Voldsom Volvo og Se Venedig og dø!

I huset ved bekken skriver Kardemomme om barndommens Knerten, der er blevet filmatiseret, og om de nu har været tro mod bogen og tidsperioden? Ninainvorm, hvis blog jeg i øvrigt anbefaler til alle farveglade personer, skriver om brugen af vintage legetøj som interiørindslag i hjemmet. Mange andre bloggere lader sig inspirere af elementer fra deres egen barndom som for eksempel pixi-bøger og 70-mønstrede tekstiler, og jeg elsker det, fordi det selvfølgelig får mig til at mindes min egen barndom. Som Kardemomme også skrev til mig, så har vi her i Scandinavien mange fælles referencer, men som dansker i Norge, må jeg alligevel tilstå, at der er mange barndomsminder, som jeg ikke kan dele med mine norske venner.

En fælles referenceramme er ofte vigtig, hvis man skal forstå et menneske helt til bunds. Nu indeholder de forskellige tidsperioder heldigvis mange af de samme elementer uanset, hvor man kommer fra, og derfor kan man alligevel godt forstå hinanden, selvom man er vokset op forskellige steder. Dog er der forskelle fra land til land, og det er netop disse små forskelle, som kan give store udslag i for eksempel forståelsen af et andet menneskes humor og virkelighedsforståelse.

Jeg er født i 1974, og min barndom er derfor lagt til sidste halvdel af de glade 70'er og hele punker 80'erne. Det var en tid, som var præget af frisind, og børns vilkår stod på dagsordnen. Gennem fjernsynsprogrammer for børn og unge lærte vi om vores rettigheder, og der begyndte at dukke såkaldte "børnekulturer" op.

I 1975 fik jeg albummet Kattejammerrock. Det er børn, der synger alle sangene, og de handler om børns barske vilkår på stenbroen i det indre København. Noget jeg som jyde ikke kendte det helt store til, og derfor påvirkede sangene mig meget.

Idag har jeg derfor lavet en liste over 11 ting (ja, det måtte altså blive 11!), som jeg mener, har præget mig som individ, og som jeg ikke har mødt så mange her i Norge, som kender til:

1. Samtlige sange på albummet Kattejammerrock fra 1974 sunget af Vesterbros Ungdomsgård. På YouTube fandt jeg titelsangen Kattejammerrock, som jeg elskede, selvom jeg den gang ikke fattede, at det var en lang metafor. En anden sang fra samme LP, som definitivt har præget mig er sangen Vi går med røde sokker:

Tekst: Vesterbro Ungdomsgård

Det var som bare pokker

vi går med røde sokker
fra gammel tid er der forskel

på kvinde og på mand

at der stadigvæk er forskel

går over vores forstand

Det var som bare pokker

vi går med røde sokker

piger er søde og pæne

drenge er vilde og rå

at det hele ikke er omvendt
lærte vi som små

Det var som bare pokker

vi går med røde sokker

piger har sans for romantiken
rask dreng tuder ikke

drenge har forstand på mekanik

piger kan bare strikke

Det var som bare pokker

vi går med røde sokker

en dreng ka' blive næsten alt

hvad han vil når han bli’r stor

den største drøm for en pige

er engang at blive mor

Det var som bare pokker

vi går med røde sokker

drenge kan spytte og bande

piger har øre for sprog

hvis du tror på alt du hører

er du ikke rigtig klog

Det var som bare pokker

vi går med røde sokker

hvad kan mænd og drenge

som piger ikke kan

andet end at tisse

med en tissemand?

Særligt sidste vers gjorde et vist indtryk på mig, og jeg husker, at jeg tænkte, at de sgu nok havde ret. Nu spiller jeg albummet for mine egne unger, der i børnehaven desværre har lært, at jenter er pene, og gutter er kule! "For noe tull!!", siger jeg.

2. Filmen Bennys badekar (1971) af Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. En tegnefilm

om drengen Benny, der flygter fra de voksnes verden ved at dykke ned i sit vidunderlige og forunderlige badekar.

3. Bogen Cykelmyggen Egon (1967) af Flemming Quist Møller. Bogen handler om myggen Egon, der hellere vil cykle end flyve. Han har ganske enkelt problemer med at tilpasse sig et normalt myggeliv og finder i stedet lykken i et loppecirkus. (I 1971 blev Christiania grundlagt, så man må sige, at dette her med ikke helt at passe ind var ret så tidstypisk for perioden!)

4. Filmen Vil du se min smukke navle (1978) af Søren Kragh-Jacobsen, der langt senere blev kendt i Norge for filmen Mifunes sidste sang (1999). Her er en af sangene fra filmen. Filmen handler om Claus, der forelsker sig. Der er lejrtur til Sverige og 70'er stemning for alle pengene.

5. Filmen Far til Fire i byen (1956). Denne film så jeg og en veninde i biografen næsten hvert år til jul. Mine egne børn elsker den lige så højt, som jeg gjorde, og det skyldes nok især denne sang.

6. Thomas Winding! Den store børnefjernsynshelt i 70'erne og 80'erne. Hans stemme er lydsporet til min barndom! Et rigtigt hit er løgnhistoriescenen om Dansuenzaen.

7. Filmen Kundskabens træ af Nils Malmros. (Manden bag filmen Barbara, der blev vist i Norge) Kundskabens træ er en fantastisk film om ungdomstidens besværligheder; Om den populære pige, Elin, der oplever sit livs deroute; Om mobbeofferet, Mona/klister; Om røde kager og den første spirende seksualitet.

8. Gotha Andersen var en anden figur fra Danmarks Radios glanstid. Jeg husker især serien: Flid, fedt og snyd.

9. Wikke og Rasmussen. Her er der uendelig meget at tage fat i: Robin Hat, Tonny Toupé-show -TV der dræber, Sonny Soufflé Chok show og Ronny Rosé siger helt godnat. To elskelige figurer er bl.a. Brødrene Bisp. de minder mig faktisk lidt om norske KLM og Brødrene Dahl, som jo også er hylende morsomme. Wikke og Rasmussen er stadig aktive, og en af de nye favoritter her i huset er filmen Der var en gang en dreng som fik en lillesøster med vinger (2005/2006), med mange kendte skuespillere (det er der nu altid i Wikke og Rasmussens produktioner) og herlige sange. Her er en, som min datter elsker. I genkender nok "Palle" fra Krøniken ;)

10. Povl Kjøller, der er manden bag Kaj og Andrea og en lang liste af lalleglade 70'er sange.

11. Gasolin er på en eller anden måde soundtracket til hele min opvækst. Alle deres sange vækker simpelthen så mange minder, men der er en, som jeg især elskede, og som faktisk ikke synges af Kim Larsen. Det er Se Venedig og dø (Her i en lidt dårlig live-version, men seer-venlig pga. Gasolin-koret. En mere hørevenlig udgave finder du her) sunget af Lone Kellermann med Gasolin som kor. Denne gør mig altid i så godt humør. At jeg vælger Gasolin som soundtrack for min opvækst skyldes nok, at mine forældre også godt kunne lide dem. Det var altså noget, som vi allesammen nød. Musikken gik ganske enkelt på tværs af generationerne. Og da jeg var 16 fik Gasolin et mega opsving. På samtlige fester hørte vi Det var Inga, Katinka og smukke Charlie, Perron Garde du Nord og Langebro.

Når jeg nu ser på min liste, er der flere ting, der falder mig i øjnene: frisind, samfundskritik, børn, der tages alvorligt og ikke mindst den danske humor. Jeg kunne lave en endnu længere liste, men denne er vist lang nok, som den er allerede! ;)

Knæhøj karse, bred ymer, og faveller frikadeller vi ses lige pludselig!