Findes den?

- Tror du på kærligheden?

- Hvad mener du? spørger Thomas, mens han tænder en smøg. Det lyser orange fra den, når han suger røgen ind i munden og ned i lungerne. Jeg mærker, at jeg ryster en smule i den kølige vind. Thomas ser på mig: - Skal jeg hente en dyne? spørger han og har allerede rejst sig. Han går ind i sommerhuset og kommer lidt efter tilbage med en dyne, som han putter omkring mig. Det føles godt.

- Mener du kærligheden mellem for eksempel en kvinde og en mand? spørger han, idet han sætter sig tilrette i havestolen.

- Ja, siger jeg og føler, at spørgsmålet er både barnligt og dumt.

- Ja, den tror jeg på, men jeg ved ikke, om jeg tror, at den varer evigt. I nogen tilfælde måske. Men varigheden er jo heller ikke så vigtig. Det vigtigste er, at man får lov til at opleve den en eller anden gang i livet, om den så bare er kortvarig.

- Det lyder trist.

- Kun hvis du er pessimist.

- Hvad mener du med det?

- Det er trist, hvis man aldrig oplever kærligheden, men får man lov til at opleve den på et eller andet tidspunkt, og de fleste mennesker oplever den heldigvis flere gange, så bærer man den med sig. Så lever den inden i en. Det er da ikke trist.

- Ser du sådan på det?

- Ja, det tror jeg.

- Men varer ægte kærlighed ikke livet ud?

- Ægte kærlighed... Thomas smiler. Pludselig synes jeg, at han er pæn, der han sidder i skæret fra stuevinduet. - Ægte kærlighed, Majbritt, er vel ikke anderledes end andre former for kærlighed. Jeg tror ikke, man kan snakke om, at en kærlighed er mere ægte end en anden. Det kommer vel an på den, der giver den, og den der modtager. Måske samsvarer følelserne ikke end gang, men det bliver kærligheden jo ikke mindre ægte af, vel?

- Nej...

- Der findes jo så mange måder at vise kærlighed på, Majbritt. Det ved du vel også godt, gør du ikke?

- Jo.

- Fryser du stadig?

- Nej, jeg har det fint.

- Skal jeg åbne en flaske rødvin?

- Hmmm, hvor mange er klokken?

- Den er ti minutter over ti.

- Så burde jeg vel egentlig tage tilbage til campingpladsen.

- Sker der noget der da?

Jeg ler: - Nej, der sker der ikke en skid, men jeg skal mødes med Majken i morgen tidlig for at pakke det sidste ned.

- Skal jeg køre dig tilbage?

Jeg ser ind imod stuen og mærker, at det egentlig ikke var det, jeg håbede, at han skulle sige.