En lille sang

I dag får I en sang af mig. Jeg har ikke tid til mere, fordi jeg prioriterede at skrive kommentarer hos andre bloggere. Jeg har ikke så meget energi for tiden. Det er vel bare sådan, det er nogen gange? Men I skal vide, at mit arbejde med 'Majbritt' skrider frem, og jeg nyder det, selv om jeg ikke føler, at jeg er i besiddelse af al den tid, som jeg skulle ønske.

Når jeg hører sangen nedenfor, fyldes jeg af en fantastisk følelse. Det er næsten som om, at jeg flyver! (Men når jeg ser videoen, må jeg tilstå, at jeg trækker på smilebåndet.) Nå, men denne sang har jeg i grunden altid elsket, også selv om jeg som yngre troede, at hun sang om kaffe! Siden læste jeg romanen bag sangen, og da blev sangen bare endnu bedre. Jeg synes, Kate Bush formidler følelserne i romanen på en overbevisende måde. Jeg rives væk fra min egen lille hverdag og med ud på det engelske højland, hvor de to elskende driver hinanden til vanvid.

Romanen er et mesterværk af en kærlighedsroman. Der findes ikke mange kvindelige forfattere i litteraturhistorien, det er der flere årsager til, men Emily Brontë viser, at det i hvert fald ikke er, fordi kvinder ikke har haft fantasien iorden. (Det samme gør sig for resten gældende for Mary Shelley, der skrev Frankenstein.)