
De, som stikker indenom min blog med jævne mellemrum, ved, at jeg er begyndt at studere - igen! (Ja, nogen af os bliver aldrig færdige.) Jeg troede først, at jeg skulle starte næste uge, men så viste det sig, at det ene fag startede i mandags, så jeg hastede mig afgårde til kundskabens borg:
Høgskolen i Østfold, afdeling Remmen, Halden. Det er et relativt nyt byggeri, og jeg er allerede VILD med det. Det er et betonbyg, men indvendig er der vægge i gul, grøn, lyseblå etc. Og hvad bedre er...der er kunst! Og ikke bare sådan noget traditionelt vi slænger-lige-et-stort-maleri-op-her-kunst, næh nej, her taler vi om kunst, der overrasker ved sin blotte placering.
I rummet udenfor vinduerne er der enkelte steder lavet nogle artrium, som man har valgt at udsmykke. Høgskolen udskrev en konkurrence med
7 vindere, og igår fandt jeg to af dem.
Jeg blev simpelthen så glad - ja, nærmest lykkelig, da jeg lidt sløv kikkede ud af vinduet, og pludselig så et træ, der lignede noget fra mine børns duplo-sæt! Er det ikke herligt? Og ser du puden på bænken? Skønne kunst...tror jeg gik fra halvsur-rynket-midt-i-trediverne-dame-med-bad-hair-day til charmerende-smilerynket-ungdommelig-kvinde-med-umådelig-stor-udstråling bare ved at stå og betragte dette herlige arrangement!

Her ser I noget af den melankolske hund...er den ikke udtryksfuld?

Den hænger der og vil sikkert gerne ind og være en del af det pulserende miljø. Blive klappet af studenter og kløet af lektorer...

Det mest geniale ved hunden er, at den er dobbel, idet den reflekteres i vinduerne på siden af bygningerne...sådan opdagede jeg den. Hvad er dog dette?, tænkte jeg, og da jeg så endelig fandt hunden, følte jeg mig et kort sekund som en af slaverne i Platons hulelignelse...