lørdag den 12. maj 2012

Da frk. Velour blev tryg ...

Da jeg i morges stod og kogte min daglige espresso til min yndlingskaffedrik, cortado, spillede de en sang med Robbie Williams i radioen. I Nitimen. (Ja, jeg er begyndt at høre norsk radio.) Jeg ved ikke, hvordan andre har det med Hr. Williams, men han har det altså med at charmere mig. Jeg ejer ingen af hans albums, men når jeg hører ham sådan lidt overraskende i radioen, så er der ofte et eller andet, der rører sig inden i mig. Han trykker ganske enkelt på nogle knapper, der sætter lutter gode vibrationer i spil. Så nu spørger jeg egentlig mig selv, hvorfor jeg ikke har op til flere af Robbie Williams sange i mit private musikbibliotek?

Sangen, de spillede i Nitimen, var Something Beautiful. Det, som havde så direkte tilgang til mit følelsesliv, var omkvædet:

If you can't wake up in the morning
Cause your bed lies vacant at night
If you're lost, hurt, tired or lonely
Can't control it, try as you might.
May you find that love that won't leave you
May you find it by the end of the day
You won't be lost, hurt, tired or lonely
Something beautiful will come your way

For ikke så vældig længe siden, i hvert fald ikke hvis man betragter det i livets helt store perspektiv, var jeg frygtelig bange for at forelske mig, samtidig som jeg længedes efter en kæreste. At disse to paradokser kunne leve side om side, var for mig blevet helt normalt. Det havde sig nemlig sådan, at samtidig som jeg savnede en kæreste, så var jeg forfærdelig bange for, at den kærlighed, som jeg længedes efter, ikke eksisterede.

Nu var det ikke sådan, at jeg havde en forestilling om en bestemt mandetype. Det var nok mere sådan, at jeg havde en vag idé om, hvilke følelser kærligheden mellem os skulle vække i mig. Der skulle hvile en em af tryghed, ro og tålmodighed, hvori jeg kunne få lov til at vokse mig stærk. Jeg drømte vel om en symbiose, som jeg trygt kunne give mig hen til uden samtidig at måtte miste mig selv. Nok et paradoks. Men det er det egentlig ikke, for slår man symbiose op i Den danske ordbog, kan man læse, at det betyder 'samliv mellem to forskellige organismer, især et samliv som er til fordel for begge'.

Jeg ved ikke, hvordan det havde sig, at jeg rent faktisk begyndte at tro på, at jeg ville finde ham. Men faktum er, at jeg for et år siden blev overbevist om, at han var der ude. Ja, at han nærmest befandt sig rundt næste hjørne. Og allerførst i juni 2011 dukkede han op. Nærmest som ud af intet kom han mig i møde, indhyllet i en magisk og uendelig smuk regnbue af mørke farver, som det bare var for mig at lade mig omslutte af.

Nu er det ikke sådan, at jeg tror, at jeg drømte Hr. Sort frem. Jeg tror vel snarere, at jeg lukkede op for et rum inden i mig, som han fik adgang til. Eller også var han selve nøglen? Jeg ved det egentlig ikke, men jeg ved, at jeg i faldet mellem familie og intet lærte mig selv bedre at kende. Og i den proces, som stadig pågår, begyndte Kærligheden at leve i, til og fra mig.

Jeg har aldrig følt mig som et helt menneske, og det er måske derfor, jeg drømte om en symbiotisk kærlighed? Måske fordi symbiosen med min mor ikke var fuldendt? Det er spørgsmål, som kun tålmodigheden kan give mig svar på, men jeg ved, at det først var, da jeg begyndte at betragte verden, med synet rettet indover, at jeg fandt min hjertenskær, Hr. Sort.

Der findes sange, som berører mig dybt. I dag, i Nitimen, spillede de helt sidst i udsendelsen en sang, jeg aldrig har hørt før. Dette indlæg var næsten færdigskrevet, da en kvindestemme brød mine tankers stille eftertænksomhed. Sangen brød igennem ordene, og det føltes næsten som om, ordene var mine egne...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar