torsdag den 5. november 2009

Handlingsdilemma


Jeg er havnet i et grusomt dilemma! Igår aftes sad jeg og arbejdede med 'Majbritt'. Jeg forsøgte at få lidt struktur på det skrevne: Hvornår skal dette afsløres? Hvordan skal romanen begynde? Hvornår begynder de at pakke farens ting ned i de der banankasser, som, Majbritt synes, er total upraktiske?

Til sidst havde jeg skabt en nogenlunde disposition, og da var det, det slog mig: Bør der være en lille flirt et sted? En lille bitte romance? I det mindste håbet om en forelskelse? Ude i det der campingmiljø...

Bør en god roman indeholde lidt kærlighed? Eller er det egentlig ikke bare totalt trivielt, fordi vi forventer det? Vi forventer, at Majbritt støder ind i en eller anden, som er et bedre alternativ end Audun. Men hvor ofte sker sådan noget i virkeligheden? At man bor ude på en næsten menneskeforladt campingplads, og så dukker der en potentiel kæreste op!

Men så er der jo snak om fiktion og ikke virkelighed, og er det egentlig ikke fiktionens opgave at holde liv i de utopiske drømme? Så nu kaster jeg bolden op i luften, og så må I lige hjælpe mig med at gribe den igen. Ude til højre har jeg lavet en lille afstemning, og så håber jeg, at I vil diskutere dilemmaet her og afstemme der.

På forhånd tak.


7 kommentarer:

  1. Jeg har fattet det nu!!! Griner - jeg faldt fuldstændig ind i din stemning... jeg må læse din bog, når du er færdig. :-) Jeg har først nu fundet ud af essensen af dine ord på bloggen.. griner

    SvarSlet
  2. Christina: BRAVO! (Griner) Ja, min sindsstemning er meget påvirket af arbejdet med romanen. Sådan må det nødvendigvis være, tror jeg. Jeg veksler mellem Majken og Majbritt og fyldes dermed af skiftevis tosset letsind og vinterdepression!

    Nogen synes måske, at min blog er lidt tung, men den kan ikke være anderledes. Man må danse den tunge vals for siden at kunne danse jitterbug! Velkommen til mit Kaos! :-D

    SvarSlet
  3. Din blog er ikke tung !
    Din blog er levende og dansende.
    Nogle gang let , andre gange mindre let. Dyb og glad. Spændende. Og jeg går altid berørt herfra.
    jeg holder nu altid af kærlighed ...

    SvarSlet
  4. Losarinas mor: Tusind tak. Jeg sætter STOR pris på, at netop du læser min blog. Du giver mig altid en tilbagemelding, og det er dejligt, for skriveprocessen er så ensom. Tænk sig, at du bliver berørt! Snøft..

    Kærlighed, ja... Har du afgivet din stemme? ;)

    SvarSlet
  5. Nej! Lyder måske underligt, men vil ikke blande mig i deres liv. Det tilkommer ikke mig. ej, ved ikke hvordan jeg skal forklare det! synes du jeg skal stemme ? Har du brug for det ? Tror du ikke , du selv ved bedst? Sorry , jeg taler i gåder ! Har faktisk slået mit hoved i dag, så er lidt rundforvirret ! Og det er ikke engang løgn :-)

    SvarSlet
  6. Kære Losarinas mor: Man skal da gøre fuldstændig, som man vil, men jeg må indrømme, at jeg er lidt på gyngende grund. Et eller andet sted inde i mig, så har Majbritt nødt en filajs derude på campingpladsen, men så ved jeg sørme ikke, om hun skal få lov til det alligevel! (skønt nu, hvor jeg skriver om det her til dig, så ser jeg allerede teksten for mig. Og gud nej, nu smiler hun....!) Skal jeg bare lade teksten skrive sig selv? Skal den få så megen magt? Jeg er virkelig i tvivl...på gyngende grund. Jeg synes, det er lidt sådan at afspore handlingen, men på den anden side, så er det jo fint med en dobbelt handlingsstruktur!! UUUUHHHHHH

    Og du har slået dit hoved! Stakkels dig, det gør avs.

    SvarSlet
  7. Jeg tror , du skal lade teksten skrive sig selv !

    SvarSlet