAotao2AjzJ-kY/s320/blogger-image-697594109.jpg" width="240" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Her i hr. Sorts nabolag er det bare hr. Sorts have, der er normal, og den ser jeg ikke, for hans hus ligger på en lille skråning med udsigt til alle de omkringliggende haver, hvor middelaldrende kvinder ligger på knæ i blomsterbedene, mens deres mænd vandrer hvileløse rundt bevæbnet med værktøjsbælte og ægteskabelig tålmodighed. Det er dog vigtigt at bemærke sig, at disse scener udelukkende udspiller sig nogle få timer sidst på eftermiddagen. Ellers er de store haver tomme, og husene ser triste og ensomme ud, dog med undtagelse af hr. Sorts gule hus, der bærer tydelig præg af levet liv. Her hænger vasketøjet ude, cykler står hulter til bulter i indkørslen, garageporten står åben, så der er frit indsyn til det improvisatoriske knallertværksted, og mosset på fliserne har for længst gjort fliserne dejligt bløde at træde på.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNW1WD8KFoiZHHefZuvh1FBLo8-cTBiojNWskCM5HqEC3kzR4B-Tmnu-Ly8mJodQqUYfKxY76cCRB-gq2QUStVHdPTyfqDM919-zA6TClJYdq-CY4zWpqkewPNyJ5qDMHGDWVwdHEQCwY/s1600/blogger-image--1321463864.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNW1WD8KFoiZHHefZuvh1FBLo8-cTBiojNWskCM5HqEC3kzR4B-Tmnu-Ly8mJodQqUYfKxY76cCRB-gq2QUStVHdPTyfqDM919-zA6TClJYdq-CY4zWpqkewPNyJ5qDMHGDWVwdHEQCwY/s320/blogger-image--1321463864.jpg" width="240" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hr. Sort har solgt sit gule hus og købt sig et rødt, der er mindre. Nu venter han bare på at kunne pakke sine egendele og flytte ud af nationalparken, som han kalder sit nuværende boligområde. Jeg tror ikke, han orker konkurrencen, de middelaldrende naboer sætter i gang, når de iklæder sig haveudrustningen, og henholdsvis kravler og klatrer på sine grunde. Jeg tror, de generelt føler sig på gyngende grund, og at denne følelse fejlagtigt nok har forvisset dem om, at det er tryggest at mærke fast grund under fødderne eller - for kvindernes vedkommende - under knæerne. De synes nok, at hr. Sorts have med dens fraværende haveæstetik er en skamplet for kvarteret, men i virkeligheden vil jeg driste mig til at mene, at hr. Sort i virkeligheden er en torn i øjet på dem, fordi han helt åbenbart er den eneste, der har skabt sig et åndehul.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-38091160292503037492012-05-26T14:13:00.002+02:002012-05-26T15:29:59.158+02:00Jeg ser og bliver set<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixWTdFt9ojEsSRzVmZBHAr-mO8PecX4zVWEiH8DBbX6ZavVfhzPfzZqQHyBLm2MzuYivRpEiTvxkkEcesXppteP-Z98rtqKDGMd3LZrjzhRkyty58HxKdMsnMd2D_gjFD0qPPqvMjMIhs/s1600/DSCN0509.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEixWTdFt9ojEsSRzVmZBHAr-mO8PecX4zVWEiH8DBbX6ZavVfhzPfzZqQHyBLm2MzuYivRpEiTvxkkEcesXppteP-Z98rtqKDGMd3LZrjzhRkyty58HxKdMsnMd2D_gjFD0qPPqvMjMIhs/s320/DSCN0509.JPG" width="240" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg er begyndt at læse Beate Grimsruds <i>En dåre fri, </i>men jeg lægger den hele tiden fra mig, for jeg er endnu ikke færdig med <i>Sommeren uten menn</i>, hvor ordet 'dårekiste' forekommer én gang i teksten. Er jeg en dåre?<br />
<br />
Desuden rumsterer<a href="http://rosasroulade.blogspot.com/2012/05/mimesis-symbiose-og-indbildt-blindhed.html" target="_blank"> indlægget</a> fra i går i mit hoved: Er der overhovedet nogen, der forstår, hvad jeg har skrevet? Meningen med ordstrømmen? Forstår jeg det selv? Jeg tænker, at det egentlig ikke er så vigtigt, at andre forstår mine tekster, så længe de genererer nye tanke hos læseren. Ikke tanker om at føle sig udenfor, men eksistentielle tanker, der ganske vist også kan omhandle fremmedgørelse og isolation.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Selv hæfter jeg mig ved fire tematikker i teksten: 1. Gentagelsen. 2. Længselen. 3. Løget og 4. Blindheden. Er det virkelig nødvendigt at skrive mere om dette, tænker du muligvis. I et splitsekund tager jeg mig selv i at ville svare nej, men så tager jeg mig for alvor i det: Jeg vil udelukkende svare nej, fordi du har stillet mig et ledende spørgsmål. Jeg sidder jo og skriver, så dermed har jeg altså brug for at uddybe. Mine handlinger afslører mig. Gudskelov. Uden mine handlinger, ville jeg ikke ane, hvem jeg er.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Da er vi tilbage ved løget. Jeg er hverken et løg eller et æble. Jeg et menneske. Jeg er en kvinde. Jeg er Rosa Velour, min selvvalgte identitet. Vedkommende, der sagde, at jeg var uden kerne, var i færd med at skrive sin tekst; sin fortolkning af mig. Og i den fortolkning blev jeg kerneløs. Det siger intet om mig. Det siger kun noget om den person, der ytrede sin mening. Personen, der metaforisk set pillede løget, blev i denne intense handling blind. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg tror, vi mennesker ofte bliver blinde i forhold til hinanden. Denne blindhed er yderst interessant, for den kan få så stor kraft, at vi bliver usynlige - til og med for os selv. Men er øjnene virkelig et så overlegent sanseapparat, at det overdøver alle de andre sanser? Hvis vi bare lider af indbildt blindhed, er der så en fare for, at de øvrige sanser ikke styrkes som en følge af blindheden? Jeg skreg en gang til et menneske, der vitterlig så ud som om, det hverken hørte, så, lugtede eller følte mig.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Gentages en sådan "blindhedens handling", tror jeg, at man også bliver usynlig for sig selv. Man forsvinder. Jeg forsvandt, fordi jeg ikke fik nogen form for reaktion på mig selv. Da kunne jeg ligeså godt slutte med at eksistere for dette menneske. Og her er jeg inde på noget vigtigt: <i>For dette menneske.</i> For man <i>behøver</i> ikke blive usynlig for sig selv. Man kan i stedet bytte om på rollerne og beslutte sig for, at det er det andet menneske, der er usynligt. Dette kræver dog en enorm styrke, specielt når blindheden opstår i en kærlighedsrelation. For eksempel den vi finder mellem mor og barn, eller den vi finder i et ægteskab. To typer relationer, der har det med at spejle hinanden. Ødipus blev også blind... Ikke indbildt, men selvvalgt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Igen kommer gentagelsen ind i billedet. Hvordan undgår vi at gentage vore fejl? Er det muligt at begynde forfra? Midt i livet... Eller vil vi hurtigt opdage et underliggende mønster? Kan vi virkelig ikke forandre os? Selv blev jeg pludselig synlig for mig selv. Det skete i det øjeblik, jeg opdagede, at jeg gentagende gange havde befundet mig i relationer præget af indbildt blindhed. Hvad havde dette egentlig gjort ved mig? Jeg var blevet alt for optaget af at gøre mig synlig. Og hvordan bliver man det, når den, man står overfor, ikke ser én? For mit vedkommende var det let. Jeg begyndte "bare" at forme mig efter de forestillinger, den anden gjorde sig fra sin blinde synsvinkel. Jeg mistede mig selv. Jeg undertrykkede mit selv. Jeg forsvandt. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Mit 'jeg' blev udflydende og tilpasningsdygtigt. Da er det let at anklage mig for at være uden kerne, også selv om dette kerneløse og totalt afpillede løg i virkeligheden er ren indbildning. I mit stille sind begyndte jeg at længes efter at være synlig. I det mindste for mig selv. Det var en smertefuld erkendelse. I <i>Sommeren uten menn</i> skriver Boris til Mia, at han bare "(...) var en forstokket fyr full av smerte." At denne sætning har flere referencer, vil jeg ikke kommentere her, men det spændende ved sætningen er smerten. Gjorde denne smerte Boris blind? Og endnu mere spændende: Så Mia Boris's smerte? Deres handlinger afslører dem.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hvad vil det egentlig sige at blive set? Jeg har en teori om, at det er uhyre vanskeligt at se andre mennesker, hvis man begynder at få forkert fokus. Jeg tænker, at Boris kan have været så optaget af sin egen smerte, at den til sidst okkuperede hele hans sanseapparat. Det er ingen undskyldning, men det er en plausibel forklaring. Vil Mia være i stand til at se dette? Som du kan høre, er jeg ikke så interesseret i tilgivelsen, men i synet. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Da jeg læste Mias sidste sætning, kom tårerne og visheden om min egen længsel. Jeg forstod pludselig denne mærkværdige lidelse, der har været et gennemgangstema for mit eget liv: Den indbildte blindhed. Og med den erkendelse kom frygten. For hr. Sort ser ikke bare mine efterladte kopper; han ser mig. Og tænk, hvis Klaus Mann så har ret i sin påstanden: Der findes ingen ny erfaring? </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Klaus Mann snakker om velkendte mønstre. For hvem? For mig? For den menneskelige erfaring? Jeg klamrer mig til det sidste, samtidig som jeg for et øjeblik igen må vise til Karin Johannisson-citatet fra <i>Melankolske rom</i>: </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<blockquote class="tr_bq">
<span class="Apple-style-span" style="color: #1e0d5b; font-family: Georgia, serif; font-size: 13px; line-height: 16px;"><i>"Skjønnlitteraturen er rik, ja, en overflod. Den kan brukes som dokumentasjon (</i>...<i>), om man godtar at fiksjon ikke er skapt, men gjenskapt erfaring."</i></span></blockquote>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Når det gælder min erfaring fra kærlighedsrelationer, så har disse enten helt fra begyndelsen af eller over tid udviklet sig til at være præget af blindhed. Dette er min erfaring. Jeg ejer med andre ord kun denne, og det var vel også denne, der afholdte mig fra at blive elsket - at turde at elske? Frygten for gentagelsen - det velkendte mønster. Ingen ny erfaring, påstår Klaus Mann. Nej, men gudskelov findes litteraturen. Min evige redningsplanke. For i litteraturen, i fiktionen, genskabes menneskelige erfaringer, og uden at afsløre for meget gjorde læsningen af <i>Sommeren uten menn </i>mig en erfaring rigere, og et nyt mønster kan således tage form...</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Der findes længsel, og der findes håb. Jeg sidder atter i det blå, men mit sind er i det grønne, og hr. Sorts skygge er definitiv rosa... </div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-49249692082403940772012-05-25T15:28:00.002+02:002012-05-26T15:21:12.923+02:00Mimesis, symbiose og indbildt blindhed.<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgh0_TaAHQkss-QBULB7SsWFd1rxDMpMTHAt0iZ0bn6uX6jkaH6J1iQkC5BEK57z1J77eoIMgQPTvBhwgvN0StCo4-FGGZv-eUouVekoV5aZsTuJa7O65c21UlV5Ix_L3QablX6J-ntpFw/s1600/DSCN0532.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgh0_TaAHQkss-QBULB7SsWFd1rxDMpMTHAt0iZ0bn6uX6jkaH6J1iQkC5BEK57z1J77eoIMgQPTvBhwgvN0StCo4-FGGZv-eUouVekoV5aZsTuJa7O65c21UlV5Ix_L3QablX6J-ntpFw/s320/DSCN0532.JPG" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Efter at have nydt en fortræffelig frokost i det grønne, har Mac og jeg trukket os tilbage til en skyggefuld plads under en åben pavillon. Her synes det grønne mere blåt, så nu befinder jeg mig altså pludselig i det blå, uden at det påvirker mit sind, der stadig er fuld af håb. Jeg læser bøger...igen. Jeg læser mange bøger...igen. Jeg sluger bøger. Spiser ordene med stor appetit, der i grunden bedre betegnes med substantivet <i>grådighed</i>. Jeg er med andre ord grådig. Grådig sulten efter bøger. Efter ord, der ikke er mine egne, men som kan belyse mine egne; som kan hente frem og producere nye. Tanker. Reproduktion. Produktion. Tankespind, der forvandles til nyttetanker. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxd1foUe7HyY3SoHaVdzUwqGSpFRNqef4-aEe-bJUwKTwC9NtzqdWcv7ytAjapReiTDNCLmheIRevAy7y7dAVOLuXlUaLkFRWAe1rIxfzNZp8KpkvNtHT439pZssIhQUL6xKN7pZGVTxs/s1600/DSCN0531.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxd1foUe7HyY3SoHaVdzUwqGSpFRNqef4-aEe-bJUwKTwC9NtzqdWcv7ytAjapReiTDNCLmheIRevAy7y7dAVOLuXlUaLkFRWAe1rIxfzNZp8KpkvNtHT439pZssIhQUL6xKN7pZGVTxs/s320/DSCN0531.JPG" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har netop læst den norske udgave af Siri Hustvedts roman <i>The Summer Without Men. </i><i>Sommeren uten menn. </i>Jeg kan lide den. Jeg nød at læse den. Jeg er endnu ikke færdig med den, selv om jeg har læst den fra perm til perm. Den er så spækket med mening, at jeg ikke ved, om jeg bliver færdig med den foreløbig. Den lever så at sige videre i mig, og derfor er jeg ude af stand til at kunne fortælle, hvad den handler om, for den handler lige så meget om mig, som om dig. Om det at skrive og læse, om at konstruere, om væren. Hin enkelte. Det var min interesse for Kierkegaard der ledte mig på sporet af <i>Sommeren uten menn, </i>hvor fortælleren, Mia (I am), læser <i>Gentagelsen</i> af Kierkegaard. Så den handler vel om variationer over tematikken gentagelser. Nej, den handler om langt mere end det. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<blockquote class="tr_bq" style="text-align: justify;">
<i>"Når slutter noe å være seg selv og blir noe annet? (...) Kan vi forandre oss og forbli den samme? Jeg husker. Jeg gjentar."</i></blockquote>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Dette skriver Mia eller Siri eller Ingen på side 99 i pocketudgaven af omtalte roman. Det er to gode spørgsmål, som har brændt sig fast på min nethinde. Jeg er 37 år (jeg må tælle årtier på fingrene for at huske min egen alder!), men jeg har stadig til gode at møde mig selv sådan fuldt og helt. Hvad jeg ikke vidste før, ved jeg imidlertid nu: Jeg vil komme til at møde mig selv, og i det sekund vil jeg muligvis blive til noget andet? Jeg snakker ikke om at møde mig selv i den klichéfulde dør. Jeg snakker om at møde mig selv i virkeligheden, men hvad er i grunden virkelighed? Er det indbildning: Det som ikke er virkelig, men som sanses som virkelig? Mia mediterer over dette. Jeg har ofte mediteret over dette selv. Hvor placerer jeg fiktionen i dette? </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Karin Johannisson skriver på side 17 i den indbundne udgave af <i>Melankolske rom </i>(også denne i norsk oversættelse):</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<blockquote class="tr_bq" style="text-align: justify;">
<i>"Skjønnlitteraturen er rik, ja, en overflod. Den kan brukes som dokumentasjon (</i>...<i>), om man godtar at fiksjon ikke er skapt, men gjenskapt erfaring."</i></blockquote>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg kunne ikke være mere enig. Det er dette, der for mig er fiktionens potentiale. Karin Johannisson skriver endvidere, at litterære tekster er interaktive. Det mærkede jeg, da jeg læste <i>Sommeren uten menn. </i>Jeg mærker det sågar på mit eget sprog, der har fået mimetiske træk. Det er, fordi jeg er i fuld gang med at absorbere teksten, jeg netop har læst. Sådan har det altid været. Er jeg mon en svamp? En imitation? En konstruktion; et produkt af alle de tekster, jeg har læst? Af mennesker jeg har mødt? For mennesker er også tekster, idet vi fortæller vore liv med de højdepunkter og nederlag, vi selv orker eller ikke orker at forholde os til. Omvandrende konstruktioner eller fiktioner. Indbildt væren?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<blockquote class="tr_bq" style="text-align: justify;">
<i>"Når det kommer til stykket, kan jo ingen av oss noensinne løse opp de fiksjonens knuter som utgjør dette vinglete vi kaller et selv."</i></blockquote>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Sådan skriver Siri/Mia på side 180. Jeg tænker, at litterære tekster er til hjælp. Gennem læsningen, denne mærkværdige passive beskæftigelse, (med mindre man hører lydbøger, og dermed er fri til at kunne bevæge sig), men som altså også er interaktiv, møder vi os selv. Det åbenbares for os, hvem vi er, og hvordan vi erfarer. I mødet med teksten kan der opstå identifikation og fremmedgørelse - ja, ofte lever disse smertefulde modsætninger side om side i os, mens vi læser. For eksempel græd jeg, da jeg læste Mias sidste sætning. Skønt Mia er en fiktiv person, var mine tårer ikke indbildte. Der var noget i Mias ord, der bevægede mig. Der lå et budskab i denne sidste sætning, som var rettet mod hendes mand, der efter 30 års ægteskab har bedt om en pause. Mias sætning gav genklang i mig. Mine tårer fortalte noget <i>om</i> mig. Jeg mødte altså noget af mig selv gennem det litterære. Jeg mødte min længsel. På samme tid er jeg fuldstændig klar over, at Mia på ingen måder <i>er </i>mig, og at min egen længsel på ingen måder har noget med hende at gøre. Der var faktisk op til flere gange, hvor en total fremmedgørelse gjorde enhver identifikation med Mia umulig. Men også i denne mødte jeg mig selv. Værdifulde erfaringer åbenbarede sig: Jeg kunne aldrig handle på den måde. Dermed igangsatte Mias handlinger en række tanker omkring mig selv: Hvordan ville <i>jeg </i>have handlet? Jeg aner det ikke, for jeg er ikke Mia, eller er jeg - am I?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nogen hævdede en gang, at jeg er uden kerne. Det er en tankevækkende påstand og efter mange tanker, der alle kredsede om tematikken "æble versus løg", er jeg kommet frem til, at jeg muligvis ikke er noget æble, men et løg, der kan skrælles, og i den momentane blindhed, der forårsages af den stadige og helt ufrivillige strøm af tårer, der produceres, idet løget pilles, forvandles løget til ingen. Mig. Jeg er ingen. Er jeg ingen? Når alt kommer til alt. Men har jeg virkelig ingen kerne? Er 'kerne' det samme som 'jeg'? Er jeg virkelig bare summen af en række tekster? Kan jeg i det mindste have en indbildt kerne? </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
For en stund siden begyndte jeg at læse Klaus Manns selvbiografi <i>Vendepunktet. </i>Også denne læses på norsk, eftersom det er her, jeg bor og som oftes indkøber mine bøger. Jeg er ikke kommet særlig langt i den, for tre sætninger fik mig til at gå i stå. Den første, som står på side 19, lyder som følger:</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<blockquote class="tr_bq">
<i>"Det finnes ingen lykke der det er erindring. Å erindre tingene betyr å lengte etter fortiden. Vår hjemlengsel begynner med vår bevissthed."</i></blockquote>
<br />
Bare nogle få linjer længere nede skriver han videre:<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"Vi blir hjemsøkt av drømmer så snart vi har lært å erindre og føle anger."</i></blockquote>
<br />
På side 21 skriver han denne fine sætning:<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"(...) - da det ikke lenger finnes noen "ny erfaring", men bare variasjoner over velkjente mønstre."</i></blockquote>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Igen dukker gentagelserne op i form af 'variationer over velkendte mønstre'. Men er vore liv blot en række gentagelser? Strikkes det menneskelige liv virkelig over et velkendt mønster, hvor lykken blot er ren indbildning? Hele mit liv har jeg længtes efter en symbiose. En symbiotisk kærlighed. Symbiosen, der ofte bruges som en beskrivelse af det nære og afhængige forhold mellem mor og barn, men som for mit vedkommende muligvis er en indbildning. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at reflektere over denne symbiose. Har Klaus Mann ret, når han skriver, at vor hjemlængsel begynder med vor bevidsthed? Længselen efter symbiosen med mor? Menneskets første leveår... I lyset af Klaus Mann fortoner 'bevidsthed' sig pludselig som en uhyre dyster tilstand (eller skulle jeg kalde det for en lidelse?). </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Når jeg slår 'bevidsthed' op i den danske ordbog, finder jeg følgende beskrivelse: <span class="Apple-style-span" style="border-collapse: collapse; color: #333333; font-family: Verdana, Lucida, Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 16px;"><a href="http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bevidsthed" target="_blank">den del af psyken som kan erkendes og kontrolleres, og som sætter mennesket i stand til at opfatte, forstå og være opmærksom på sine omgivelser. </a> </span>Som barn var jeg muligvis alt for opmærksom på mine omgivelser, men var jeg i stand til at opfatte og forstå dem? Eller var alt det, der i sidste ende dannede mit jeg bare indbildning? Førte det hele til en mangelfuld kerne, idet jeg fortsatte med en infantil efterligning af teksterne rundt mig i stedet for at skabe min egen personlige tekst?<span class="Apple-style-span" style="border-collapse: collapse; color: #333333; font-family: Verdana, Lucida, Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 16px;"> </span>Åh, som jeg har længtes efter at blive set frem for selv at se.<br />
<br />
Mia havner i en kort reaktiv psykose, da ægtemanden beder om en pause. Det minder mig om, at det nu er seks måneder siden jeg selv blev sygemeldt. "Så tålte du måske alligevel ikke skilsmissen?" En sætning, som min mor formulerede som en spørgende konklusion. Jeg svarede hende ikke, for jeg har som en følge af min symbiose-længsel altid sagt mig tavst enig med min mor. Men inden i mig begyndte en stemme at røbe sin eksistens: "Jeg tålte ikke ægteskabet!" Jeg har omsider en reaktion på en 37 år gammel længsel. Det kan godt være, at jeg som følge af min tavshed er en ulæselig tekst for min mor, der desuden har dysleksi, men hun lider, så vidt jeg ved, kun af indbildt blindhed.<br />
<br />
<span class="Apple-style-span" style="color: #333333; font-family: Verdana, Lucida, Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: x-small;"><span class="Apple-style-span" style="border-collapse: collapse; line-height: 13px;"><br /></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTf6w373-UXgZ0fV9V-i5e90uxK5Itk0zvTko3PuqBX_0a20pDhXfC1jgvZ27o7wSMbktfHRwLisc1eo545YBAtEHzfNWKoeCqetdhOfYxhlv3m6GbwO2PPpO1QEXNLOzA5k749Iv9EUc/s1600/DSCN0529.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjTf6w373-UXgZ0fV9V-i5e90uxK5Itk0zvTko3PuqBX_0a20pDhXfC1jgvZ27o7wSMbktfHRwLisc1eo545YBAtEHzfNWKoeCqetdhOfYxhlv3m6GbwO2PPpO1QEXNLOzA5k749Iv9EUc/s320/DSCN0529.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I mit hjem står der halvfulde kaffekopper overalt. De hober sig op for mig. Det er, fordi jeg læser og tænker og læser og tænker og skriver. Min kæreste rydder sine halvfulde kaffekopper op, så snart han er færdig med at drikke af dem. Jeg tror faktisk ikke, at han forflytter dem fra rum til rum. Jeg har i hvert fald ikke bemærket det, selv om jeg har studeret hans vaner nøje. Han plejer til gengæld at rydde mine op. En kærlig gestus. Han putter dem i opvaskemaskinen og tænder og tømmer den igen, så jeg altid har rene kopper til næste omvandrende tanke-læse-drikke-skrive-færd. Efter et år har vi udviklet et samliv fuld af nærhed og varme<i>, </i>og det<i> </i>selv om vi ofte befinder os fysisk langt fra hinanden.<br />
<br />
Der findes altid en sårbarhed i den endnu nye kærlighed, som ikke findes i den etablerede. Jeg tror, det har noget med erindringen at gøre. Samtidig indbefatter den nye kærlighed bevidstheden om fortiden, og erfaringerne vi bærer med os fra tidligere samlivsformer. Menneskelige relationer. Men er det virkelig bare gentagelser? Velkendte mønstre? Det var mig, der bad om skilsmisse. Det <i>var </i>mig, men <i>hvem</i> er jeg nu? En storforbruger af kaffekopper, som jeg i tillæg placerer overalt?! Jeg kan ligge vågen om natten af frygt for, at hr. Sort pludselig ikke kan lide den tekst, der er mig. Den tekst, der kommer ud af min mund, men som også manifesterer sig i mine handlinger. Den tekst, der er formet af min erindring, men som jeg ikke desto mindre kan vælge at fortælle på tusind forskellige måder. Tænk, hvis den keder ham? Han skulle så nødig lægge teksten til side og tage sig en pause.<br />
<br />
Jeg har ikke lyst til at møde mig selv på den måde.</div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-4128215844734662342012-05-12T13:40:00.002+02:002012-05-12T14:20:49.336+02:00Da frk. Velour blev tryg ...Da jeg i morges stod og kogte min daglige espresso til min yndlingskaffedrik, cortado, spillede de en sang med Robbie Williams i radioen. I Nitimen. (Ja, jeg er begyndt at høre norsk radio.) Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Hr. Williams, men han har det altså med at charmere mig. Jeg ejer ingen af hans albums, men når jeg hører ham sådan lidt overraskende i radioen, så er der ofte et eller andet, der rører sig inden i mig. Han trykker ganske enkelt på nogle knapper, der sætter lutter gode vibrationer i spil. Så nu spørger jeg egentlig mig selv, hvorfor jeg ikke har op til flere af Robbie Williams sange i mit private musikbibliotek?<br />
<br />
Sangen, de spillede i Nitimen, var <a href="http://www.youtube.com/watch?v=q814faN5NMY" target="_blank"><i>Something Beautiful</i></a>. Det, som havde så direkte tilgang til mit følelsesliv, var omkvædet:<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
If you can't wake up in the morning<br />
Cause your bed lies vacant at night<br />
If you're lost, hurt, tired or lonely<br />
Can't control it, try as you might.<br />
May you find that love that won't leave you<br />
May you find it by the end of the day<br />
You won't be lost, hurt, tired or lonely<br />
Something beautiful will come your way</blockquote>
<br />
For ikke så vældig længe siden, i hvert fald ikke hvis man betragter det i livets helt store perspektiv, var jeg frygtelig bange for at forelske mig, samtidig som jeg længedes efter en kæreste. At disse to paradokser kunne leve side om side, var for mig blevet helt normalt. Det havde sig nemlig sådan, at samtidig som jeg savnede en kæreste, så var jeg forfærdelig bange for, at den kærlighed, som jeg længedes efter, ikke eksisterede.<br />
<br />
Nu var det ikke sådan, at jeg havde en forestilling om en bestemt mandetype. Det var nok mere sådan, at jeg havde en vag idé om, hvilke følelser kærligheden mellem os skulle vække i mig. Der skulle hvile en em af tryghed, ro og tålmodighed, hvori jeg kunne få lov til at vokse mig stærk. Jeg drømte vel om en symbiose, som jeg trygt kunne give mig hen til uden samtidig at måtte miste mig selv. Nok et paradoks. Men det er det egentlig ikke, for slår man <i>symbiose</i> op i <a href="http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=symbiose&search=S%C3%B8g" target="_blank">Den danske ordbog</a>, kan man læse, at det betyder 'samliv mellem to forskellige organismer, især et samliv som er til fordel for begge'.<br />
<br />
Jeg ved ikke, hvordan det havde sig, at jeg rent faktisk begyndte at tro på, at jeg ville finde ham. Men faktum er, at jeg for et år siden blev overbevist om, at han var der ude. Ja, at han nærmest befandt sig rundt næste hjørne. Og allerførst i juni 2011 dukkede han op. Nærmest som ud af intet kom han mig i møde, indhyllet i en magisk og uendelig smuk regnbue af mørke farver, som det bare var for mig at lade mig omslutte af.<br />
<br />
Nu er det ikke sådan, at jeg tror, at jeg drømte Hr. Sort frem. Jeg tror vel snarere, at jeg lukkede op for et rum inden i mig, som han fik adgang til. Eller også var han selve nøglen? Jeg ved det egentlig ikke, men jeg ved, at jeg i faldet mellem familie og intet lærte mig selv bedre at kende. Og i den proces, som stadig pågår, begyndte Kærligheden at leve i, til og fra mig.<br />
<br />
Jeg har aldrig følt mig som et helt menneske, og det er måske derfor, jeg drømte om en symbiotisk kærlighed? Måske fordi symbiosen med min mor ikke var fuldendt? Det er spørgsmål, som kun tålmodigheden kan give mig svar på, men jeg ved, at det først var, da jeg begyndte at betragte verden, med synet rettet indover, at jeg fandt min hjertenskær, Hr. Sort.<br />
<br />
Der findes sange, som berører mig dybt. I dag, i Nitimen, spillede de helt sidst i udsendelsen en sang, jeg aldrig har hørt før. Dette indlæg var næsten færdigskrevet, da en kvindestemme brød mine tankers stille eftertænksomhed. Sangen brød igennem ordene, og det føltes næsten som om, ordene var mine egne...<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='320' height='266' src='https://www.youtube.com/embed/4X9eyMb68qo?feature=player_embedded' frameborder='0'></iframe></div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-67191904901035155552012-05-10T15:41:00.000+02:002012-05-10T19:36:12.279+02:00Under overfladen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjt_lZXrmVUQ7-WCOOnTP_F77X6otOuyFnPNvxq-UXEIxsTGVOOwLLs8BJveLlN9dSmX1nG9BoqnBqZcFMu6Xks0OOqgPe_cygN8A6M331s82rP_lFM88cKP1jTR_JuXnGIS0oUx9REGTA/s1600/DSCN0082.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjt_lZXrmVUQ7-WCOOnTP_F77X6otOuyFnPNvxq-UXEIxsTGVOOwLLs8BJveLlN9dSmX1nG9BoqnBqZcFMu6Xks0OOqgPe_cygN8A6M331s82rP_lFM88cKP1jTR_JuXnGIS0oUx9REGTA/s320/DSCN0082.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
Det er så længe siden, jeg har skrevet et ordentligt indlæg her på bloggen, så det er slet ikke sikkert, at nogen af alle jer søde mennesker, der plejede at stikke indenom for at læse og kommentere, stadig følger med eller har mig et sted i jeres erindring? Men jeg er her altså nu. Og det er vel, når jeg tænker ordentlig efter, NU, jeg skal være her. Ikke i går, hvor jeg lå nede for tælling, eller i morgen, som er en dag og dermed også en tilstand, jeg ikke kender. Det er NU, det gælder.<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det."</i></blockquote>
Søren Kierkegaard<br />
<br />
<br />
Jeg forsøger at komme tilbage hertil - til mit skrivende alter ego, Rosa, der nu er blevet givet efternavnet Velour. Rosa Velour. Det er selvfølgelig ikke <i>at være mig selv</i> i kierkegaardsk forstand, men Kierkegaard skrev selv de fleste af sine tekster under pseudonym, så hvorfor ikke også jeg? Rosa Velour er mit skrivende og mit tænkende <i>JEG</i>. Hun er refleksion og analyse. Hun er eftertænksomhed og fordybelse. Men først og fremmest <i>er</i> hun bare...<br />
<br />
Det har for resten vist sig, at det ikke bare er trangen til at skabe pseudonymer, jeg har tilfælles med Kierkegaard. Lige som Søren har jeg en forkærlighed for smukke kopper og bøger. Og akkurat som ham står jeg hver morgen og overvejer, hvilken kop der netop denne dag passer til min indre stemning. Og bøger - ja, også her kan jeg som Søren finde på at købe en bog udelukkende på grund af et smukt omslag eller på grund af en forunderlig og tankevækkende titel, uden at dette betyder, at jeg nogen gang kommer til at åbne bogen og læse teksten inden i. Jeg glædes i stedet over at fantasere om det vidunderlige univers, der findes mellem permerne.<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"Lige meget hvor du går hen, er du der."</i></blockquote>
Jon Kabat-Zinn<br />
<br />
<br />
Det er sandt, at lige meget hvor mange alter egoer eller pseudonymer jeg skjuler mig bag, så vil jeg altid være synlig og let tilgængelig under overfladen, for der findes ingen vej uden om mig selv. Jeg kan forsøge at kamuflere og gå ad helt nye stier, men gangen på lusen vil altid afsløre mit inderste væsen. Så selv om jeg her på denne blog kalder mig Rosa Velour, så ved vi alle ganske nøjagtig, hvem <i>jeg</i> er. For <i>jeg </i>synes med tydelighed i skriften - I mit skrivende jeg. Jeg kan skjule et uheldigt eller skamfuldt karaktertræk i det ene skrivende moment, men det vil straks i et splitsekunds uopmærksomhed lade sig afsløre i mit næste skrivende træk. Det er på samme tid skammeligt og befriende. Jeg er mig; med eller uden navn. Jeg er mig i og med alle mine selvmodsigelser.<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"Gå ikke foran mig. Måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bagved mig. Måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig og vær blot min ven."</i></blockquote>
Albert Camus<br />
<br />
<br />
Citatet ovenfor kan tolkes på flere måder. Det er vel ment som et råd til en ven, men jeg vælger at læse det som en vejledning til mig selv. Jeg oplever ofte mig selv som splittet mellem dette både af andre og af mig selv konstruerede <i>jeg </i>og selve kernen, der er fuldstændig og uberørt af egne og andres vurderinger og tolkninger. Inderligt og autentisk er denne kerne, og alligevel så underkuet og afskåret fra at blomstre frit. Men jeg er i det mindste kommet nærmere kernen i mig selv. Det skete i det øjeblik, jeg vovede at bryde med den del af mig selv, der tilhørte ægteskabet. Det havde sig ganske enkelt sådan, at jeg en dag pludselig fandt mig stående ansigt til ansigt med den side af mig, der i mange år havde defineret sig selv ud fra en mand, en ven, faren til mine børn. Jeg så hende dybt ind i øjnene og fandt kun et eneste ord: <i>Farvel.</i> Og straks i det øjeblik jeg hviskede ordet, mistede jeg hende for altid af syne.<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"At vove er at miste fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv."</i></blockquote>
Frit efter Søren Kierkegaard<br />
<br />
<br />
Først blev jeg meget stærk. Det føltes som min pligt at være den, som løftede både børnene og deres far, da jorden forsvandt under familiens fødder. Det er mig en gåde, hvorfra kræfterne kom, for jeg har altid haft spaghettiarme, men nu viste de sig at være både stærke og udholdende. I flere måneder stod jeg der i orkanens øje i et naivt forsøg på at holde det, som var gået itu, sammen. Til sidst måtte selv jeg vove at give slip og lade mig rive ned af en magt, der ikke findes ord for. Og det var akkurat det, som skete: Ordene forsvandt. Jeg blev ordløs, men jeg tabte i det mindste ikke mig selv.<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"I den mørke vinter lærte jeg endelig, at jeg besad i mig en usynlig sommer."</i></blockquote>
Albert Camus<br />
<br />
<br />
Det er to år siden nu. Jeg ved endnu ikke helt, hvem dette jeg-et er eller skal være. Mit jeg lever en omflakkende tilværelse mellem månedens ugedage; mellem børn og ikke børn; mellem mor og kæreste; mellem to former for væren. En dag finder jeg nok nøglen, der kan åbne døren mellem de to tilværelser. Jeg fandt trods alt overgangen mellem vinter og sommer...<br />
<br />
I morges knuste jeg ved et uheld to af mine yndlingskopper, men i stedet for at begynde at tude, frydede jeg mig over anledningen til med god samvittighed at kunne købe to helt nye kopper. Det er længe siden, jeg har købt kopper, så nu glæder jeg mig lige frem til at finde de helt rigtige. Jeg kommer til at tage mig god tid.<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>"Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt."</i></blockquote>
Søren Kierkegaard<br />
<br />
<br />
<br />Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-42816677326421274892012-05-04T10:41:00.000+02:002012-05-04T10:42:24.147+02:00At tro er trods alt bedre, når man nu ikke ved!Jeg tror, jeg er tilbage...<br />
Jeg tror, det må være sådan, fordi jeg savner at skrive.<br />
Jeg tror, at det at skrive, er at være...for mig.<br />
Jeg vil skrive igen.<br />
Jeg tror ganske sikkert, at det er det, jeg vil!<br />
<br />
Med venlig hilsen jeres skriftlige<br />
<br />
<i>Rosa Velour.</i><br />
<br />
<br />Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-84440273515039738042011-03-20T19:30:00.006+01:002011-03-20T20:21:23.161+01:00Mixing Part<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiH2OXsKonEIMZWULyJLaGy3T6N3Mzh6SN4LollL2kVPCrSKqKyrxOf3JmBmMWJAIj1Wlcu1mc4asZBTi7AleZ3D9yQYReTDG7sn2JkYRk_LRKVScve8zwRh_5XqMANwDqjzdgFFJuq4EY/s1600/_MG_4170.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 214px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiH2OXsKonEIMZWULyJLaGy3T6N3Mzh6SN4LollL2kVPCrSKqKyrxOf3JmBmMWJAIj1Wlcu1mc4asZBTi7AleZ3D9yQYReTDG7sn2JkYRk_LRKVScve8zwRh_5XqMANwDqjzdgFFJuq4EY/s320/_MG_4170.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5586231734098815202" /></a><br /><div>Jeg har akkurat læst <a href="http://no.wikipedia.org/wiki/Erlend_Loe">Erlend Loes</a> roman <i>Stille dager i Mixing Part. </i>Den kunne jeg godt lide. Måske fordi den var letlæst. Jeg behøvede ikke at koncentrere mig mere end højest nødvendig. Den kunne læses på en aften. Hovedpersonen Telemann, der hader Tyskland, fik smilet frem på mine læber. Mange gange. Mixing Part er for resten google-translate af den tyske by Garmisch-Partenkirchen. Men det passer ikke. Jeg har selv prøvet at oversætte Garmisch-Partenkirchen fra tysk til engelsk, og det bliver ikke til Mixing Part. Det bliver i stedet for til Garmisch-Partenkirchen, men påfundet er morsomt. Mixing Part bliver til gengæld til Mischteil, men Garmisch-Partenkirchen forbliver Garmisch-Partenkirchen. Jeg kan godt lide det ord. Ligesom jeg forøvrig er vild med Torben Stenos sang <a href="http://www.youtube.com/watch?v=Ok_s47tGxjM"><i>Ausfahrt Bitterfel</i></a><a href="http://www.youtube.com/watch?v=Ok_s47tGxjM"><i>t</i></a>.</div><div><br /></div><div>Det er mig, der sidder på hug foran nogle af mine bøger. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan virkelig godt lide det billede. Jeg ser så lille ud, der jeg sidder og forsøger at finde en bog. En kogebog, tror jeg. Nu har jeg fjernet de to nederste hylder. Det var jeg nød til for at få plads til min computer, som jeg bruger som radio, musikafspiller og fjernsyn. Og eftersom mit liv udspiller sig i mit køkken, måtte jeg finde et sted til computeren, hvor jeg fik godt nok internetsignal til at kunne afspille de tre nævnte ting: radio, musik og tv. Hedder det mon internetsignal? I hvert fald var det akkurat der. </div><div><br /></div><div>Telemann er interesseret i teater og den frodige engelske kogebogsskribent Nigella Lawson. Han kan godt lide at lave mad. Hendes mad. Hans kone, Nina, er norsklærer og helt vild med Tyskland. Derfor er de sammen med deres fælles børn på ferie i Garmisch-Partenkirchen. I selveste Mixing Part, som Telemann insisterer på at kalde byen, forsøger han at skrive et teaterstykke, men han lykkes ikke rigtig. Det bliver noget helt andet. Nina tager sig af børnene. Men hun tager sig også af sig selv. Noget, Telemann til sidst mener, er teater. Ægte teater. Telemann og Nina bliver til sidst til mixing parts og ikke missing parts.</div><div><br /></div><div>Jeg er begyndt at læse igen. Nu læser jeg for eksempel den franske forfatter <a href="http://no.wikipedia.org/wiki/Anna_Gavalda">Anna Gavaldas</a> <i>Lykka er ein sjelden fugl. </i>Det er smukt at læse romaner på nynorsk, men aller smukkest er det på teaterscenen. Sproget bliver kunstigt, noget der understreger, at det er kunst. Men jeg ved ikke helt, om jeg er enig i, at lykken er en sjælden fugl. Sidste weekend så jeg filmen <i>Jeg elsket henne. </i>Det er en filmatisering af en anden af Anna Gavaldas romaner. Det er en smuk og stille film. Ligesom <i>Stille dager i Mixing Part </i>handler den om det vanskelige ved at være et par. At være en del af et hele. Eller to uforenelige halve, der heles gennem en ydre materialisme. </div><div><br /></div><div>Det føles helt okay at være single.</div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-5613691799768616442011-03-13T14:08:00.008+01:002011-03-13T14:56:31.955+01:00Energien kommer langsomt, men sikkert tilbage<div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaHtSNQHyxPnfqQIu3J6FRRga0Y3v2SEdI10n4KCuZKnZIrFUY1AKHXivcde1Z6GtRVhrd7dGvnq-IQz7GqPzoixNPM77XV6AI8fynm8JDdZw55e7Pl55j5KnQahND2Hb4x5JbMgYpczw/s1600/IMG_0013.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaHtSNQHyxPnfqQIu3J6FRRga0Y3v2SEdI10n4KCuZKnZIrFUY1AKHXivcde1Z6GtRVhrd7dGvnq-IQz7GqPzoixNPM77XV6AI8fynm8JDdZw55e7Pl55j5KnQahND2Hb4x5JbMgYpczw/s400/IMG_0013.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583560280035100290" /></a><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2CqWvQeKMz5jmC3JkOpAW9RHUFyMCt8L1Q4oa4Thx7gR2goXARSJxl1A7lKd968be0HJdn6U_3ySR9njERPSRQDYaExLeAn4TjK3GQR03HEltEjtltfzilDld1nFiGMgp777mCetjpGc/s1600/IMG_0014.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2CqWvQeKMz5jmC3JkOpAW9RHUFyMCt8L1Q4oa4Thx7gR2goXARSJxl1A7lKd968be0HJdn6U_3ySR9njERPSRQDYaExLeAn4TjK3GQR03HEltEjtltfzilDld1nFiGMgp777mCetjpGc/s400/IMG_0014.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583560276406692722" /></a><div style="text-align: center;">Jeg bager og eksperimenterer igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzt-qXQINJx72BUxnQ9MmZP5-PkxquwpVqLZsNND8bopnmocFbOQZDNEBsb2E0yh6FCYoyEHCRnYcAvIqWn4-XWIvgMvIgDSRNXwf-d3ObWzQFOWOn4FZLL6AiZDuXGmFKLHVQamnxPWQ/s1600/IMG_0186.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 300px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzt-qXQINJx72BUxnQ9MmZP5-PkxquwpVqLZsNND8bopnmocFbOQZDNEBsb2E0yh6FCYoyEHCRnYcAvIqWn4-XWIvgMvIgDSRNXwf-d3ObWzQFOWOn4FZLL6AiZDuXGmFKLHVQamnxPWQ/s400/IMG_0186.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583560269358618370" /></a><div style="text-align: center;">Jeg skriver igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaO-pKcIYANGwj83fr0DuHpIZHsHIgW-jsJnu4ilBAXlvMcHxUDWPZ5oyZGlwQiV-Vp9djjBnnvhsOhoapmCJ3q_QJa3FAQ8UBpok4EpE1Q5D9pRQh5rB1Uibon6ZzLeapneuvUCRrvN8/s1600/IMG_0178.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaO-pKcIYANGwj83fr0DuHpIZHsHIgW-jsJnu4ilBAXlvMcHxUDWPZ5oyZGlwQiV-Vp9djjBnnvhsOhoapmCJ3q_QJa3FAQ8UBpok4EpE1Q5D9pRQh5rB1Uibon6ZzLeapneuvUCRrvN8/s400/IMG_0178.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583560265665945202" /></a><div><div style="text-align: center;">Jeg studerer igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMA4TIHNcwjheWwhODW1GdZEHiYHlnyrALs6OQL-rjPsMeGrod9HarUHDMgtLDTasMxWYMaPu_cAKUuuAOWWf3K_i7RAUIED4RphU3h70VtZoJ-ENQFUekONkA8fDpbe3wLhPS3pATXmE/s1600/IMG_0188.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 300px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMA4TIHNcwjheWwhODW1GdZEHiYHlnyrALs6OQL-rjPsMeGrod9HarUHDMgtLDTasMxWYMaPu_cAKUuuAOWWf3K_i7RAUIED4RphU3h70VtZoJ-ENQFUekONkA8fDpbe3wLhPS3pATXmE/s400/IMG_0188.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583559181133935138" /></a></div><div style="text-align: center;">Jeg fylder mit hoved igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAnHbM9X0GI21pERbCoFaYO-6gyWWG27lzE-RRNoW2amyjebqT1-YVUaJcYhowouNB8W24dpdzdwNkHQW8E7Mcqyl4AvAsEzCoumMG5BNsWlktlpB_aV-MjlJJoWreLJ_QIsOlu0Qqm2g/s1600/IMG_0172.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 300px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAnHbM9X0GI21pERbCoFaYO-6gyWWG27lzE-RRNoW2amyjebqT1-YVUaJcYhowouNB8W24dpdzdwNkHQW8E7Mcqyl4AvAsEzCoumMG5BNsWlktlpB_aV-MjlJJoWreLJ_QIsOlu0Qqm2g/s400/IMG_0172.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583559171316773554" /></a><div style="text-align: center;">Jeg er kreativ igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD8NtJnaSjpbu-pBHhoIhWnDTJiY3I4Z1wqz4m_EvMOyQwYuwXiWXHTERyb3T97CFmgTRVFgPWS2912cuGFvKLBxqS2Has8wUo0Y7MRx1nXYw6P22ZULzoOPJe_9T6ySqT1VJ60TqLqhE/s1600/IMG_0193.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD8NtJnaSjpbu-pBHhoIhWnDTJiY3I4Z1wqz4m_EvMOyQwYuwXiWXHTERyb3T97CFmgTRVFgPWS2912cuGFvKLBxqS2Has8wUo0Y7MRx1nXYw6P22ZULzoOPJe_9T6ySqT1VJ60TqLqhE/s400/IMG_0193.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583558161701294722" /></a><div style="text-align: center;">Jeg går amok igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzP964Urm9uC27LCpiX5IytCn6VrDHzrLanIVSE-EaT0q9B9RfjKuCLkMu-1nneFpCH5j7EZRp-OjCncf_qUIHE6xhumgFqBk3NuJt2QsTYmUFg7K_UIuOb9_DlBkl5L3sbGZI2lYXk7o/s1600/IMG_0194.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzP964Urm9uC27LCpiX5IytCn6VrDHzrLanIVSE-EaT0q9B9RfjKuCLkMu-1nneFpCH5j7EZRp-OjCncf_qUIHE6xhumgFqBk3NuJt2QsTYmUFg7K_UIuOb9_DlBkl5L3sbGZI2lYXk7o/s400/IMG_0194.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583558156477564274" /></a><br /><div style="text-align: center;">Pigen har fået et værelse igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3uDScgA4sJN3VJB4FwHxgkrwVXvnQaB184rYbI-VZm7_5w3VUoaaA-cMf4CcsZ-9LvemWqDVHhUKnMyYO07p9OvM0uT3oq-z9Wegi2-VRSoXIzpoapeBfcriCubdH_Ex6ONI4rjq7b_o/s1600/IMG_0196.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3uDScgA4sJN3VJB4FwHxgkrwVXvnQaB184rYbI-VZm7_5w3VUoaaA-cMf4CcsZ-9LvemWqDVHhUKnMyYO07p9OvM0uT3oq-z9Wegi2-VRSoXIzpoapeBfcriCubdH_Ex6ONI4rjq7b_o/s400/IMG_0196.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583558146647085634" /></a><div style="text-align: center;">Jeg glæder mig over Designers Guilds smukke farver igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkCI91kcl7z5DXoKhsPC0fE9nw6tWU3EKU2YZ5o8MySOG8mZfOcdRygJ8oovyB2Ul0ai1gjSn6Mz7Cf4yR5hTXWNQGOAFG3Z3reffwN-6c4n0KA9h3f3pkc6NzZRa3bIU4MD9tUiPStOU/s1600/IMG_0190.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkCI91kcl7z5DXoKhsPC0fE9nw6tWU3EKU2YZ5o8MySOG8mZfOcdRygJ8oovyB2Ul0ai1gjSn6Mz7Cf4yR5hTXWNQGOAFG3Z3reffwN-6c4n0KA9h3f3pkc6NzZRa3bIU4MD9tUiPStOU/s400/IMG_0190.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583554285082880834" /></a><div style="text-align: center;">Jeg siger JA igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj32IKSxe9YoEVjrzNafwbRpklq3AouopVcScN1CbO6JgFPKz9mec0vEQvBcehY1CYFtBIF01UkhxERRtUTqwHcpf-FepxkXnDZP9rJ_xkio2wzY9KiT0GVNvuaNuoiwIYq3TLkF3eWYcM/s1600/IMG_0167.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj32IKSxe9YoEVjrzNafwbRpklq3AouopVcScN1CbO6JgFPKz9mec0vEQvBcehY1CYFtBIF01UkhxERRtUTqwHcpf-FepxkXnDZP9rJ_xkio2wzY9KiT0GVNvuaNuoiwIYq3TLkF3eWYcM/s400/IMG_0167.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583554283659123698" /></a><div style="text-align: center;">Jeg arrangerer fester igen</div><div style="text-align: center;"><br /></div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPmfiEL06EPcPWfJGiZu9q0gh_c0yt0N_3__8udKBWWbIN2CHACwC3M7-ibW1t5b88H1gwDvfLz0DviRLNid5uS5lIVhnACUCA9O1r_q1Qw8HLqaVd4QY6WwboDLnfda1PwzinHaM4EDM/s1600/IMG_0139.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 300px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPmfiEL06EPcPWfJGiZu9q0gh_c0yt0N_3__8udKBWWbIN2CHACwC3M7-ibW1t5b88H1gwDvfLz0DviRLNid5uS5lIVhnACUCA9O1r_q1Qw8HLqaVd4QY6WwboDLnfda1PwzinHaM4EDM/s400/IMG_0139.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583554273789268786" /></a><div style="text-align: center;">Jeg dyrker mine idoler igen</div></div><div style="text-align: center;"><br /></div><div style="text-align: center;"><br /></div><div style="text-align: center;">Jeg begynder at finde harmonien</div><div style="text-align: center;"><br /></div><div style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMECrkvaQmkgqpQQuhZoXcYPQH-7JUaK7eOz30tavfprHpgl0mou2sHhEY8Tcrf56YQiTfrD-O68PppPiyaLLzmu9DQpmxR9m0Ivr_XHrCH84s9h0HLtyvTfCHEbZStkGUdivt4SJxHxg/s1600/IMG_0174.jpg"><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMECrkvaQmkgqpQQuhZoXcYPQH-7JUaK7eOz30tavfprHpgl0mou2sHhEY8Tcrf56YQiTfrD-O68PppPiyaLLzmu9DQpmxR9m0Ivr_XHrCH84s9h0HLtyvTfCHEbZStkGUdivt4SJxHxg/s400/IMG_0174.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5583559174372756002" style="display: block; margin-top: 0px; margin-right: auto; margin-bottom: 10px; margin-left: auto; text-align: center; cursor: pointer; width: 300px; height: 400px; " /></a></div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-27757926163301406272011-02-13T13:54:00.004+01:002011-02-13T14:01:08.772+01:00Tankevækker på norsk morsdag<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMuuMHUzk6CwVd9Vq06-pIL5KwlexdlOGmX5LTME3ZWyYOGO8GApIiPuH9IxhVyQgXNw6ZEzYMG8M9uPWo0s9-woEtr7LHOSgH4zlkMRViXcBKxP4KZliDMZnWbPTCPoyugBbm5OCz5-c/s1600/IMG_7557.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMuuMHUzk6CwVd9Vq06-pIL5KwlexdlOGmX5LTME3ZWyYOGO8GApIiPuH9IxhVyQgXNw6ZEzYMG8M9uPWo0s9-woEtr7LHOSgH4zlkMRViXcBKxP4KZliDMZnWbPTCPoyugBbm5OCz5-c/s400/IMG_7557.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5573156958430182626" /></a><br /><div>1912: Vielsesritualet ændres, så kvinden ikke skal love manden underdanighed i ægteskabet.</div><div>1915: Kvinder får valgret.</div><div>1957: Kvinder kan blive værger for sine egne børn.</div><div>1966: P-pillen frigives.</div><div>1973: Provokeret abort legaliseres.</div><div>1982: Navneloven ændres, så kvinder ikke automatisk får mandens efternavn ved ægteskab.</div><div><br /></div><div>Kilde: <i>Pippi Power </i>af Gitte Sørensen (2008), Det Schønbergske Forlag, 209.</div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-58027207183246276942011-02-11T08:05:00.004+01:002011-02-11T08:38:56.882+01:00En ny kvindelighed<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjWWHS2Yeq1DhfudDPd-LKaKRNY2TXNA_aPeNznomBcjJM2lXWvqDV5AVXeNeZ3FXm94nSM58baOU0c-AOlnSyCCgwtmZizAwQaSOdYQsETfaHF1lPY_VTvkaJRcw52o1ORJEGk7-muis/s1600/IMG_0006.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 328px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjWWHS2Yeq1DhfudDPd-LKaKRNY2TXNA_aPeNznomBcjJM2lXWvqDV5AVXeNeZ3FXm94nSM58baOU0c-AOlnSyCCgwtmZizAwQaSOdYQsETfaHF1lPY_VTvkaJRcw52o1ORJEGk7-muis/s400/IMG_0006.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5572325147759797746" /></a><br /><div>Der sker noget inden i mig, som jeg har svært ved at forklare. Det har noget med min selvfølelse at gøre. Og med min kvindelighed. Jeg er en kvinde, men jeg ved med hånden på hjertet ikke helt, om jeg nogensinde har <i>følt </i>mig som en kvinde. Hvornår bliver man en kvinde? Hvad <i>er</i> en kvinde? </div><div><br /></div><div>Før kunne jeg møde kvinder, som jeg mente, var <i>rigtige </i>kvinder. De var ofte meget feminine og bevægede sig på en særlig sensuel måde, mens jeg selv bare traskede af sted ved siden af. En sådan kvindelig feminitet var jeg ikke selv i besiddelse af. Jeg følte mig alt for klodset og larmende til at kunne være sådan. </div><div><br /></div><div>Men så skete der et eller andet. Det skete, mens jeg arbejdede med <i>Majbritt </i>(mit romanprojekt). Og det skete, mens jeg skrev denne blog, hvor jeg i mange indlæg reflekterede over min identitet, fordi jeg gennem bloggen begyndte at forholde mig til, hvordan jeg egentlig fortalte den fortælling, der (måske) er mig.</div><div><br /></div><div>Pludselig opstod der en længsel i mig. En håbløs længsel efter at være hel. Jeg følte mig splittet. Jeg var én oppe i mit hoved og i min sjæl, mens jeg var en anden i de fleste af mine handlinger. Nogen gange smeltede de to forestillinger sammen til én, men som oftest levede de fjernt fra hinanden. Jeg levede fjernt fra mig selv - fra min kvindelighed.</div><div><br /></div><div>Nu finder jeg mig selv som kvinde. Jeg vælger at vige opmærksomhed til de handlinger, som jeg tillægger kvindelighed og feminitet. Jeg tænder et levende lys, når jeg sminker mig. Jeg nyder at mærke mit lange hår mellem mine fingrer, når jeg sætter det op, så mit ansigt træder tydligere frem. Den røde læbestift bærer jeg med stolthed, som så mange kvinder har gjort det før mig. Jeg lytter til musik, der bekræfter min kvindelighed, og jeg sender en tanke til alle de kvinder, der tør at være sensuelle og benhårde på samme tid.</div><div><br /></div><div>Mærkeligt nok forekommer det mig næsten lettere at være kvinde nu, hvor jeg lever uden en mand. Hvorfor det er sådan, undrer jeg mig over. Burde det ikke være omvendt?</div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-60841657417298013322011-02-09T17:26:00.009+01:002011-02-10T13:56:38.557+01:00Fejltagelser er indgangen til opdagelserOvenforstående titel blev ikke valgt, fordi jeg føler, at skilsmissen er en fejltagelse. Slet ikke. Den blev valgt, fordi den husker mig på, at jeg ikke skal være bange for at fejle. Vi er vel alle mere eller mindre bange for at fejle, og dét, tror jeg, er uanset hvilken kontekst eller målestok, vi risikerer at fejle i.<span style="font-style: italic;"> "Flyv ikke højere end vingerne bærer."</span>, sang Lille Palle i min barndoms Giro 413, men skal det være mit nuværende motto, så kommer jeg jo aldrig til at flyve!<br /><br /><div>Før tænkte jeg, at jeg gerne ville få succes med det, jeg kastede mig ud i. Problemet var bare, at denne stræben efter succes forhindrede mig i at kaste mig ud i det allermeste. Succeskriteriet betingede fuldstændig kontrol, og for at være helt ærlig: Hvor meget har jeg egentlig kontrol over her i livet? I mikroperspektiv kan jeg have følelsen af at have kontrol over ting og tang, men i det store betydningsfulde perspektiv - dét, der virkelig batter noget - har jeg ikke kontrol over noget som helst, for der er det helt andre kræfter, der råder. Så nu vælger jeg at betragte fejltagelserne som opdagelser. Det er da unægteligt meget lettere at slippe kontrollen og "lade stå til" med opdagelser i vente. Når skumle handlinger forekommer som spændende læreprocesser er det lettere at le af mig selv. Og jeg SKAL lære at flyve!</div><div><br /></div><div>På et punkt er jeg dog stadig ængstelig for at give slip og miste fodfæstet. Det er dér, hvor jeg sikkert kunne flyve allerhøjest. Dér, hvor alt svimler. Jeg snakker om forelskelse. Jeg får ondt i maven, når jeg tænker på, at jeg muligvis kommer til at forelske mig. Nej, det er vel ikke akkurat forelskelsen, der plager mig, det er mere det faktum, at jeg kan forelske mig i <i>hvem som helst! </i>Hvad nu, hvis dén, som jeg forelsker mig i, viser sig at være rigtig dum? Eller en bavian! Eller en tyran! Eller som alle de andre... Eller tænk (skræk og gru), hvis det er én, det faktisk går an at give sig hen til uden frygt? Jeg mærker, hvordan kvalmen sagte men sikkert stiger fra maveregionen og op i halsen. </div><div><br /></div><div>Det er 16 år siden jeg datede en fremmed. 16 år!! Jeg ved knap nok, hvordan man gør det, og alene dét at tænke tanken, giver mig myrekryp. For 16 år siden var jeg ung og ubekymret. Jeg vidste stort set intet om kærlighedens væsen. Hvad en partner skulle kunne give mig andet end forelskelsens korte men sødmefulde rus, havde jeg endnu ikke taget nogen form for stilling til. Jeg var en lille charmetrold, og jeg syntes, det var umådelig morsomt og livsbekræftende, når nogen forelskede sig i mig. Det føltes helt ufarligt. Sådan føles det ikke mere.<br /><br />Når man har det sådan som jeg, så er det nok bedst at lade være med at løfte blikket. Men det kan jo ikke undgås. Forelskelse er ingen herre over. Den kan komme snigende, når jeg mindst regner med det. Det er uoverskueligt. Mulighederne for at fejle er store... Men hey, hør nu lige her: Hvis jeg intet risikerer, så opdager jeg jo heller ingenting! Måske er det sådan, at hvis jeg giver mig hen til alle livets muligheder, vil jeg en dag erfare kærlighedens sande væsen, og i det øjeblik, kan det jo faktisk henne, at jeg både fejler og falder ind i opdagelsernes eventyrlige verden?<br /></div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-25745114099063915672011-02-08T06:09:00.003+01:002011-02-08T06:24:10.083+01:00Meditation<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZ1YYGHs-mUoZy94zeToNB5IX4Q0hacFoKj5jZxeA_tizZObssBXKYBgHBSfYVPHdbLLBC-F0TQv0HUZLRiTUNUdZUO8BUjKBs6hyphenhyphenJgvke156rk7B-yG0IPloGjQ_b7M8XWQyrPQA0aL4/s1600/IMG_7527.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZ1YYGHs-mUoZy94zeToNB5IX4Q0hacFoKj5jZxeA_tizZObssBXKYBgHBSfYVPHdbLLBC-F0TQv0HUZLRiTUNUdZUO8BUjKBs6hyphenhyphenJgvke156rk7B-yG0IPloGjQ_b7M8XWQyrPQA0aL4/s400/IMG_7527.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5571185117649828722" /></a><br />De, som har fulgt lidt med her på bloggen, ved allerede, at jeg har lært at meditere. Det er en meditationsform, der baserer sig på mantraer. For mig fungerer det rigtig godt. Jeg har tidligere mediteret med fokus på åndedrættet, men med den metode fokuserede jeg så meget på mit åndedræt, at jeg slet ikke kunne finde ud af at trække vejret. Ved brug af mantraer slapper jeg fuldstændig af, og tankerne kommer under observation. Jeg vælger bevidst at skrive "tankerne" i stedet for "mine tanker", fordi jeg er begyndt at tage afstand til de tanker, der konstant ryger igennem mit hoved. For hvem siger, at de er <i>mine</i>? De kan lige så vel være min mors eller en venindes eller samfundets. Jeg ved det ikke, så indtil videre observerer jeg dem. Mine tanker har længe været kaotiske, og ofte har de været direkte ondskabsfulde - mod mig. Nu er jeg begyndt at tage afstand til dem og tænker: Hvorfor i alverden skal jeg give dem den glæde at tro på dem? Det gavner mig jo ikke. <div><br /></div><div>Er dine tanker for eller imod dig?</div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-76384280217896874052011-02-07T09:52:00.001+01:002011-02-07T10:01:39.123+01:00Lad os flirte lidt mere...<iframe width="480" height="295" src="http://www.youtube.com/embed/dpyiBDCPjZY?fs=1" frameborder="0" allowfullscreen=""></iframe>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-5612632037506328632011-02-05T17:47:00.012+01:002011-02-07T10:01:16.804+01:00Gider du lige?<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPB5irjqsL7q-pgPYr1KdxgtEZst_Ab_U8itkIeB6ocm4qKzIhYsEuakbjL9eUo6AEJxe5k4nxX1VykF6WkejQjhIhlxLUIF0_rinsVjYIYAE-srJxWwy8Qk8pmyJ2c7xOckDGNVl-bEs/s1600/IMG_7553.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPB5irjqsL7q-pgPYr1KdxgtEZst_Ab_U8itkIeB6ocm4qKzIhYsEuakbjL9eUo6AEJxe5k4nxX1VykF6WkejQjhIhlxLUIF0_rinsVjYIYAE-srJxWwy8Qk8pmyJ2c7xOckDGNVl-bEs/s400/IMG_7553.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5570248648790306674" /></a><br /><div>Som skrevet tidligere, så ler jeg hver dag. Det er en herlig latter, der klukker og knækker på midten. Den sendes ud i energiske bølger, der omfavner alverden. Den vækker forundring og smil, og den holder af at få selskab, hvilket den heldigvis ofte får. Den er spontan og fuld af sarkasme og selvironi. Den gemmer sig ikke. Hvorfor skulle den dog også det? Den har ret til at være her, og den gør mig glad, selvom jeg ikke aner, hvor den kommer fra.</div><div><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8DNlDauKQUNDRmuLNF_qGWltwmpexUJSQUyZXXe3qNeH1KL6MTPnQc2GsrDs3qsTz-JEYtXGNuGexwjD5CUYVmRTVEk8_ug28MsbJSMy8hpamMSPQlmkJ22q7VOAK2ineN7ZEmgKEhqI/s1600/IMG_7557.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8DNlDauKQUNDRmuLNF_qGWltwmpexUJSQUyZXXe3qNeH1KL6MTPnQc2GsrDs3qsTz-JEYtXGNuGexwjD5CUYVmRTVEk8_ug28MsbJSMy8hpamMSPQlmkJ22q7VOAK2ineN7ZEmgKEhqI/s400/IMG_7557.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5570248383764108098" /></a><br /></div><div>Samtidig med at jeg begyndte at meditere, anbefalede den norske blogger <a href="http://portofritt.blogspot.com/">Portofritt</a> mig bogen <i>Pippi power </i>af danske <a href="http://www.gittejoergensen.dk/">Gitte Jørgensen</a>. Det er sjovt som kaoset omkring mig pludselig skaber sin egen finurlige sammenhæng, for der er ingen tvivl om at meditation og <i>Pippi power</i> er en fantastisk cocktail. I korte træk opfordrer Gitte Jørgensen alle kvinder til at iklæde sig en god portion Pippi power. Og det er slet ikke så dumt. Det er faktisk en meget god idé. </div><div><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbyMlBFdEy6_93pP4jDpfHIXDgcKWdanwQV5Wp5NwUuLHn2nESWgZzovAv89yJbBQLkuT6XkoR2ItVag3MRvk5Q8NY6TOZiEN2ye8Lq3RfGFYFkfk9MYYl6ORrSJdp50wqVbOn5IOOWD8/s1600/IMG_7558.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbyMlBFdEy6_93pP4jDpfHIXDgcKWdanwQV5Wp5NwUuLHn2nESWgZzovAv89yJbBQLkuT6XkoR2ItVag3MRvk5Q8NY6TOZiEN2ye8Lq3RfGFYFkfk9MYYl6ORrSJdp50wqVbOn5IOOWD8/s400/IMG_7558.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5570248389581700514" /></a><br /></div><div>Efter, at jeg begyndte at meditere og tænke Pippi-tanker, har latteren sluppet sig løs i mig. Den bruser ud og fylder mig med gode vibrationer. Det er intet mindre end fantastisk, men det er ikke alle, der synes om det. Der er nogen, der bliver bange for sådanne tikkende lattermilde bomber. Det fik jeg erfare da en mandsperson, som jeg ellers respekterer, anklagede mig for at være <i>for</i> pjattet. Han mente, at det var irriterende at være sammen med sådan en som mig, som kun var til fis og ballade. Hvad skal man sige til det? Mit gamle jeg ville være gået ind i selvforsvarsfælden. Jeg ville have skabt mig grøn og svoret, at jeg da så sandelig ikke kun var til fis og ballade! At jeg rent faktisk havde en meget mørk side, som ville overraske ham, hvis han opdagede den. Men så var det, jeg mediterede og tænkte Pippi, og pludselig opstod der en følelse af lykke. Haha, jeg <i>er</i> glad. Kald det bare pjattet, om du vil, og gider du så lige movere din sværm af sorte skyer fra min side af solskinnet, makker?</div><div><div style="text-align: center;"><br /></div></div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-17998167911571459862011-01-29T17:57:00.006+01:002011-01-29T18:21:59.014+01:00Køkkendage<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgd0kLzp9DJwM8-66mU6ZZfzn0REX6zgW86IiuZydfVDyfeAZbJtJi8ZDyLWsLszNfnjaDH_MXRxxAlFnzE-x4qsaqK2KWosq9eS4W-EQebHf3URktRWlseTpAZMrve7x-017KGpnJsWcM/s1600/IMG_7515.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgd0kLzp9DJwM8-66mU6ZZfzn0REX6zgW86IiuZydfVDyfeAZbJtJi8ZDyLWsLszNfnjaDH_MXRxxAlFnzE-x4qsaqK2KWosq9eS4W-EQebHf3URktRWlseTpAZMrve7x-017KGpnJsWcM/s400/IMG_7515.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5567653759759726514" /></a><br /><div>Det gælder om at leve livet; at finde et åndehul, hvor man kan trække vejret uden, at det sætter sig fast mellem hals og bryst. Mit åndehul lige nu er mit køkken. Det er et okay sted. Det er mit.<br /><div><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitE66Bk3KJc11r0jeFFa3oDumdXYCA27091EmMY0rOiaYO-VNFjhakP4y82AuqWmXj0OTYDyPnseRVC0iOGD2HAuWJ-M0vI8G5YOl5rdW8pH6eqtWxAlHFeVoT4YWN0p3igd7e8ABmEEk/s1600/IMG_7514.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEitE66Bk3KJc11r0jeFFa3oDumdXYCA27091EmMY0rOiaYO-VNFjhakP4y82AuqWmXj0OTYDyPnseRVC0iOGD2HAuWJ-M0vI8G5YOl5rdW8pH6eqtWxAlHFeVoT4YWN0p3igd7e8ABmEEk/s400/IMG_7514.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5567653755982450626" /></a><br /></div><div>Det bliver en lettelse den dag, hvor jeg kan skrive frit igen. Den dag, hvor jeg ser alle sammenhængene og ved, hvorfor jeg måtte gøre, som jeg gjorde. Den dag, hvor jeg uden skyldfølelse kan løfte min datter op på mit skød og trøste hende, når hun savner sin far.</div><div><br /></div><div><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgB7YmU1fNDO1IggGZUmzzLMNXJ4DDlsNh0X-vjxmUWEswlbcVhJcw_FUBFEQebNDanvCwWdpUpwLxkE1t-20UmGk7qvXvsGVFJki9yGOsfdvVE6z3P3Twp2I6m43_upvSkNQJj7bUQKZs/s1600/IMG_7513.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgB7YmU1fNDO1IggGZUmzzLMNXJ4DDlsNh0X-vjxmUWEswlbcVhJcw_FUBFEQebNDanvCwWdpUpwLxkE1t-20UmGk7qvXvsGVFJki9yGOsfdvVE6z3P3Twp2I6m43_upvSkNQJj7bUQKZs/s400/IMG_7513.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5567653751317043410" /></a><br /></div><div>Mit liv er ikke trist. Mit liv er nyt. Det er dét, det er. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg takler dette nye liv, men jeg står midt i det. Jeg står. Nye vaner er begyndt at snige sig ind. Dejlige vaner, hvor jeg sanser mig selv på nye måder. Jeg finder nye begreber. Jeg finder et nyt fodfæste her i livet.</div><div><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicZ7G5Drr9KbDWwnVlH98Nxyix4o0S3_ecznNZf4nCantJ-TeyMh4V-ciZc_mYl0UhoUP4tMV42qigGf5-5ZYBuMSXx2hslreC5io7YUXqTrXvihaZdr2wGkYXPoVw_ydqzyuuGLuD46M/s1600/IMG_7512.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicZ7G5Drr9KbDWwnVlH98Nxyix4o0S3_ecznNZf4nCantJ-TeyMh4V-ciZc_mYl0UhoUP4tMV42qigGf5-5ZYBuMSXx2hslreC5io7YUXqTrXvihaZdr2wGkYXPoVw_ydqzyuuGLuD46M/s400/IMG_7512.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5567653746054675554" /></a><br /></div><div>Alt smager anderledes, og når jeg ser mig i spejlet, ser jeg ikke længere den, jeg var. Jeg har tabt mig ca. 17 kg. Mit blik er blevet stærkere, mit smil gladere, og hagen er blevet mere bestemt. Én mener, at jeg ser eksotisk ud, en anden kalder mig sensuel, mens en tredje siger, at jeg har et stærkt udtryk. </div><div><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCT36wReGGiNupdrqyFWNhwNYekVl9Y6ogfqHYx896uZsxNWiA0OvDV_n5OvgaA_fsMrhvBnhAYqxMjhE4cjhGOEMGaS0saR04_gQ0oEXq6Cqv0KhiQuPYtvsaXizDvJxYizMNORBfFnQ/s1600/IMG_7509.JPG"></a></div><div><br /></div><div style="text-align: center;">Jeg vil ikke sige, at jeg genfinder mig selv; jeg finder mig selv.</div><div style="text-align: center;"><br /></div><div><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCT36wReGGiNupdrqyFWNhwNYekVl9Y6ogfqHYx896uZsxNWiA0OvDV_n5OvgaA_fsMrhvBnhAYqxMjhE4cjhGOEMGaS0saR04_gQ0oEXq6Cqv0KhiQuPYtvsaXizDvJxYizMNORBfFnQ/s1600/IMG_7509.JPG"><img style="text-align: left;display: block; margin-top: 0px; margin-right: auto; margin-bottom: 10px; margin-left: auto; cursor: pointer; width: 346px; height: 400px; " src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCT36wReGGiNupdrqyFWNhwNYekVl9Y6ogfqHYx896uZsxNWiA0OvDV_n5OvgaA_fsMrhvBnhAYqxMjhE4cjhGOEMGaS0saR04_gQ0oEXq6Cqv0KhiQuPYtvsaXizDvJxYizMNORBfFnQ/s400/IMG_7509.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5567653746951360482" /></a></div></div>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-12453439448314595072011-01-24T19:47:00.005+01:002011-01-24T19:59:06.964+01:00OVERSKUD & KREATIVT KAOS<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfEND8I6_3LVbN-HV3aPe6jm6NiP_8N-5dqU8bb_3Iw0LiVPRAYYLK31wtoIxuvF4bGq26bCUK9wgwvJi98UFJnyjcgX1_Biq_8G_UkTiS5bz4Cfe6zWGV_NEfhxlpV5DgoXW6gg3Sk7Y/s1600/IMG_7475.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfEND8I6_3LVbN-HV3aPe6jm6NiP_8N-5dqU8bb_3Iw0LiVPRAYYLK31wtoIxuvF4bGq26bCUK9wgwvJi98UFJnyjcgX1_Biq_8G_UkTiS5bz4Cfe6zWGV_NEfhxlpV5DgoXW6gg3Sk7Y/s400/IMG_7475.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565827865992912578" /></a><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUX8y4UGkkCiVjRcICXOFiOMavz1zsNAyg5abzXJl35PKIr47Av0NUiYaofR9w4G0R32FiBIhmWGmv8zsFvRkjalVE5vf2wVay6v34EV0mdBkSNszY3Eq9B1no0zJJqelTeOt6xKEH3s8/s1600/IMG_7488.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUX8y4UGkkCiVjRcICXOFiOMavz1zsNAyg5abzXJl35PKIr47Av0NUiYaofR9w4G0R32FiBIhmWGmv8zsFvRkjalVE5vf2wVay6v34EV0mdBkSNszY3Eq9B1no0zJJqelTeOt6xKEH3s8/s400/IMG_7488.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565827001936010722" /></a><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiynR95bfk-SBlX4rsSR-G8bGXRj0_fVqAUYQ8IId3v3yr8GUZVwTwKAuv2GzFMnB2xMgpvoK2xTROhN9vavcZb9t4UvAo6rXhoyblsBdCSZl-Hi4JWiRP6H9avwbLr38bkJooflkW1ag8/s1600/IMG_7487.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiynR95bfk-SBlX4rsSR-G8bGXRj0_fVqAUYQ8IId3v3yr8GUZVwTwKAuv2GzFMnB2xMgpvoK2xTROhN9vavcZb9t4UvAo6rXhoyblsBdCSZl-Hi4JWiRP6H9avwbLr38bkJooflkW1ag8/s400/IMG_7487.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565826996744294578" /></a><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRuBYfJacW-8K1lMYbpgAlM5IJwX955D_prQaFoYvsxsxpnmarvFsOj6xgjgro1GpZxSFyjmihjqIjlJIATHuGAWfs3lS34jdosx9rtpZv29c-tyy6zrcFeThGGvI5erp4r9NHnBImXSc/s1600/IMG_7489.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRuBYfJacW-8K1lMYbpgAlM5IJwX955D_prQaFoYvsxsxpnmarvFsOj6xgjgro1GpZxSFyjmihjqIjlJIATHuGAWfs3lS34jdosx9rtpZv29c-tyy6zrcFeThGGvI5erp4r9NHnBImXSc/s400/IMG_7489.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565826741150468114" /></a><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisxJgTbjkeKLG0y8F-78k_DXprGjlhqrXTDbqqGcAeIZ1P11uftOQ3HFAhoX3MDso72nZ44ydwcXvP2fyNQ7xzeeMyY0ZvLEjdOagGHbfNNqI9rK0T-K6Q9AcdKfzSbtcH0tflLPpwMnY/s1600/IMG_7485.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEisxJgTbjkeKLG0y8F-78k_DXprGjlhqrXTDbqqGcAeIZ1P11uftOQ3HFAhoX3MDso72nZ44ydwcXvP2fyNQ7xzeeMyY0ZvLEjdOagGHbfNNqI9rK0T-K6Q9AcdKfzSbtcH0tflLPpwMnY/s400/IMG_7485.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565826737297339218" /></a><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgStTB5t6VhkI7Z1TZpaIK5aFbNgXTwhNEkcuGsOfHAhqpZ3TJsa9CgLVdVAqJe7GHc8CgOJe8upC32fSw7JJDxbcZQutkTdxgqd8n190VUBx3B7OOEL55mbiklUM4w6ii6N-jzfwCaW8g/s1600/IMG_7479.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgStTB5t6VhkI7Z1TZpaIK5aFbNgXTwhNEkcuGsOfHAhqpZ3TJsa9CgLVdVAqJe7GHc8CgOJe8upC32fSw7JJDxbcZQutkTdxgqd8n190VUBx3B7OOEL55mbiklUM4w6ii6N-jzfwCaW8g/s400/IMG_7479.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565826731770152786" /></a><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDg02tJtdbzEGCy28hcuiVWs0Ki1WtwaA3I2Ss653hXK9wzxfRDL_ri_Fg7cOQRpL-i6sxg1V0Ivj3KXkm80BJ0uuPTdUe4qmh1njKAAzKqGNuvYJ-ZmLrndJtUvFwtMv28-MCxet2fBo/s1600/IMG_7474.JPG"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 346px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDg02tJtdbzEGCy28hcuiVWs0Ki1WtwaA3I2Ss653hXK9wzxfRDL_ri_Fg7cOQRpL-i6sxg1V0Ivj3KXkm80BJ0uuPTdUe4qmh1njKAAzKqGNuvYJ-ZmLrndJtUvFwtMv28-MCxet2fBo/s400/IMG_7474.JPG" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5565826724816821538" /></a>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-57574144977583787022011-01-21T17:16:00.005+01:002011-01-21T17:28:02.952+01:00Ja til MIGNu har jeg gået rundt i flere dage og pint mig selv med håbløse modstridende tanker, og så var det egentlig ikke så vanskeligt. Jeg sagde det bare. Sagde 'Nej'. Jeg skælvede, da jeg sagde det, men et sted langt inde i mig var der en lille stemme, der jublede, for med det 'Nej' sagde jeg 'Ja' til mig selv!<br /><br />Jeg er ikke super god til at tage hensyn til mig selv og mine følelser. Det, jeg er bedst til, er faktisk at tilfredsstille andres behov. Jeg er typen, der kan sige 'Ja' til nogen, selv om jeg slet ikke kan hænge sammen af træthed. Det er en selvudslettende egenskab, som jeg forsøger at ændre.<br /><br />Hvordan ændrer man sig selv i min alder? Det kræver en hel del øvelse, tror jeg. Det er fint for mig at gå igennem dette. En udfordring. Det er sjovt med udfordringer, men hvorfor skal det være så pokkers udfordrende? Det giver mig mavepine. Ikke sug. Pine.<br /><br />I denne weekend har jeg meldt mig til et meditationskursus. Det er også en udfordring. Udfordringerne står åbenbart i kø. Jeg stiller mig i køen med hovedet højt hævet. Jeg retter ryggen og tager et forsigtigt skridt fremad. Føj, hvor jeg skælver, men jeg står stadig oprejst!<br /><br />Og jeg ler HVER dag! Ægte latter fra mellemgulvet. Hjertelig og storsmilende. Jeg ler mest af mig selv og mine kaostanker. Det er da en god egenskab. Den behøver jeg ikke at forandre. Den bør hellere forstærkes.Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-17661432230556712172011-01-11T14:06:00.001+01:002011-01-11T14:07:33.966+01:00Kan kærligheden mellem to mennesker antage en åndelig dimension?<iframe src="http://www.youtube.com/embed/EMMYh1hAs6w?fs=1" width="425" frameborder="0" height="344"></iframe><br /><br />Dette er en af mine yndlingssange, og i denne version med Antony Hegarty rammer den mig midt i mavefølelsen.<br /><br />Tænk, hvis kærligheden mellem to mennesker kunne være på denne måde.<br /><br />Jeg ved det godt, når det kommer til de nære relationer, er jeg håbløs naiv.Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-17498286766080973082011-01-11T10:35:00.003+01:002011-01-11T13:05:59.375+01:00MavefølelserDer er dage, hvor jeg får åbenbaringer. Pludselig står jeg der under bruseren, og så kommer der helt uventet en åbenbaring. -Aha! Det var sådan, det var!!, tænker jeg, og som oftest smiler jeg, for nogen få af de manglende brikker i det store puslespil, der er mig, er faldet på plads i pausen mellem to tanker.<br /><br />Jeg er et sted lige nu, hvor jeg forsøger at forstå mig selv og mit handlingsmønster. Det er vel meningen, at jeg skal få klarhed over dette, så jeg ikke gentager mine fejl. Eller så jeg i det mindste bliver bevidst om, at sådan er jeg, og sådan handler jeg altså. Dette er mig. Goddag verden!<br /><br />Mange af mine fejltrin er blevet trådt i fornuftens bagende lys. Jeg har tændt for hjernen og rationaliteten, og så har jeg slået intuitionen fra. Jeg har svært ved at lytte til mine inderste følelser. Kan jeg ikke lide et menneske, giver jeg dette menneske både to og tre chancer. Nogen gange <span style="font-style: italic;">bestemmer </span>jeg mig bare for at kunne lide vedkommende, selv om det vrænger sig i mig. Min mave skriger, mens mit hoved dysser den til ro.<br /><br />Akkurat i disse dage går jeg igennem en proces, hvor min mave og mit hoved kæmper en hårdnakket kamp. Jeg ved ikke, om 'mit nye bevidste jeg' vinder kampen. Jeg er desværre let at overtale. Jeg ved det, for det er sket så mange gange før. Og personen, jeg er op i mod, er stærk. Meget stærk.<br /><br />Spørgsmålet er: Skal mit nye eller mit gamle jeg vinde? Det er trygt at vælge det vante. Da ved jeg, hvad resultatet bliver. Det ender stensikkert med den velkendte og trygge følelse af utryghed. Jeg kan også vælge det utrygge nye. Det er et valg, som jeg ikke aner resultatet eller konsekvensen af - vil det på sigt give mig en større tryghed?<br /><br />Jeg har allerede forsøgt mig lidt. Har sagt 'nej' et sted, hvor jeg tidligere ville have sagt 'ja'. Det var skummelt. Jeg lod mig næsten overtale til et 'ja'. Jeg lod mig i stedet for overtale til at tænke over det pånyt. Jeg tænker, så det brager. Min hjerne siger selvfølgelig 'ja', men i min mave findes der en knude, som bare vokser og vokser.Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-23953089151076097772011-01-07T07:20:00.006+01:002011-01-07T08:53:39.789+01:00Jeg har bestemt mig<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_5AZ9-PBncs8bm0NneSP55AvvgD6sDmDvCbDy_tz-oeF8-etnZe8IY8F-bw2XibeIhhsFiW1LQZ7ljWr9WHigRviuptn8NUupTQTE5xdYvJ5eJR0u1ZQQxv8Oa6-vgpDZ6ur0pRzdhkw/s1600/foto.jpg"><img style="margin: 0px auto 10px; display: block; text-align: center; cursor: pointer; width: 340px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_5AZ9-PBncs8bm0NneSP55AvvgD6sDmDvCbDy_tz-oeF8-etnZe8IY8F-bw2XibeIhhsFiW1LQZ7ljWr9WHigRviuptn8NUupTQTE5xdYvJ5eJR0u1ZQQxv8Oa6-vgpDZ6ur0pRzdhkw/s400/foto.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5559326101943936706" border="0" /></a><br />Hver eneste dag er det så utroligt fristende at dejse om på gulvtæppet i mit køkken for bare at blive liggende i fosterstilling og ånde i kor med køleskabets brummen.<br />Hver eneste dag plager mine tanker mig med ord, som jeg slet ikke kan holde ud at tænke på.<br />Hver eneste dag får jeg en ubeskrivelig lyst til at lukke min dør for alt og alle.<br /><br />Men jeg har bestemt mig for at stå oprejst. Jeg har bestemt mig for at trumfe tankerne med optimisme og positivitet. Og min dør står åben, fordi jeg har bestemt mig for, at mit nye liv ikke skal leves i ensomhed.<br /><br />Hver eneste dag træder jeg forsigtige skridt på ukendte stier, men jeg har bestemt mig for, at hver eneste skridt skal opleves som en spændende oplevelsesfærd.<br /><br />På søndag skal jeg konfronteres med hele den danske slægt. Det er første gang siden det, vi ikke rigtig snakker om, skete. Jeg har bestemt mig for at tage min røde kjole på, og jeg vil flette mit hår i to stramme fletninger, så mine tanker holdes i skak.<br /><br />Jeg træner tanken hver eneste minut. Jeg har bestemt mig for at bloggen her skal hjælpe mig med netop dette.<br /><br />Jeg har bestemt mig for at vælge lykken.Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-14367633608453783832011-01-04T17:43:00.006+01:002011-01-04T18:03:50.547+01:00Gyngende grund2011 skal blive anderledes. Det lovede jeg mig selv nytårsaften. I 2011 skal jeg ikke tænke så forbandet meget. Nu ler jeg lidt, for hvad har jeg drevet med de første 4 dage i det nye år: Jeg har tænkt. Og ikke nok med det. Næh nej, kaostankerne har banket på, og jeg har kun i korte øjeblik formået at jage dem på flugt.<br /><br />Det er vel på tide, at I, der stadig følger mig, får at vide, hvad der skete i 2010. Jeg separerede mig fra min mand, der nu skal kaldes eksmand. Eksmand. Ekskone. Eksliv. Eksempel.<br /><br />Julen har været hård. Vores første jul som splittet familie. Hvordan skal jeg nogensinde komme mig igennem dette, tænkte jeg på et tidspunkt juleaftensdag. Vi valgte at fejre dagen sammen alle fire. Det hele virkede så kunstigt. Der stod jeg i Villa Rosa og tilberedte maden, mens han måtte spørge om, hvor de forskellige ting var. "Hvor har du sien nu?" "Skal jeg finde en dug?" Til sidst låste jeg mig inde på badeværelset og sad der en stund for at få styr på følelserne.<br /><br />Det gik jo okay. Det blev en brugbar aften. Et minde, der godt kan lagres. Vi valgte at lave en helt anden menu. Kalkun. Den smagte godt. Jeg forsøgte at nyde det. Jeg så på børnene. De så så glade ud. De glædede sig over, at vi var sammen. Alle fire.<br /><br />Nu er vi tre og én på skift hveranden uge. Hvad skal jeg tage mig til alle de dage, hvor jeg er alene? Hvad forestillede jeg mig? Hvad var det egentlig, jeg ville? Hvad gik der galt? Hvorfor kunne jeg ikke mere? Jeg ved det godt. Jeg ved det så udmærket godt. Jeg mærker det dybt derinde. Jeg gjorde det eneste, jeg kunne.<br /><br />Jeg befinder mig på gyngende grund, men jeg har bestemt mig for, at 2011 skal blive mit år. Et belønningens år, selv om jeg måske i virkeligheden ikke fortjener nogen belønning.<br /><br />I 2010 splittede jeg min familie.Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-39814167193102646242010-12-16T12:33:00.007+01:002010-12-16T13:05:00.903+01:00Teksten, der forsvandt.Det er længe siden, jeg har skrevet noget. Ikke bare her på bloggen. Generelt. Ordene har siddet fastklemt i mellem hals og hoved. De fine kæder af bogstaver, der sværmerisk forførede mig, før ordblindheden indtraf, begyndte at danse en vanskelig tango, som jeg ikke kunne stoppe og heller ikke tage del i. De dansede forbi mit indre blik, og når jeg prøvede at fange dem for at skabe en slags struktur, slog de over i en diktatorisk march, som trampede afsted uden, at jeg ønskede at være med. Jeg kunne råbe efter ordene, men lige lidt hørte de mig. De vendte sig bare om og viste mig deres spidse og ondskabsfulde tunger. Hvor ofte faldt jeg ikke ned på knæ og bønfaldt dem om at stoppe denne galedans, men de sendte mig blot en hærskare af skinger tinnituslatter. Jeg holdt mig for ører og øjne. Jeg gemte mig under et lag af tæpper og dyner. Jeg besvimede i en strøm af umulige ord, der forfulgte mig, hvor end jeg gik.<br /><br />Nu er det anderledes. De er blevet roligere. Der findes stadig ingen sammenhængende kæder af ord på række og rad, men de danser i en gladere rytme. Jeg begynder at forstå dem igen. En dag vil de atter samle sig og komme ud gennem mine hænder, min mund og mine handlinger. Snart vil jeg rette ryggen og se mine ord i den rette syntaks. Ikke i dag og heller ikke i morgen, men inden længe. Jeg føler det.<br /><br />Jeg har sagt det før: jeg tænker i tekst. Teksten former sig gennem nattens ubevidste rørelser og vækkes til live, når dagen vågner i mit sind. Men i mange måneder har søvnen været tekstløs. Jeg har måske i virkeligheden ikke sovet? Hvad er der sket, tænker du måske? Alt for meget, er det eneste, jeg har at sige lige nu. Men jeg er her. JEG er her. Og snart er JEG måske også tilbage i teksten? Eller hvem ved...måske har teksten formet et nyt JEG? Det finder jeg vel ud af, når jeg igen begynder at få orden i de autonome ordrækker, der har besat mit univers så alt for længe? 2011 vil uanset blive en spændende rejse for mig.Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-48426895400375672452010-12-02T15:28:00.001+01:002011-01-04T18:05:10.354+01:00Jeg vurderer at blogge igen...fordi nogen skrev en kommentar. Tak.<a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEidSUMJxIiPU-Twti9oNySIZZa9vefLXj55PGGCX2nKMpQZaHAOPP48eruxSEKg8Bv7wZnj-DcDv2g4MAfLgCkDThr3cpIjKuThTuMJJ8OQH8p9YlzCLXLZ_TGt1ou1NWYzZSR6ab4UTpM/s1600/IMG_7023.JPG"><br /></a>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-7361981831618744138.post-60042734643302523912010-08-20T10:13:00.001+02:002010-08-20T10:15:10.825+02:00San Diego Serenade- Er du lykkelig?, spurgte jeg en kvinde, som jeg holder meget af.<br />- Jeg er lykkelig nu. Det er nok for mig. Er jeg ulykkelig i morgen, kan jeg ikke gøre noget ved det i dag, svarede hun.<br />Det er et godt svar. Det handler om at leve i nuet og nyde eller i hvert fald være i de følelser, der findes i kroppen. Sorgerne kommer, når de kommer.<br /><br />Selv har jeg en tendens til at tage sorgerne på forskud. Jeg bekymrer mig for ting, som jeg tror, jeg kan forudse. Det er unødvendigt. Jeg ved det, men det er vanskeligt at leve i nuet. Tag en dag ad gangen, foreslog en god ven. Det kræver øvelse.<br /><br />Er det midtlivskrisen? Eller er det bare en erkendelse af, at jeg alt for længe har undgået at se mig selv i øjnene? Der er et slør over mine øjne, så det er ikke så let at se dem, men hvis jeg tager mig god tid og holder mit eget blik, så ser jeg nogen gange et strejf af noget, der kunne minde om lykke.<br /><br /><br /><object style="background-image: url(http://i3.ytimg.com/vi/z6fMVY4fLi8/hqdefault.jpg);" width="425" height="344"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/z6fMVY4fLi8?fs=1&hl=en_US"><param name="allowFullScreen" value="true"><param name="allowscriptaccess" value="always"><embed src="http://www.youtube.com/v/z6fMVY4fLi8?fs=1&hl=en_US" allowscriptaccess="never" allowfullscreen="true" wmode="transparent" type="application/x-shockwave-flash" width="425" height="344"></embed></object>Rosa Velourhttp://www.blogger.com/profile/02991112871499718215noreply@blogger.com2