Viser opslag med etiketten Hysteri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hysteri. Vis alle opslag

fredag den 30. oktober 2009

Tekstlig samvittighed

For nogen måneder siden var jeg på et seminar, hvor vi blev bedt om at dele os ind efter det fag, som vi bedst kunne lide at have i folkeskolen. Jeg valgte dansk. Eller rettere sagt dansk/norsk, eftersom der i denne norske forsamling næppe ville være andre, der kom til at vælge dansk. Til min store overraskelse var der heller ingen, der valgte norsk, så jeg fandt mig selv stående mutters alene, mens alle andre samlede sig i trygge grupper under titlerne: Orientering; Musik; Gymnastik; Matematik; Religion; Formning.

Det var som om, jeg var en lille forræder, der jeg stod. Selv syntes jeg, at det var dybt underligt, at jeg var den eneste, der elskede dette fag højets i skolen. Måske har det noget med nynorsk at gøre? Jeg ved det ikke, men jeg elskede virkelig dansk. Jeg elskede det også i gymnasiet. Jeg elskede ganske enkelt at forme bogstaver til ord, der igen kunne formes til smukke fuldendte sætningsguirlander. Dansk stil var en ren nydelse.

Det kan virke som en meningsløs passion både for mig selv og andre, for mens andre laver ting af stof, papir, garn og tråd, skriver jeg bogstaver ned på et stykke papir. Mens andre klæder deres børn i egne kreationer, møder jeg mine omgivelser tomhændet og fraværende, konstant på jagt efter den perfekte beskrivelse.

Jeg fyldes af dårlig samvittighed, når jeg bruger mine fridage foran computeren. Der er så mange ting, som skal gøres. En indre stemme gør mig opmærksom på, at jeg hellere burde bruge dagene fornuftigt. Men så er det, jeg bliver gal og stamper i jorden. Er det at skrive ufornuftigt, bare fordi jeg ikke længere skriver på en dansk stil? Nogen må vel for h...... skrive!

Jeg ånder et sted mellem 'a' og 'å', men det har taget mig mange år at forstå, at det hænger sådan sammen. Det er en okay erkendelse, for nu kan jeg ikke bare negligere det, og andre får ikke lov til at ignorere det.

tirsdag den 6. oktober 2009

Odd Rosa







På opfordring kommer der her nogle billeder af det, jeg kalder min helt egen Odd Molly Candyfloss. Jeg beklager lidt dårlig billedekvalitet, men dette gik lidt hurtigt, da det, efter et besøg hos Fruens Syslerier, gik op for mig, at Rosas Roulade havde Lars Løkke Rasmussen som billede. Ja, og det syn var ikke det allerbedste for Rosas image! ;)

God rosa tirsdags aften derude...

lørdag den 26. september 2009

Dagens lørdagsanbefaling går til mig selv!


Villa Rosa er fuld af ufærdige projekter, og derfor er min lørdagsanbefaling at få færdiggjort nogen af disse! Der er selvfølgelig nogle økonomiske hensyn, som må tages, men maleprojekter kan jeg begynde med i dag, og da er DET da i hvert fald gjort. Jeg tror, at sådanne ufærdige ting fylder mere i vores bevidsthed, end vi egentlig tror eller vil være ved. Jeg mærker selv, hvordan disse halvfærdige projekter bliver et evigt tilbagevendende tema i de forfærdelige og uretfærdige pms-perioder! Derfor starter jeg med at male låger færdige i dag.

Her får I et lille udsnit af nogen hasteprojekter her hos os. Ovenfor ser I et eksempel på et umalet vindue. Jeg vil have malede vinduer. Hvide oliemalede (glans 80) vinduer i hele hytten!


Så er der lige brændeovnsvæggen!!!


Og spil-skabet, der aldrig blev malet færdig!!


Farfars skænk ser jeg som solgul.


Cigaræskerum!!! Skal males!!! Det bliver så ikke i dag!


Vinduer, der endnu ikke er blevet gjort rene for malingsrester, fordi de befinder sig så højt oppe, at vi ikke rigtig kan gøre det alene...


Det mislykkede stueprojekt. Hvad virkede som en rigtig fed idé, så egentlig bare åndsvagt ud. Desværre er dette den perfekte belysning til håndarbejde, så derfor er de blevet hængende!


Her mangles der da lige en dør - og bemærk endnu en brandvæg, der skriger efter maling.


Øh, her har vi så en trappe, der HELLER aldrig blev færdigmalet...


Soveværelsesprojektet, der fejlede pga. dårlig vejledning, men derfor kunne vi jo godt få luftelugen sat op!!


Hjørner...hvordan klarer man det i et hus, der er skævt?? Her må vi have en liste!


Tapetet løsner!!!!


Sengegavlen kunne være smuk i en eller anden lækker oliemaling glans 80... (Har I bemærket det? Tapetet vender på hoved!!! Så kikset altså, men TYPISK mig!)

Så er det bare at få smøget ærmerne op!!!


P.S: Jeg havde det lige lidt travlt, da jeg skrev dette indlæg og glemte rent at fortælle, at det er den fantastiske svenske Persilja, der inspirerede mig til dette indlæg og til at få røven i gear. Hvis I ikke har mødt Persilja endnu, så MÅ I bare tage jer en tur indenom hendes blog på Sköna hem.

I skal nok få billeder at se af det, jeg har nået i dag. Bare vendt...

tirsdag den 22. september 2009

Eftersøgning!!!

Alle mine faste læsere er forsvundet!! Hvorfor???? Jeg havde 13 stk., og nu er I allesammen forsvundet fra sidebjælken, men på betjeningspanelet står der, at I stadig følger mig. Mystisk!
Jeg savner jeres kønne ansigter her på min blog...VRÆÆÆÆL!!!!!

fredag den 18. september 2009

Bare en tanke...

Kan man egentlig godt tillade sig at være lidt små-knotten på sin bryllupsdag?

torsdag den 17. september 2009

Morgenmad, aberumper og "Rytteriet" på P1...




Så sidder jeg her igen; foran pc'en og med tekoppen på den ene side og en briemad på den anden. Jeg havde atter problemer med at stå op, og denne gang skyldtes det aberumper og ... tyskstudiet, som jeg kraftigt overvejer at afslutte, før det egentlig nogensinde fik begyndt. Ja, kald mig bare taber! (Til det, vil jeg dog gerne tilføje, at skrev mit magisterspeciale med et lille barn omkring benene og én i maven! Fødte i november - leverede i april...hvor længe kan jeg egentlig tillade mig at leve højt på det?) Men jeg føler virkelig ikke, at jeg har tid til alle de indleveringer, som de forlanger af mig.


Jo jo, jeg har fri tre dage i ugen. Nu er det bare sådan, at en af disse fridage går med forberedelse til undervisningstimerne mandag og tirsdag. En dag går med huspligter - da det er mig, der har reduceret arbejdstid, er det jeg, der har hovedansaveret for rengøring, tøjvask, madlavning, brødbagning, nips og pynt, havearbejde etc.






Jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed og sympati - det er ren og skær en frustrationssalve, som MÅ skrives for, at jeg kan få det bedre! (Kald mig bare latterlig). Nå, men da er der en fridag tilbage...den bør så gå til tyskstudiet og praktisk-pædagogisk-uddannelse, som jeg SKAL tage for at kunne fortsætte med at undervise. Hmmmm, hvad så med Majbritt, min blog og keramikken? Og hvad med træning? Og hvad med de dage, hvor jeg henter ungerne tidligt, så vi kan hygge os sammen? For ikke at snakke om de dage, hvor jeg kan sætte mig i lænestolen og læse det, JEG har lyst til???


Og hvad med alle de fridage, hvor jeg, hvis jeg virkelig havde fri, ville kunne flyve ned til Berlin på en billigbillet? Og de dage, hvor det er ih så dejligt, at smutte ind til Oslo for at få lidt miljøforandring, hvad med dem? Jeg studerede fra 1996 til 2005. (Jeg studerede først russisk, men efter 1,5 år hoppede jeg over til litteraturvidenskab.) I denne periode levede jeg på SU. Alle, der har gjort det, ved, at det ikke er meget fornøjelse, man kan købe for de penge.


Nu er jeg omsider fri (som fuglen i sit bur), og så ved jeg ikke, om jeg gider - ja, jeg skriver gider - binde mine dage op på nye sure pligter. Jo, jeg får grundlæggende kendskab til tysk sprog, og jeg vil kunne undervise i tysk. Den ser jeg, og det frister. Men skal jeg virkelig ligge vågen om nætterne over dette?




Og så til aberumper! Kardemomme efterspurgte opskriften, og den kommer derfor her:


Mine aberumper laves af min mors marengsopskrift, der smager lige så godt som almindelige kyskager. Sidst jeg besøgte mine forældre, havde min mor strøget krymmel på sine kyskager, og det var altså så dekorativt, at jeg ikke kunne lade være med at gøre det på halvdelen af mine aberumper. Det blev de altså ikke mindre festlige af! Krymlen strøges på marengsen før, den bages.



Mors kys


2 æggehvider

1,5 kop flormelis

3 tsk eddike


Bages ved 150 grader i ca. 25 minutter




Pisk æggehviderne med halvdelen af flormelisen. Når den begynder at blive tyk tilsættes resten af sukkeret og eddiken. Når du synes marengsen er stiv nok, pisker du den lige et par minutter mere. Så lægger du marengsen på en bageplade med bagepapir. Skal du lave aberumper, er det en fordel at lave kagerne runde og flade.


Når kyskagerne er færdige, afkøles de på en rist. Når de er kolde, kan de spises, som de er, men du kan også vælge at samle dem til aberumper.




Aberumper


Færdigbagte og afkølede kyskager i et lige antal

Piskefløde

Vanillesukker

Mørk chokolade


Smelt chokolade og dyb kyskagerne i den, så de er halvt dækket med chokolade. Lad chokoladen blive stiv. Pisk fløden sammen med lidt vanillesukker til en konsistens, som kan lime to kyskager sammen. Tilsæt hakket chokolade. Læg piskefløden på bagsiden af kyskagen og læg en kyskage over og sæt den så på højkant på en tallerken.




Sød sød nydelse, der kræver stærk stærk kaffe!





Nu vil jeg køre en tur til Sverige. Der skal handles ind, og det er desværre sådan, at udvalget i Sverige er meget større end her i byen. Og så er der penge at spare. For eksempel betaler jeg det samme for en liter svensk økologisk yoghurt som for en halv liter ikke-økologisk yoghurt i Norge.


Hav en god torsdag...

torsdag den 10. september 2009

'Øv dag' i bedring...



Nogen dage er bare bedre end andre. Dagen startede ellers fint, men så....øv,øv,øv! Hvorfor? Nej, det er vel det sædvenlige...månedens ned og opturer. Du kender det sikkert, og da er det lige jeg vil spørge dig: Har du også indtryk af, at dette bliver værre med årene?

At blogge plejer at hjælpe. Bloggen er blevet min dagbog. Ikke særlig anonym, ganske vist, men det fungerer for mig. Derfor satte jeg mig foran min arbejdspc...min private elskede mac er til reperation (!!!)... med en spandfuld Ben & Jerrys. Egentlig er det en alt for dyr is, men hold da op hvor den hjælper på humøret.



Jeg tømte lige så godt bøtten, og i ophøjet stemning drog jeg ud for at nyde det fantastiske efterårsvejr, som vi har haft i dag. Og dér, mens jeg gik og nød det, kom jeg tilfæææældigvis forbi en butik, hvor jeg tidligere på sommeren havde set de mest fantastiske Dala-Clogs. Jeg savlede længe over dem, men jeg syntes dog, at de var alt for dyre for min pengepung. Men så droppede jeg altså indenom butikken i dag - på min 'øv dag' - og hvad ser jeg? Mine Dala-Clogs er sat ned til UNDER halv pris! Nu plejer en 'øv dag' jo at være en rigtig 'øv-dag', så jeg tog det for givet, at min størrelse ville være udsolgt som i HELT udsolgt.


Ta-Dah.... Tror du, at jeg fløjter fornøjet nu?





Clig, Clag, Dala-Clogs...