fredag den 11. februar 2011

En ny kvindelighed


Der sker noget inden i mig, som jeg har svært ved at forklare. Det har noget med min selvfølelse at gøre. Og med min kvindelighed. Jeg er en kvinde, men jeg ved med hånden på hjertet ikke helt, om jeg nogensinde har følt mig som en kvinde. Hvornår bliver man en kvinde? Hvad er en kvinde?

Før kunne jeg møde kvinder, som jeg mente, var rigtige kvinder. De var ofte meget feminine og bevægede sig på en særlig sensuel måde, mens jeg selv bare traskede af sted ved siden af. En sådan kvindelig feminitet var jeg ikke selv i besiddelse af. Jeg følte mig alt for klodset og larmende til at kunne være sådan.

Men så skete der et eller andet. Det skete, mens jeg arbejdede med Majbritt (mit romanprojekt). Og det skete, mens jeg skrev denne blog, hvor jeg i mange indlæg reflekterede over min identitet, fordi jeg gennem bloggen begyndte at forholde mig til, hvordan jeg egentlig fortalte den fortælling, der (måske) er mig.

Pludselig opstod der en længsel i mig. En håbløs længsel efter at være hel. Jeg følte mig splittet. Jeg var én oppe i mit hoved og i min sjæl, mens jeg var en anden i de fleste af mine handlinger. Nogen gange smeltede de to forestillinger sammen til én, men som oftest levede de fjernt fra hinanden. Jeg levede fjernt fra mig selv - fra min kvindelighed.

Nu finder jeg mig selv som kvinde. Jeg vælger at vige opmærksomhed til de handlinger, som jeg tillægger kvindelighed og feminitet. Jeg tænder et levende lys, når jeg sminker mig. Jeg nyder at mærke mit lange hår mellem mine fingrer, når jeg sætter det op, så mit ansigt træder tydligere frem. Den røde læbestift bærer jeg med stolthed, som så mange kvinder har gjort det før mig. Jeg lytter til musik, der bekræfter min kvindelighed, og jeg sender en tanke til alle de kvinder, der tør at være sensuelle og benhårde på samme tid.

Mærkeligt nok forekommer det mig næsten lettere at være kvinde nu, hvor jeg lever uden en mand. Hvorfor det er sådan, undrer jeg mig over. Burde det ikke være omvendt?

3 kommentarer:

  1. En liten hilsen i full fart før det bærer av sted på hyttetur (typisk norsk;) uten mobildekning og internett; Jeg vil gjerne treffe deg en gang og dele Pippi-tanker. Nå er det ikke flere samlinger/ forelesninger på studiet mitt, alt foregår på nett, men en tur til Oslo e.l. skal jeg da alltids få til en vakker dag! Ha en fin, feminin helg :D

    SvarSlet
  2. Det kommer jo an på, hvordan man lever med en mand...tænker jeg. Og på hvordan man har det med sig selv i sig selv. Hvis der kommer for meget ovenpå det ægte, ender det vel med, at man glemmer, hvordan man er inderst inde. Og når så man begynder 'gravearbejdet', dukker ting og sager lige pludselig op igen. Tænker jeg.
    Og så tænker jeg, at det er lettere at være, hvis det er ægte og indrestyret.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  3. Store tanker og store spørgsmål!! Ser din blog for første gang: lyder som noget af en personlig rejse du (bevidst eller ubevidst?) er i gang med.
    Håber du husker at nyde du har startet den rejse.
    Go' tur videre - jeg følger med fra sidelinien :-)

    SvarSlet