Ja til MIG

Nu har jeg gået rundt i flere dage og pint mig selv med håbløse modstridende tanker, og så var det egentlig ikke så vanskeligt. Jeg sagde det bare. Sagde 'Nej'. Jeg skælvede, da jeg sagde det, men et sted langt inde i mig var der en lille stemme, der jublede, for med det 'Nej' sagde jeg 'Ja' til mig selv!

Jeg er ikke super god til at tage hensyn til mig selv og mine følelser. Det, jeg er bedst til, er faktisk at tilfredsstille andres behov. Jeg er typen, der kan sige 'Ja' til nogen, selv om jeg slet ikke kan hænge sammen af træthed. Det er en selvudslettende egenskab, som jeg forsøger at ændre.

Hvordan ændrer man sig selv i min alder? Det kræver en hel del øvelse, tror jeg. Det er fint for mig at gå igennem dette. En udfordring. Det er sjovt med udfordringer, men hvorfor skal det være så pokkers udfordrende? Det giver mig mavepine. Ikke sug. Pine.

I denne weekend har jeg meldt mig til et meditationskursus. Det er også en udfordring. Udfordringerne står åbenbart i kø. Jeg stiller mig i køen med hovedet højt hævet. Jeg retter ryggen og tager et forsigtigt skridt fremad. Føj, hvor jeg skælver, men jeg står stadig oprejst!

Og jeg ler HVER dag! Ægte latter fra mellemgulvet. Hjertelig og storsmilende. Jeg ler mest af mig selv og mine kaostanker. Det er da en god egenskab. Den behøver jeg ikke at forandre. Den bør hellere forstærkes.