mandag den 31. august 2009

Alternative boformer 1




(Billederne er hentet fra en artikel fra magasinet Fri i Berlingske Tidende, http://www.fri.dk/bolig/nordsjaellandsk-landsby-boernefamilier)

I dag vil jeg skrive om noget, der har fascineret mig så længe, jeg kan mindes: Alternative boformer. Nu bor min familie og jeg jo selv i et lilla, rosa, grønt og gult hus med påmalede blomster og et styk påmalet flyvende drage, men vi lever ikke specielt alternativt. Vi er en såkaldt kærnefamilie; far, mor og 2 børn. Drengen kom til verden først, og siden kom pigen. Far tjener mere end mor, der har valgt at arbejde mindre for at undgå tidsklemmen. At arbejde mindre er vel i grunden det mest alternative ved os. Alligevel er dette et tema, jeg altid har sværmet for: Det og De alternative.


Christiania blev grundlagt i 1971 og har således altid været en del af min bevidsthed. Jeg ved i grunden ikke, hvornår jeg første gang hørte om dette sted, men det er også lige meget, for fakta er, at det var der som et alternativ til min egen virkelighed. Jeg voksede op i et rigtig dansk villakvarter fra slutningen af 1960'erne. Her var alle husene meget identiske - røde mursten og pæne, velfriserede forhaver, store indkørsler og store kultiverede baghaver. Nej, der var ikke noget at komme efter, og det var trygt og godt. I den vej, hvor jeg voksede op, var der børn i ca. 2/3 del af husene. Der var børn i alle aldre, og vi legede på kryds og tværs. Det gjorde også skolelivet lettere, for man kendte mindst et barn i hver klasse - både i de små og i de store klasser.


Selv har vi valgt at bosætte os i centrum. Her er husene meget forskellige, og det med de kultiverede haver...come on, hvem har tid til det? Nogen har selvfølgelig, men de allerfleste dyrker bohemestilen. Og der står så Villa Rosa med blomster og flyvende drage. "Hva' er det her? Mini-Christiania?", spurgte mine to jyske fætre, da de besøgte Villa Rosa for første gang. Den tanke havde faktisk ikke slået mig. Vi malede bare huset i de farver og på den måde, fordi det, syntes vi, var fint. Men nu slog det mig pludselig, at vi nok aldrig kunne flytte ind i et dansk villakvarter med webergrill, stationcar og børstet stål så langt, øjet rækker. Men for ungernes skyld?

Nej, skulle vi flytte væk fra centrum, måtte det blive til noget helt andet end et villakvarter, tror jeg. Ikke Christiania, for det bliver alligevel lidt for alternativt, men der findes så mange andre spændende boformer, og i dag vil jeg nævne bofællesskabet Lange Eng , der er Danmarks største bofællesskab med 54 husstande og et stort fælleshus. Lange Eng ligger i Albertslund, og det er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter. Husene er andelsboliger og kan derfor købes, men der er ventelister. Fælleshuset er på hele 600 m2, og her afholdes fællesmiddage 5 - 6 gange i ugen.

I kan selv læse meget mere om Lange Eng på deres hjemmeside eller se TVLorry og Berlingske Tidende. Jeg ved ikke, om Lange Eng er det rigtige for os, men det lyder som et dejligt sted. Jeg kan godt lide, at man køber sin egen bolig. Det giver én mulighed for at kunne lukke fællesskabet ude, hvis det skulle være nødvendigt. At kunne lave mad i eget køkken er også noget, jeg sætter pris på, men samtidig ville jeg elske en fællesmiddag eller to i ugen. Som type nyder jeg at sidde længe ved middagsbordet, og det allerbedste er, hvis der er nogle børn, der larmer og leger rundt og under bordet og en masse lattermilde og snakkeglade voksne, der rækker indover hinandens tallerkener og sender deres eget bestik med fadet rundt.


Nej, ved I hvad? Nu vil jeg stikke ind til min helt egen lille kærne(sunde)familie og nyde det, vi har i stedet for at drømme den dyrebare tid væk...

søndag den 30. august 2009

Morgenstund har guld i mund



Idag stod jeg op før alle andre her i Villa Rosa. Det plejer normalt at være farmand, der står op først, men denne søndag var det altså mig. Vi har en fast tradition i weekenderne: nybagt brød. Når vi ikke kan smutte hen til bageren (som vi ville have gjort, hvis vi havde boet i DK), så må vi bage det selv. I det hele taget er vi en rigtig bage familie. Derfor er det vigtigt at have et hyggeligt hjemmebageri. Da vi købte Villa Rosa, var der et skab her, men vi fjernede lågerne, og vupti... De dekorede fliser og den barmsvære dame har jeg lavet.



Opvasken tog farmand igår...han er vel nok en guttermand! :)



Jeg måtte selvfølgelig have nogle kagefliser!


Her står hun så og brænder for hjemmelavet mad...


I morges blev det engelske scones...det tager nemlig ikke så lang tid. Ca. en halv time fra start til færdig resultat.


Så er det bare at spise, i morgen er de tørre og kedelige!


God søndag til alle.


lørdag den 29. august 2009

Lørdag er filmaften!

Jeg forsøger at lave nogle traditioner her på min lille blog, og en af dem skal være lørdagens hyggeanbefaling. Planen er at anbefale kunstudstillinger, teaterforestillinger, bøger, film og musik. Ikke at jeg har super meget forstand på nogen af delene (måske bortset fra bøger), men jeg synes alligevel, at jeg vil ytre mine meninger - det er vel for f..... det, man har en blog til?!

De, som læser min blog, ved, at jeg er i Berlinmodus. Derfor måtte denne lørdags anbefaling blive den tyske film, Good bye Lenin, som netop foregår i Berlin. Filmen er fra 2003 og af Wolfgang Becker.

Året er 1989, og Alexander Kerner, spillet af den tyske skuespiller Daniel Brühl, lever sammen med sin mor og søster i en lejlighed i det tidligere Øst-Berlin. Moren er engageret socialist og varm fortaler for det østtyske regime. Hun er derfor i chok, da det østtyske folk begynder at gøre oprør imod selvsamme regime, og under en af de fredelige demonstrationer i dagene før murens fald får hun en hjerneblødning og falder i koma. Imens moren ligger i koma på sygehuset, falder muren, og der sker store forandringer i det tidligere DDR. Da moren efter nogen måneder vågner op igen, skriver vi 1990, og alt udenfor lejligheden har forandret sig.

Da moren, på grund af sit dårlige helbred, ikke må udsættes for chok, bestemmer Aleksander sig for at holde murens fald hemmelig for hende. Denne 'lille' løgn bliver begyndelsen på en evig jagt efter originale østtyske effekter inklusiv fjernsynsprogrammer. Opgaven er vanskelig, men Aleksander elsker sin mor højt og nægter at give op. Han hælder blandt andet syltede agurker over på originale DDR-glas, som han finder på lossepladsen, og sammen med vennen Denis, spillet af den tyske skuespiller Florian Lukas, begynder han at lave fjernsynsprogrammer, så moren ikke skal få mistanke om kapitalismens indtog i det tidligere DDR.

Det er en både morsom og rørende fortælling om løgn og kærlighed, og om hvorvidt disse to på en eller anden måde altid vil gå hånd i hånd. Da jeg fik den anbefalet, blev jeg lovet en hylende morsom film - en komedie. Det er det ikke - jeg hylede i hvert fald mere, end jeg lo.

Filmen blev utrolig populær i hele Tyskland og var på mange måder en af de allerførste i en lang 'ostalgi-bølge', som hærget det tidligere Øst-Tyskland, og som vel på mange måder fortsat gør det.

God fornøjelse og husk så: Film skal ses i hjemmebiografen!

fredag den 28. august 2009

Når erteblomsten blomstrer Rosa



Jeg har fået en udmærkning! Det er 'Duften av erteblomster', der har været på færde, og jeg ved knapt, hvad dette betyder i 'Bloglandia'. Men tusind tusind tak, siger jeg og bukker og nejer her bag skærmen!

Den henrivende 'Erteblomst' skriver, at udfordringen, der følger udmærkningen, er at fortælle 10 ting om sig selv. Og sådan noget plejer at være morsom læsning, fordi der altid kommer noget frem, som normalt ikke står at læse i bloggen.

Mine 10 ting er som følger:

1. Savner ofte DK, men ved ikke, om jeg, hvis jeg skal være sådan helt helt ærlig, tør at flytte tilbage til DK efter alle disse år i Norge?

2. Trives utrolig godt indendøre.

3. Blev mørkhåret da jeg fødte mit første barn...

4. ...og fik krøller, da jeg fødte nr. 2!

5. Kan ikke lade være med at tænke på, om håret mon falder af, hvis jeg føder barn nr. 3?

6. Kan ikke fordrage kogte kartofler med brun eller endnu værre hvid sovs!

7. Kunne til gengæld spise kage hver dag...så det er måske meget godt, at jeg ikke bor i nærheden af et dansk bageri!?

8. Elsker Melodi Grand Prix - og kan synge med på mange af de gode gamle slagere...og en hel del af de nye. Ses vi på Telenor Arena? Jeg skulle gerne lede showet og er overbevist om, at jeg passer perfekt til det!

9. Hader at tale norsk (noget jeg må gøre pga. mit arbejde), og at jeg pga. dette taler og skriver elendigt dansk.

10. Har en hemmelig drøm, som forbliver hemmelig ;)

Dette var så mine '10. ting-du-ikke-vidste-om-mig'-liste. Nu kommer det vanskelige så: At give stafetten videre. Vanskeligt, fordi jeg helst ville give den til alle, og fordi jeg er så ny, og ikke helt ved, om en sådan list er lidt hadet? Erteblomst skriver i sin blog, at det er op til hver enkel, om de vil tage imod udfordringen, og det samme gælder for mig: Hvis I ikke gider, er det altså HELT iorden :)

1. Huset ved bekken

2. Mariannes

3. m.i.l.c.h.schaum

4. Smilerynker.dk

5. Fruens syslerier

6. Fyrabarnmamman

7. Kasparas

8. Katarinas verden

9. Moas tid og rom

10. Coco cake cupcakes

God fredagshygge til alle!

Igang igen...

Igår aftes kom jeg endelig igang igen med keramikken, der er min store passion. Jeg er så heldig at have en rigtig god veninde, som har eget værksted, hvor der også er plads til mig.









Jeg fik lavet en dame til at hænge på væggen:











Mens min veninde gik i gang med denne enhjørning:











Det er supert med sådanne aftener - ren zen! Vi sidder og arbejder og snakker. Min veninde har boet 12 år i København, så snakken går på dansk og om løst og fast. Jeg sætter utrolig stor pris på både hende og hendes familie. Dejligt med et andet hjem her i Norge.



Hav en god fredag derude...

torsdag den 27. august 2009

Voldsom Volvo og Se Venedig og dø!



I huset ved bekken skriver Kardemomme om barndommens Knerten, der er blevet filmatiseret, og om de nu har været tro mod bogen og tidsperioden? Ninainvorm, hvis blog jeg i øvrigt anbefaler til alle farveglade personer, skriver om brugen af vintage legetøj som interiørindslag i hjemmet. Mange andre bloggere lader sig inspirere af elementer fra deres egen barndom som for eksempel pixi-bøger og 70-mønstrede tekstiler, og jeg elsker det, fordi det selvfølgelig får mig til at mindes min egen barndom. Som Kardemomme også skrev til mig, så har vi her i Scandinavien mange fælles referencer, men som dansker i Norge, må jeg alligevel tilstå, at der er mange barndomsminder, som jeg ikke kan dele med mine norske venner.

En fælles referenceramme er ofte vigtig, hvis man skal forstå et menneske helt til bunds. Nu indeholder de forskellige tidsperioder heldigvis mange af de samme elementer uanset, hvor man kommer fra, og derfor kan man alligevel godt forstå hinanden, selvom man er vokset op forskellige steder. Dog er der forskelle fra land til land, og det er netop disse små forskelle, som kan give store udslag i for eksempel forståelsen af et andet menneskes humor og virkelighedsforståelse.
Jeg er født i 1974, og min barndom er derfor lagt til sidste halvdel af de glade 70'er og hele punker 80'erne. Det var en tid, som var præget af frisind, og børns vilkår stod på dagsordnen. Gennem fjernsynsprogrammer for børn og unge lærte vi om vores rettigheder, og der begyndte at dukke såkaldte "børnekulturer" op.

I 1975 fik jeg albummet Kattejammerrock. Det er børn, der synger alle sangene, og de handler om børns barske vilkår på stenbroen i det indre København. Noget jeg som jyde ikke kendte det helt store til, og derfor påvirkede sangene mig meget.

Idag har jeg derfor lavet en liste over 11 ting (ja, det måtte altså blive 11!), som jeg mener, har præget mig som individ, og som jeg ikke har mødt så mange her i Norge, som kender til:

1. Samtlige sange på albummet Kattejammerrock fra 1974 sunget af Vesterbros Ungdomsgård. På YouTube fandt jeg titelsangen Kattejammerrock, som jeg elskede, selvom jeg den gang ikke fattede, at det var en lang metafor. En anden sang fra samme LP, som definitivt har præget mig er sangen Vi går med røde sokker:

Tekst: Vesterbro Ungdomsgård

Det var som bare pokker
vi går med røde sokker
fra gammel tid er der forskel
på kvinde og på mand
at der stadigvæk er forskel
går over vores forstand

Det var som bare pokker
vi går med røde sokker
piger er søde og pæne
drenge er vilde og rå
at det hele ikke er omvendt
lærte vi som små

Det var som bare pokker
vi går med røde sokker
piger har sans for romantiken
rask dreng tuder ikke
drenge har forstand på mekanik
piger kan bare strikke

Det var som bare pokker
vi går med røde sokker
en dreng ka' blive næsten alt
hvad han vil når han bli’r stor
den største drøm for en pige
er engang at blive mor

Det var som bare pokker
vi går med røde sokker
drenge kan spytte og bande
piger har øre for sprog
hvis du tror på alt du hører
er du ikke rigtig klog

Det var som bare pokker
vi går med røde sokker
hvad kan mænd og drenge
som piger ikke kan
andet end at tisse
med en tissemand?

Særligt sidste vers gjorde et vist indtryk på mig, og jeg husker, at jeg tænkte, at de sgu nok havde ret. Nu spiller jeg albummet for mine egne unger, der i børnehaven desværre har lært, at jenter er pene, og gutter er kule! "For noe tull!!", siger jeg.

2. Filmen Bennys badekar (1971) af Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. En tegnefilm
om drengen Benny, der flygter fra de voksnes verden ved at dykke ned i sit vidunderlige og forunderlige badekar.

3. Bogen Cykelmyggen Egon (1967) af Flemming Quist Møller. Bogen handler om myggen Egon, der hellere vil cykle end flyve. Han har ganske enkelt problemer med at tilpasse sig et normalt myggeliv og finder i stedet lykken i et loppecirkus. (I 1971 blev Christiania grundlagt, så man må sige, at dette her med ikke helt at passe ind var ret så tidstypisk for perioden!)

4. Filmen Vil du se min smukke navle (1978) af Søren Kragh-Jacobsen, der langt senere blev kendt i Norge for filmen Mifunes sidste sang (1999). Her er en af sangene fra filmen. Filmen handler om Claus, der forelsker sig. Der er lejrtur til Sverige og 70'er stemning for alle pengene.

5. Filmen Far til Fire i byen (1956). Denne film så jeg og en veninde i biografen næsten hvert år til jul. Mine egne børn elsker den lige så højt, som jeg gjorde, og det skyldes nok især denne sang.

6. Thomas Winding! Den store børnefjernsynshelt i 70'erne og 80'erne. Hans stemme er lydsporet til min barndom! Et rigtigt hit er løgnhistoriescenen om Dansuenzaen.

7. Filmen Kundskabens træ af Nils Malmros. (Manden bag filmen Barbara, der blev vist i Norge) Kundskabens træ er en fantastisk film om ungdomstidens besværligheder; Om den populære pige, Elin, der oplever sit livs deroute; Om mobbeofferet, Mona/klister; Om røde kager og den første spirende seksualitet.
8. Gotha Andersen var en anden figur fra Danmarks Radios glanstid. Jeg husker især serien: Flid, fedt og snyd.

9. Wikke og Rasmussen. Her er der uendelig meget at tage fat i: Robin Hat, Tonny Toupé-show -TV der dræber, Sonny Soufflé Chok show og Ronny Rosé siger helt godnat. To elskelige figurer er bl.a. Brødrene Bisp. de minder mig faktisk lidt om norske KLM og Brødrene Dahl, som jo også er hylende morsomme. Wikke og Rasmussen er stadig aktive, og en af de nye favoritter her i huset er filmen Der var en gang en dreng som fik en lillesøster med vinger (2005/2006), med mange kendte skuespillere (det er der nu altid i Wikke og Rasmussens produktioner) og herlige sange. Her er en, som min datter elsker. I genkender nok "Palle" fra Krøniken ;)

10. Povl Kjøller, der er manden bag Kaj og Andrea og en lang liste af lalleglade 70'er sange.

11. Gasolin er på en eller anden måde soundtracket til hele min opvækst. Alle deres sange vækker simpelthen så mange minder, men der er en, som jeg især elskede, og som faktisk ikke synges af Kim Larsen. Det er Se Venedig og dø (Her i en lidt dårlig live-version, men seer-venlig pga. Gasolin-koret. En mere hørevenlig udgave finder du her) sunget af Lone Kellermann med Gasolin som kor. Denne gør mig altid i så godt humør. At jeg vælger Gasolin som soundtrack for min opvækst skyldes nok, at mine forældre også godt kunne lide dem. Det var altså noget, som vi allesammen nød. Musikken gik ganske enkelt på tværs af generationerne. Og da jeg var 16 fik Gasolin et mega opsving. På samtlige fester hørte vi Det var Inga, Katinka og smukke Charlie, Perron Garde du Nord og Langebro.


Når jeg nu ser på min liste, er der flere ting, der falder mig i øjnene: frisind, samfundskritik, børn, der tages alvorligt og ikke mindst den danske humor. Jeg kunne lave en endnu længere liste, men denne er vist lang nok, som den er allerede! ;)




Knæhøj karse, bred ymer, og faveller frikadeller vi ses lige pludselig!

onsdag den 26. august 2009

Dette må jeg komme i hu...


I foråret bestemte jeg mig for, at det var på tide at vende lidt tilbage til skolebænken...en bænk, jeg i grunden har savnet lige siden, jeg forlod den sommeren 2005. Faget blev tysk årsstudium, fordi jeg allerede i forvejen har beskæftiget mig en del med tysksproglig litteratur, og fordi Tysklands historie interesserer mig enormt meget. Jeg søgte, og om 14 dager pakker jeg atter skoletasken.

Pinligt nok har jeg aldrig været i Berlin, så nu planlægger jeg en tur derned sammen med en veninde, men hvad bør vi se? Hvor skal vi gå, hvis vi vil have noget godt at spise? Hvor er loppemarkederne? Vandrehjem eller hotel? Mulighederne er mange, og jeg har problemer med at få oversigt her, jeg sidder i Norge langt væk fra verdens vrimmel...

Nu famler jeg rundt i blinde på nettet, og for ikke at glemme alt det, jeg finder, præsenterer jeg det ganske enkelt her:

Jeg fandt denne side, men det virker ikke lige frem opdateret. Jeg fandt også en interessant blog af en Maybritt Hansen, som rent faktisk hedder Berlinblog, desværre er bloggen helt uden billeder. Billeder er der til gengæld at finde på Hodjas blog. Google er et fantastisk redskab, og da jeg først begyndte at lede på alle sprog, dukkede der virkelig spændende sager op:







Dette var bare et lille udvalg, af det jeg fandt om Berlin, men jeg har brug for endnu mere, så hvis der er nogen derude, der har nogen gode tips, tager jeg imod med kyshånd...
Indkommende tips:
Skulle man ikke læse kommentarene, så skrev den bedårende Fröken Skicklig dette:
Loppis - Mauerpark, Arkonaplatz Museum - Hamburger Bahnhof, Neue Nationalgalerie, Deutsche Guggenheim Theater - Volksbühne, Sophiensæle, Hebbel am Ufer, Schaubühne Fina tyger - Frau Tulpe (Veteranenstraße) Fina kakor - Napoljonskaja (Kastanienallee), Sowohlalsauch (Kollwitzstraße), Patisserie Albrechts (Rykestraße) Fina kläder - Majaco (Veteranenstraße) Fin utsikt - Berliner Dom (istället för Fernsehturm!) Fint att se i närheten - Potsdam med Sanssouci
Jeg glæder mig især til de 'fina kakor'. Men skulle jo næsten tro, Frk. Skicklig kender mig ;)

mandag den 24. august 2009

Sommerminder




Figuren på billederne lavede jeg for nogen år siden. Jeg lavede hende en aften, hvor jeg egentlig ikke var særlig inspireret, men som hun ligger der i den sidste sommersol, er hun da meget sød. Hun ligger ganske enkelt der, og minder mig om lange skolesommerferier og duften af sød kokosolie.

lørdag den 22. august 2009

Man kan vel i grunden aldrig få nok mælketænder?



I går oplevede vi noget urkomisk her i huset. Ja, nu kan det selvfølgelig være, at det kun er os, der synes, det er morsomt, men jeg fortæller det altså alligevel - and it goes like this:


I går ryddede jeg op i mit hobbyskab. Og der, blandt hobbymaling, tegnesager, glanspapir, stofrester og tråd, fandt jeg mine mælketænder! Hvad de lavede der, ved jeg ikke, for jeg har virkelig ikke planer om at bruge dem i en eller anden hobby-kunst-installation, men jeg tog dem i hvert fald ud og studerede dem nærmere. "Hvad i alverden skal jeg stille op med alle de her tænder?", tænkte jeg, og et spørgsmål pressede sig på: "Skal jeg også belaste mine børn med at gemme alle deres mælketænder?" Ældstemand havde allerede tabt to overtænder, og de lå nu i en lille æske i skabet på badeværelset. (Uden hans viden selvfølgelig, for han tror, at de er blevet tryllet om til penge af selveste tandfeen!) Der, jeg sad foran hobbyskabet, vurderede jeg at smide alle mine gamle mælketænder ud, men så lod jeg alligevel være.


Da jeg lidt senere hentede ældstemand i SFO, viste det sig, at han tidligere på dagen var faldet af gyngen og nu stod han foran mig og ville vise mig et sår på indsiden af overlæben. Der var så megen støj og larm, at jeg ikke helt hørte, hvad han sagde, men jeg lagde mærke til en tand i hans undermund, som havde været løs temmelig længe, og som nu dinglede mere end sædvanlig, og med et snuptag hev jeg den ud. "Av", skreg min fortvivlede søn: "Hvad er det du laver?" Mig: "Var det ikke det, du ville?" "Nej, du skulle se mit sår.", sagde den fortvivlede seks åring. "Undskyld, men her er den altså", sagde jeg, og til opmuntring mindede jeg ham om tandfeen, som havde besøgt ham de to forrige gange: "Måske kommer hun igen i nat?"

Vel hjemme og med en søn i væsentlig bedre humør med tanke på tandfeens mulige ankomst, lagde vi tanden i et glas i køkkenenet og glemte så alt om den til fordel for den sædvanlige fredagshygge med pizzabagning og dansk fjernsynsunderholdning. Ren fryd for børn og voksne. Og tanden, ja, den lå jo i glasset og ventede på vand og fe, troede både sønnike og jeg.


Da ældstemand skulle lægge sig, bad han mig om at fylde vand i glasset og stille det i vindueskarmen i rummet, hvor han skulle sove. Glad gik jeg ned i køkkenet for at hente tanden, og tror I så ikke, at både glas og tand var borte! Forvirret og lettere desperat (for efter en hurtig ransagning af opvaskemaskinen, havde jeg en grusom mistanke) løb jeg op til min mand og spurgte på engelsk, om han havde fjernet glasset. "The glass?", svarede han forvirret. Og jo da, i et anfald af oprydningsiver, (noget jeg i øvrigt selv havde opfordret ham til tidligere på dagen), havde han sat glasset i opvaskemaskinen. "Og tanden?" Nej, den havde han ikke set. Der stod vi så foran to unger, der ikke forstod, hvad vi snakkede så heftigt om, men som alligevel fulgte os opmærksomt. Gode råd var temmelig dyre, for sønnike forventede et glas med både vand og tand!


Far løb ned i køkkenet og gennemsøgede forgæves både opvaskemaskine, skraldespand og køkkenvask. Skyldbetynget så han på mig: "Hvad gør vi nu (lille du)?", spurgte han fortvivlet. "Vi tager en af mine!" "En af dine?", sagde han og lignede et megastort spørgsmålstegn. "Ja, nemlig ja!", sagde jeg og løb ind i stuen og hen til hobbyskabet, hvor jeg triumferende fandt en undertand stort set identisk med den, vi havde mistet. Og sådan gik det til, at tandfeen, til alles store overraskelse, alligevel kom på besøg og tryllede en tand om til en tyver!



Hav en fortryllende weekend.

fredag den 21. august 2009

Ny dag, ny lampe!

Før
Efter

Med lys


Jeg er vild med disse lamper (jeg har to), som jeg købte i Åhlens for et par år siden. Desværre har jeg aldrig været særlig vild med de sorte lampeskærme...de klæder ærlig talt mit hjem så dårligt! Heldigvis er der, som jeg også skrev igår, mange herlige blogladies derude, og efter en tour de blog kom jeg frem til den konklusion, at det ikke kunne være så vanskelig at fikse et par nye selv. Og hopla....

onsdag den 19. august 2009

Hvor er øst og vest?

Bjørn Wiinblad (1918-2006) har altid fascineret mig. Jeg husker, hvordan jeg som lille fik et askebæger og en cigaretholder i præmie ved en kaninudstilling. Ja, det lyder jo helt absurd, at jeg fik dette, men jeg elskede dem og havde dem stående på et lille bord på mit værelse. Jeg tror faktisk ikke, at jeg tænkte så meget over, hvad de egentlig skulle bruges til, for det var dekoren, der interesserede mig. (Men jeg husker, at jeg tegnede en Bjørn Wiinblad-agtig tegning, som jeg limede ovenpå en tændstikæske, i tilfælde nogen skulle få lyst til at tænde en af mine usynlige cigaretter!) Klassisk Bjørn Wiinblad: Sort streg på gråligt porcelæn. Mine to elskede objekter gik desværre tabt i en flytning, hvor et par flyttemænd tabte den eneste kasse, hvorpå der stod FORSIGTIG/GLAS med store sorte bogstaver. Kærligheden til Bjørn Wiinblads karakteristiske streg har jeg dog bevaret.


I sommers kom jeg så over to indrammede puslespil tegnet af Bjørn Wiinblad med titlerne "Nord" og "Syd", og nu vil jeg forfærdelig gerne have fat i "Øst" og "Vest". Billedet ovenfor "Der Barbier von Bagdad" minder en del om mine puslespilsbilleder, men når jeg søger i Dansk plakatmuseums arkiv finder jeg to andre med titlerne "Øst" og "Vest" (se de to sidste billeder), og de hører tilsyneladende til en helt anden "verdenshjørne"-serie.


"Nord"


"Syd"


I august udgaven af rom123 "falder jeg over" dette billede. Ser den opmærksomme seer, hvad der hænger over bænken? Et Bjørn Wiinblad-billede, der umiskendelig ligner de to, som jeg har! Samtidig minder dette om "Der Barbier von Bagdad". Er der nogen derude, der kan give mig et svar?



"Øst"


"Vest"




Street Art




Jeg har tidligere fortalt om min passion for hverdagen, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg især godt kan lide de små overraskelser, som hverdagen nogen gange byder på. Her den anden dag gik jeg en ny rute og kom forbi denne lille besked på en husfacade. Det er da genialt, når budskaber rokker ved tankevirksomheden, synes I ikke? Havde jeg ikke gået "på fremmede stier" i byen, hvor jeg ellers har vandret rundt i 7 år, havde jeg måske aldrig set denne besked, før nogen havde fjernet den igen, og da havde jeg ikke fået noget at tygge på i tiden fremover! Så, tak til hvem det nu måtte være, som tog sig tid til at skrive dette. Me you like.


lørdag den 15. august 2009

Jeg slår et slag for fotokunsten


Jeg har skrevet om hende før, men man kan vel aldrig få nok af de, der gør en i godt humør, vel? Cassandra C. Jones har en leken stil, som man siger i Norge, og jeg bliver simpelthen i så godt humør, når jeg ser hendes billeder og tapeter. Billedet ovenfor er fra serien Track and Field: Drawing from the Arena. Akkurat nu udstiller hun på Baer Ridgway Exhibitions under titlen SEND ME A LINK. Her har hun lavet nye konstellationer af mange forskellige fotografier. For eksempel bliver et lyn omdannet til en springende kanin. (Tjek links ovenfor.)

God weekend og husk nu at besøge så mange kunstudstillinger og gallerier som muligt!

fredag den 14. august 2009

Mens vi venter på fritiden

Atter sidder jeg foran mac'en en "tidlig" morgen med te og hjemmebagt brød ved siden af tasteturet, og jeg længes allerede efter de gyldne timer efter 20.00, hvor jeg kan sætte mig ved tegnebordet og skabe drømme på papir.