tirsdag den 8. februar 2011

Meditation


De, som har fulgt lidt med her på bloggen, ved allerede, at jeg har lært at meditere. Det er en meditationsform, der baserer sig på mantraer. For mig fungerer det rigtig godt. Jeg har tidligere mediteret med fokus på åndedrættet, men med den metode fokuserede jeg så meget på mit åndedræt, at jeg slet ikke kunne finde ud af at trække vejret. Ved brug af mantraer slapper jeg fuldstændig af, og tankerne kommer under observation. Jeg vælger bevidst at skrive "tankerne" i stedet for "mine tanker", fordi jeg er begyndt at tage afstand til de tanker, der konstant ryger igennem mit hoved. For hvem siger, at de er mine? De kan lige så vel være min mors eller en venindes eller samfundets. Jeg ved det ikke, så indtil videre observerer jeg dem. Mine tanker har længe været kaotiske, og ofte har de været direkte ondskabsfulde - mod mig. Nu er jeg begyndt at tage afstand til dem og tænker: Hvorfor i alverden skal jeg give dem den glæde at tro på dem? Det gavner mig jo ikke.

Er dine tanker for eller imod dig?

3 kommentarer:

  1. Det lyder spændende at meditere med hjælp af mantra. Jeg kan nemlig ikke meditere. Mine tanker er, desværre ofte, ikke særlig søde mod mig selv..

    SvarSlet
  2. Åh ja, de modarbejdende tanker! Meditation er godt - praktiserer det løbende på forskellig vis. Og om hvorvidt tankerne er for eller imod - det er sådan 50/50. Jeg prøver at 'udpine' de negative af slagsen - sådan noget med at flytte fokus, ikke dvæle for længe ved dem - men dog også forsøg på at kaste lys på dem, så jeg 'kender' dem. Sådan lidt i stil med at tage pusten fra dem. Og konstant huske på, at jeg ikke ER mine tanker :-)

    SvarSlet
  3. Nej, vi ER netop ikke vores tanker. Godt sagt! :)

    SvarSlet