torsdag den 12. november 2009

Dagen i dag


Så er det blevet torsdag, og jeg har lidt ekstra tid. Det sidste er egentlig løgn, men jeg tager mig tid, fordi det giver mig en gratis glæde, der forhåbentligvis fylder mig med lidt energi, som jeg helt sikkert får brug for senere i dag. Listen af gøremål er lang, men jeg har ikke haft et ordentlig 'Rosaindlæg' i lang tid, så...

Afstemningen (tak til alle jer, der afgav en stemme) faldt ud til kærlighedens fordel (kun to er imod. Den ene nej-stemme kommer fra min mand...gade vide, hvem den anden tilhører? Og hvad mon argumentet er?), så jeg lader tankerne flyde frit og afbryder ikke det møde, som Majbritt allerede er fuld gang med at realisere i mit hoved. Nu må jeg bare forsøge at forhindre mødet i at blive alt for trivielt. I får nok en tekstlig smagsprøve en anden dag.

I dag fylder min dreng 7 år. Han blev født i en snestorm mellem klokken 19 og 20 nøjagtig en måned efter min egen fødselsdag. Fødslen gik så stærkt, at jordemoren ikke fik trukket gardinerne for, så da jeg havde født det lille menneske, lå jeg og så på sneflokkene udenfor vinduet, og pludselig opdagede jeg, at der i naboboligen stod en mand og vaskede op. Et anonymt vidne til min præstation. Jeg husker, at jeg tænkte: Hvis han kigger op fra sæbeboblerne, så vinker jeg! Men det gjorde han ikke. Jeg forestillede mig ellers, hvordan det ville se ud: Mig i sygehussengen med det lykeligste smil, og ham stående ved sin køkkenvask, vinkende med en gul gummihandske på hånden. To verdener forenet i et kaotisk snevejr; et stille tableau.

Min dreng bestilte muffins til at have med og dele ud i sin klasse. I ser dem ovenfor. Jeg bagte lidt over 50 igår. Og så stegte jeg 3 plader små frikadeller i ovnen nu, hvor jeg alligevel var i gang. Nej, nu lyver jeg igen! Jeg stegte dem, fordi vi skal have fødselsdagsgæster både lørdag og søndag, og da tænkte jeg, at det var bedst at begynde i god tid. (Gooood samvittighed!)

Om lidt går jeg i gang med at tømme opvaskemaskinen og fylde den igen. Noget skal vaskes op for hånd, dog uden gule gummihandsker og fødsler på den anden side af gaden. Jeg vil i stedet tænke på Majbritt, der en aften hører nogen banke på forteltet. Kan man overhovedet banke på et fortelt? Måske har Kenneth pillet forteltet ned? Det er jo snart vinter, og forteltet tåler ikke frost. Så det banker på campingvognsdøren. Majbritt bliver lidt forskrækket, men så tænker hun, at det sikkert er Tove og Preben, der har fået for vane at stikke indenom hende på deres aftenrunde for at tjekke, om hun har det, hun trænger for natten.

God torsdag.

10 kommentarer:

  1. Tillykke med din store søn :-)
    Hvilke fine kager han skal dele ud- han må være stolt af sin mor !
    Og en meget smuk fødselshistorie.

    SvarSlet
  2. Jeg trykkede på knappen, hvor der stod nej, men det kommer nok ikke bag på dig:) Måske fordi jeg er mere interesseret i Majbritt, i Majbritt som karakter, i Majbritt som menneske - Et kærlighedsforhold... ja måske kan det godt gøres interessant - men det er som om din roman lægger op til en affære, at de frustrationer som Majbritt oplever i sin hverdag for nemt bliver løst af en affære... forstår du mit argument? Måske er jeg mere interesseret i at se, hvordan hun klarer ensomheden i campingvognen, hvordan hun observerer og oplever menneskerne omkring sig mm…
    Du må have en god torsdag...
    Kærligst fra din skriveven:)

    SvarSlet
  3. Kære Rosa, tillykke med ham, du fødte for syv år siden!!! Og 50 muffins - det er da moderkærlighed :-)
    Jeg vil ønske jer en dejlig fødselsdag.

    Nu tager jeg lige straks til København for blandt andet at snakke om min sønnike på 30 år ;o)

    SvarSlet
  4. Kære Losarinas mor: Tusind tak, og tillykke med din store pige, som du sikkert skal tilbringe noget af dagen sammen med. :)

    Kære Anne Mette: Jo, jeg tænkte nok, at det var dig, og dit argument er det samme som min mands! :) Og jeg forstår, hvad du mener, men der bliver ikke snak om en affære. Slet ikke. Det ville netop fjerne opmærksomheden fra mennesket Majbritt. Jeg tror slet ikke, at hun er i stand til at opfange sådanne signaler. Men Jeg er kommet frem til, at der bør være en fortrolig samtale et sted, hvor Majbritt åbner lidt op for noget af det, der ellers ikke kommer frem i romanen, hvis du forstår. Det, som plager hende mht. faren og Majken. Der kunne selvfølgelig være en veninde i DK, som hun besøger, men jeg tror, hun har klippet alle båndene over til det liv, hun levede der. Men denne mand, som hun måske møder ude i campingmiljøet, bliver en slags katalysatorfor hendes sorg, men der sker ikke noget, for jeg tror som sagt ikke, at det fungerer i forhold til det, jeg ønsker at formidle. Fatter do overhovedet noget af det, jeg forsøger at forklare dig??

    Altså når jeg skriver en potentiel kæreste, så er det, fordi jeg håber, det vil lykkes mig, at få læseren til at tænke noget i retning af dette: Hvorfor i alverden bliver hun dog ikke i DK og ser noget mere til ham her i stedet for ham Audun i Norge, der er mere optaget af sig selv end hende?

    Du skriver meget smukt om min roman, og du har forstået, hvad jeg ønsker at formidle, men jeg bliver lidt bange for, at jeg ikke lever op til egne og dine forventninger.

    Kære Madame: Tusind tak, og så må du nyde din Københavnertur! :)

    SvarSlet
  5. Stort tillykke med din dreng.. Lækkert at skulle have alle de fodboldmuffins med i skole.. Og frikadeller.. Uhm.. Bliver lidt sulten.. Og sjov og skøn historie om en opvask og en fødsel.. :)
    Hav en dejlig dag...
    kh Rakel.

    SvarSlet
  6. Forventninger er en farlig ting, når jeg skriver, da de ofte er med til at stoppe min skrivestrøm. Forventningerne sidder som en negativ og bedømmende kraft ved siden af mig... Jeg har lært mig selv at skrive med maven, som jeg plejer at sige, og efterfølgende bedømmer jeg med hovedet - for mig er det en rigtig god metode, men som vi før har skrevet om, så skal man selvfølgelig finde de metoder, der passer til det temperament, man går rundt med:)
    Et af de bedste råd jeg fik på Skrivekunst var, da Professor Anne-Marie Mai sagde i slutningen af det sidste semester: Nu gælder det om, at I bliver ved med at skrive - eller noget i den stil, altså hun ville fortælle, at for at blive bedre og dygtiggøre sig og for at lære at læse sine egne tekster, var det eneste vi kunne gøre at blive ved og aldrig give op - og det prøver jeg at leve efter, nogle gange er det let at skrive, andre gange kræver det meget, men det kender du jo alt til - så god skrivelyst - jeg tror på dig, men glem forventningerne...

    SvarSlet
  7. Vilket underbart födelseminne med mannen i gula handskar! :):):):) Som en av de tre vise männen fast modern version...:) verkligen modern och jämställd mouhahahha! Kanske stod två andra män i andra fönster, en med dammsugare en med förkläde, som ett budskap till dig, jobba på du med det viktigaste jobbet, vi sköter resten...:):):)
    Sorry, min fantasi skenade iväg...!
    Grattis till sonen! (Snygga muffins!!!)
    Just nu gick jag faktiskt in här för att visa dottern världens coolaste hus! Drakhuset!
    Har eg. inte tid för något bloggeri. Kikar in igen senare när tiden är fri.

    SvarSlet
  8. Glömde: Grattis till dottern också! Och jag röstade på KÄRLEK! Bara för att DU ska få njuta av att skriva om kärlek!!!!!!! (Och bli nyförälskad i din man:)
    OCh sist med inte minst sa min dotter nu att hon tyckte att du skulle komma hit och måla en drake på vårt hus! Det tycker jag också!!!!!

    SvarSlet
  9. Kære Rakel: Jeg tror, kagerne blev godt modtaget, for havde ingen med hjem! Nu sidder han og bedstevennen og spiller det playstationspil, han fik af sin lillesøster, som sidder i stuen og ser den film, som hun fik i tirsdags af sin storebror. ;)

    Kære Anne Mette: Du har nogle gode refleksioner, og det som du selv siger, så er det vigtigste at skrive. jeg gør det samme som dig: Skriver med maven eller som jeg plejer at sige: jeg skriver det personerne vil, og så læser jeg med hovedet (et kritisk blik)!

    Kære Persilja: Ja, det er virkelig en moderne fortælling...det tænkte jeg slet ikke på, for for mig er det jo ingen fortælling i den forstand - det var bare sådan, det var! :) Du kan fortælle datteren, at hendes mor da vist sagtens kan male sådan en drage selv! Ellers kommer jeg gerne og hjælper! :-D

    SvarSlet
  10. Så lekre muffins da! Og hjertelig tillykke med både sønn og datter denne uken :))
    Nå begynner det virkelig å nærme seg Berlinturen din..Hjelp så fort tiden går..
    Man går og gleder seg i evigheter og vips så er turen overstått..Så får man leve på de gode minnene etterpå..Jeg er ikke inne i den helt store bloggentusiasmen om dagen..Både mann og datter er syke og jeg mangler det helt store overskuddet til å gjøre noe kreativt..
    Setter meg kanskje til med heklenåla og garn igjen i kveld mens jeg titter på noe av det som er på tv..Det skal i hvertfall skje VELDIG lite hjemme hos oss..Ha en fin dag videre! Klem fra momme :))

    SvarSlet