lørdag den 29. august 2009

Lørdag er filmaften!

Jeg forsøger at lave nogle traditioner her på min lille blog, og en af dem skal være lørdagens hyggeanbefaling. Planen er at anbefale kunstudstillinger, teaterforestillinger, bøger, film og musik. Ikke at jeg har super meget forstand på nogen af delene (måske bortset fra bøger), men jeg synes alligevel, at jeg vil ytre mine meninger - det er vel for f..... det, man har en blog til?!

De, som læser min blog, ved, at jeg er i Berlinmodus. Derfor måtte denne lørdags anbefaling blive den tyske film, Good bye Lenin, som netop foregår i Berlin. Filmen er fra 2003 og af Wolfgang Becker.

Året er 1989, og Alexander Kerner, spillet af den tyske skuespiller Daniel Brühl, lever sammen med sin mor og søster i en lejlighed i det tidligere Øst-Berlin. Moren er engageret socialist og varm fortaler for det østtyske regime. Hun er derfor i chok, da det østtyske folk begynder at gøre oprør imod selvsamme regime, og under en af de fredelige demonstrationer i dagene før murens fald får hun en hjerneblødning og falder i koma. Imens moren ligger i koma på sygehuset, falder muren, og der sker store forandringer i det tidligere DDR. Da moren efter nogen måneder vågner op igen, skriver vi 1990, og alt udenfor lejligheden har forandret sig.

Da moren, på grund af sit dårlige helbred, ikke må udsættes for chok, bestemmer Aleksander sig for at holde murens fald hemmelig for hende. Denne 'lille' løgn bliver begyndelsen på en evig jagt efter originale østtyske effekter inklusiv fjernsynsprogrammer. Opgaven er vanskelig, men Aleksander elsker sin mor højt og nægter at give op. Han hælder blandt andet syltede agurker over på originale DDR-glas, som han finder på lossepladsen, og sammen med vennen Denis, spillet af den tyske skuespiller Florian Lukas, begynder han at lave fjernsynsprogrammer, så moren ikke skal få mistanke om kapitalismens indtog i det tidligere DDR.

Det er en både morsom og rørende fortælling om løgn og kærlighed, og om hvorvidt disse to på en eller anden måde altid vil gå hånd i hånd. Da jeg fik den anbefalet, blev jeg lovet en hylende morsom film - en komedie. Det er det ikke - jeg hylede i hvert fald mere, end jeg lo.

Filmen blev utrolig populær i hele Tyskland og var på mange måder en af de allerførste i en lang 'ostalgi-bølge', som hærget det tidligere Øst-Tyskland, og som vel på mange måder fortsat gør det.

God fornøjelse og husk så: Film skal ses i hjemmebiografen!

2 kommentarer:

  1. hei rosa -
    ..og hjertelig takk for awarden..nå er det den 3.jeg får, så jeg føler presset..hihi!
    Du var sporty som tok den på strak arm..morsom lesning om deg..Kjente godt igjen, å trives best innendørs..!
    Høres ut som en artig film du anbefaler, alltid godt med film-tips!
    Ha en skjønn lørdag -
    moaklem

    SvarSlet
  2. Jag älskar den filmen! Det är så roligt när mamman till varje pris måste hållas undan de nya tiderna! :D

    SvarSlet