torsdag den 17. september 2009

Morgenmad, aberumper og "Rytteriet" på P1...




Så sidder jeg her igen; foran pc'en og med tekoppen på den ene side og en briemad på den anden. Jeg havde atter problemer med at stå op, og denne gang skyldtes det aberumper og ... tyskstudiet, som jeg kraftigt overvejer at afslutte, før det egentlig nogensinde fik begyndt. Ja, kald mig bare taber! (Til det, vil jeg dog gerne tilføje, at skrev mit magisterspeciale med et lille barn omkring benene og én i maven! Fødte i november - leverede i april...hvor længe kan jeg egentlig tillade mig at leve højt på det?) Men jeg føler virkelig ikke, at jeg har tid til alle de indleveringer, som de forlanger af mig.


Jo jo, jeg har fri tre dage i ugen. Nu er det bare sådan, at en af disse fridage går med forberedelse til undervisningstimerne mandag og tirsdag. En dag går med huspligter - da det er mig, der har reduceret arbejdstid, er det jeg, der har hovedansaveret for rengøring, tøjvask, madlavning, brødbagning, nips og pynt, havearbejde etc.






Jeg skriver ikke dette for at få medlidenhed og sympati - det er ren og skær en frustrationssalve, som MÅ skrives for, at jeg kan få det bedre! (Kald mig bare latterlig). Nå, men da er der en fridag tilbage...den bør så gå til tyskstudiet og praktisk-pædagogisk-uddannelse, som jeg SKAL tage for at kunne fortsætte med at undervise. Hmmmm, hvad så med Majbritt, min blog og keramikken? Og hvad med træning? Og hvad med de dage, hvor jeg henter ungerne tidligt, så vi kan hygge os sammen? For ikke at snakke om de dage, hvor jeg kan sætte mig i lænestolen og læse det, JEG har lyst til???


Og hvad med alle de fridage, hvor jeg, hvis jeg virkelig havde fri, ville kunne flyve ned til Berlin på en billigbillet? Og de dage, hvor det er ih så dejligt, at smutte ind til Oslo for at få lidt miljøforandring, hvad med dem? Jeg studerede fra 1996 til 2005. (Jeg studerede først russisk, men efter 1,5 år hoppede jeg over til litteraturvidenskab.) I denne periode levede jeg på SU. Alle, der har gjort det, ved, at det ikke er meget fornøjelse, man kan købe for de penge.


Nu er jeg omsider fri (som fuglen i sit bur), og så ved jeg ikke, om jeg gider - ja, jeg skriver gider - binde mine dage op på nye sure pligter. Jo, jeg får grundlæggende kendskab til tysk sprog, og jeg vil kunne undervise i tysk. Den ser jeg, og det frister. Men skal jeg virkelig ligge vågen om nætterne over dette?




Og så til aberumper! Kardemomme efterspurgte opskriften, og den kommer derfor her:


Mine aberumper laves af min mors marengsopskrift, der smager lige så godt som almindelige kyskager. Sidst jeg besøgte mine forældre, havde min mor strøget krymmel på sine kyskager, og det var altså så dekorativt, at jeg ikke kunne lade være med at gøre det på halvdelen af mine aberumper. Det blev de altså ikke mindre festlige af! Krymlen strøges på marengsen før, den bages.



Mors kys


2 æggehvider

1,5 kop flormelis

3 tsk eddike


Bages ved 150 grader i ca. 25 minutter




Pisk æggehviderne med halvdelen af flormelisen. Når den begynder at blive tyk tilsættes resten af sukkeret og eddiken. Når du synes marengsen er stiv nok, pisker du den lige et par minutter mere. Så lægger du marengsen på en bageplade med bagepapir. Skal du lave aberumper, er det en fordel at lave kagerne runde og flade.


Når kyskagerne er færdige, afkøles de på en rist. Når de er kolde, kan de spises, som de er, men du kan også vælge at samle dem til aberumper.




Aberumper


Færdigbagte og afkølede kyskager i et lige antal

Piskefløde

Vanillesukker

Mørk chokolade


Smelt chokolade og dyb kyskagerne i den, så de er halvt dækket med chokolade. Lad chokoladen blive stiv. Pisk fløden sammen med lidt vanillesukker til en konsistens, som kan lime to kyskager sammen. Tilsæt hakket chokolade. Læg piskefløden på bagsiden af kyskagen og læg en kyskage over og sæt den så på højkant på en tallerken.




Sød sød nydelse, der kræver stærk stærk kaffe!





Nu vil jeg køre en tur til Sverige. Der skal handles ind, og det er desværre sådan, at udvalget i Sverige er meget større end her i byen. Og så er der penge at spare. For eksempel betaler jeg det samme for en liter svensk økologisk yoghurt som for en halv liter ikke-økologisk yoghurt i Norge.


Hav en god torsdag...

12 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende med alle de ting du har kastet dig ud i! Både før og nu. Og så alle de ting du har LYST til.
    :-)
    Det er af og til svært at gennemskue, hvad det er, som virkelig kalder. Har du tænkt på at give dig selv lov til fuldt og helt at kaste dig over Majbritt? (og keramikken...) Altså - ingen studier og pligter - andet end de hjemlige?
    Hvis I kan få det til at hænge sammen økonomisk... kunne det måske være en stor gave at give dig selv, at springe ud i det...
    Bare en tanke :O)

    SvarSlet
  2. Hej Lotte. Er du mon Lotte fra tidligere? Jeg kunne ikke komme ind på din blog, så måske har du ingen - har bare oprettet en konto for at læse. Nå, men tak for kommentaren, og så håber jeg, at du ser dette svar.

    Nu skulle jeg egentlig hænge vasketøjet ud i den kolde efterårsvind, før jeg sætter mig i bilen, men så opdagede jeg din kommentar, og da må jeg bare svare med en gang :)

    Jeg tror, du har en god pointe, men jeg tror samtidig, at jeg har lidt angst. Angst for, at Majbritt-projektet ikke skal kunne lade sig realiserer. Hvad nu, hvis jeg ikke lykkes? Da jeg skrev på "hende" sidst, nød jeg det virkelig, men så blev jeg lidt underlig af at sidde alene hjemme og skrive. Derfor sprang jeg ud i et fuldtidsjob, men det fiksede jeg ikke. Nu arbejder jeg så disse to dage i ugen, og det går akkurat rund rent økonomisk. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at fremtiden skal bestå af et eller andet sikkert.

    Som om "Majbritt" ikke kunne være noget sikkert! Lykkes jeg, så vil dette jo være en alletiders fremtid, ikke sandt? Hvad skal jeg så med et eksamenspapir på tysk? Jeg kan jo udmærket forstå tysk og læser det uden besvær. (Jeg har speciale i tysk modernisme)Argumentet er måske snarere det der med undervisning. Men så igen: er det lærer, jeg vil være i fremtiden? Hvis det er det, hvorfor banker Majbritt (og mange andre figurer) så hele tiden op i mit nærvær?

    Jeg elsker at skrive og udtrykke mig. Derfor elsker jeg også at blogge, så måske skulle jeg lytte lidt mere til dig og mit hjerte...og ikke min angst for fremtiden.

    Tusind tak, Lotte.

    Klem fra mig.

    SvarSlet
  3. P.S: Dette blev lidt dårligt skrevet...grammatikfejl etc, men meningen er altså god nok ;)

    SvarSlet
  4. Ja, jeg er Lotte fra tidligere - og uden blog, endnu :O)
    Jeg tror jo et eller andet sted at nutiden er vigtigere end fremtiden - selvom vi er kulturelt opdraget med noget andet - og jeg er nok frygtelig naiv omkring dét at sikre mig, jeg lukker øjnene og lader som om problemet ikke Er...
    ... Men jeg tør slet ikke tænke på al den kunst og alle de fantastiske bøger der IKKE var blevet skrevet, hvis disse livskunstnere ikke havde fulgt deres hjerte og længsler ... men havde valgt det sikre.
    Det er jo sådan en kamp om at turde miste fodfæste...du ved :-) og sådan en beslutning behøver ikke blive taget hverken i dag eller i morgen, men jeg tror det er vigtigt at lytte til det, som kalder.
    Jeg lytter så godt jeg kan, til mig selv, og det er drønhamrende svært at afstå fra at satse på det sikre! Faktisk osse ret svært at lytte til 'sig selv'. Særligt når man er et fornuftsmenneske, som mig! :O) (men jeg prøver...)

    Og jeg tænker lidt på det, med at sikre sig... Hvormeget har jeg/vi brug for? En seng, tag over hovedet, varme og mad. Og et kreativt liv.
    Og så burde jeg jo nok få lavet mig en bette pensionsopsparing ;-)

    Jeg kom lige til at tænke på en bog, Statusangst af Alain de Botton.
    http://www.boghallen.dk/Samfund/Politik_og_debat/Statusangst(9788779732018).aspx
    Læser lige en dårlig omtale af bogen i Politiken, men jeg synes nu den er god og tankevækkende.

    ...Du ramte lige noget, i dine ord, som optager mig meget... og så kommer jeg til at snakke og fylde ret meget :-)
    HÅBER du finder og følger din vej!
    Kærligst Lotte
    ...og god tur ud i det blå :O)

    SvarSlet
  5. Men nå har du lokket meg ut i elendighet Rosa!
    Hvordan i all verdens skal jeg kunne motså å lage disse lekkerhetene som du kaller aperumper!!! Hvis jeg baker sånne, og det kommer jeg garantert til å gjøre vil jeg ikke kunne stoppe å spise dem..Noe så lekkert!!!
    Tusen takk for at du ville dele oppskriften med oss!! :)) Så heldig du er som bor så nær Sverige at du kan reise dit å handle. Vi tar også turen innimellom men det er et stort prosjekt fordi det er såpass langt. Men utvalget er virkelig større og jeg elsker å rusle rundt på svenske ICA som har et MYE større utvalg i økologiske varer enn vi har her i Norge. Dessuten er jeg så barnslig at jeg synes det er gøy å se annerledes pakninger i kjøkkenskapet hihi!! Emballasjen spiller nemlig en stor rolle når jeg velger varer i hyllene krmt!
    Ønsker deg en fin torsdag videre med alle dine forskjellige og spennende prosjekter! Klemmer fra Kardemomme :))PS! Takk igjen for oppskift :)

    SvarSlet
  6. Hei Rosa!!! Kommer du over i kveld??? Det er jo torsdag og våres faste keramikk kveld. Jeg blir helt fasinert av dine dejlige kaker og flotte blogger, ingen tvil om at du liker å skrive og uttrykke deg. Klem fra Bistel :0)

    SvarSlet
  7. Her er jeg igjen! jeg glemte jo helt å svare på spørsmålet om hvor Cafe pothallen er, men den ligger altså i Prinsensgate i Oslo og det er det gamle hovedpostkontoret som er gjort om til restaurant og cafe :))
    Nå må jeg løpe til bussen men ha en fortsatt fin kveld! klemmer fra Kardemomme :))

    SvarSlet
  8. Hej Lotte.

    Nu aner jeg jo ikke, om du ser dette, men jeg vil bare lige sige tusind tak for kommentaren. Også den sidste. Og bogen, du anbefaler, har jeg vurderet at købe, så på din opfordring gør jeg det. Han plejer at have nogle interessante vinklinger.

    God fredag, og så håber jeg, du skriver en kommentar en anden god dag, for det sætter jeg STOR pris på!

    Klem fra Rosa/Linda.

    SvarSlet
  9. Hej igen Lotte.

    Jeg kan ikke slippe dine tanker. Statusangst, som bogen så flot hedder på dansk, Statusjag på norsk. Jeg tror ikke, at det er det, jeg lider af. Status optager mig ikke så meget, og så alligevel...vi blogget jo tidligere sammen om uddannelse og titler, så der er nok en side af mig, der er ophængt i dette. Majbritt-projektet drejer sig også lidt om denne tematikken. Jeg deler med andre ord en interesse med dig. Jeg er også meget optaget af klasserejse...har tænkt mig et indlæg om dette... Følg med, du har sikkert mange fine indspil at komme med...

    Klem fra mig til dig.

    SvarSlet
  10. :-) Sjovt, jeg tænkte faktisk bagefter, jeg havde sendt min kommentar, at Statusangst sikkert var skudt forkert, og fortrød lidt :O) så jeg er glad for du nævner det her. Jeg kan følge dig, i det du skriver. :-) og glæder mig enorm meget til at læse dit indlæg, længere oppe, om det. (og hvis jeg ikke kommenterer på det i dag, er det fordi jeg er ved at putte børn og skal snart ind og dele en flaske rødvin og se Mænd der hader kvinder :O) Men jeg vender tilbage!)

    Og jeg er SÅ glad for du kunne bruge mine ord. Jeg blev glad helt ned i tæerne, da jeg læste hvad du skrev :O)

    Kærligste hilsner Lotte

    SvarSlet
  11. (ps, ...og... jeg surfer jo ikke imens jeg putter børn, men blot her, i en stund, indtil til de sover. Det er ganske hyggeligt og fredeligt. Synes bare lige min formulering vist lød lidt sær :O) )

    SvarSlet
  12. Ha ha ha, nej jeg tror ikke, at du surfer, mens du putter ;) Jeg gør ofte det samme selv. Jeg vil gerne kommentere det, du har skrevet, men i aften er jeg alt for træt og rodet i mit hoved. Har lidt sådan Danmarkslængsel for tiden...det går over igen, men det tager alt for meget energi. Især fordi jeg ikke ved, om Danmark bare bliver symptomatisk med en slags længsel indeni mig, som jeg ikke kan placere.

    vi blogges, og tak fordi du kommenterer mine indlæg, det er virkelig enormt givende, kære Lotte. :)

    SvarSlet