tirsdag den 17. november 2009

Lift me

Akkurat nu i dette øjeblik burde jeg sidde på min cykel. Nej, jeg lyver, jeg burde allerede sidde på mit kontor, begravet i mine nye lister. Krydse af og føle en slags god samvittighed og ikke denne underlige sorte, der synes at have indtaget min krop. Men jeg sidder altså her, for jeg må gøre noget godt for mig selv. Lidt mental balsam før jeg står ansigt til ansigt med det, jeg ikke har lyst til at se i øjnene. Og hvad er balsam for mig? I har nok gættet det - at skrive og lytte til musik.

Majbritt rejser sig op. Hun kan ikke se en hånd for sig og har ondt i anklen. Hun græder og kan ikke stoppe igen. Tårene og de ufrivillige lyde har for alvor taget overhånd, og hun står midt i mørket og lader det strømme frit. Hun skælver af kulde og gråd og indser, at hun ikke kan blive stående her i mørket. Hun finder sin mobil. Klokken er 23.55. Hun vurderer at ringe til Audun, men han sover sikkert allerede, og hvad i alverden skulle han også stille op? At ringe til Majken og Kenneth er fuldstændig uaktuelt. Desuden er de sikkert gået i seng. Hun putter mobilen tilbage i jakkelommen og begiver sig fremover i mørket.

Da hun har gået i et kvarterstid dukker sommerhuset med lyset op igen. Hun stopper atter op for at betragte sig selv i skæret fra udebelysningen. Hun bløder fra hånden og hendes bukser er brune af sand og jord. Inde i sommerhuset er lyset stadig tændt. Det ser ud som om, at der er nogen, der ser fjernsyn, for der er et blåt, flimrende lys i stuen. Majbritt går nærmere det store vinduesparti. Der sidder en mand i en lænestol. Han spiser noget fra en skål og er helt blå i lyset fra fjernsynet. Pludselig ser han op og ud af vinduet. Majbritt står helt stiv af skræk og håber inderligt, at han ikke får øje på hende, men det er allerede for sent. Manden har rejst sig og går hen til vinduet, imens han stirrer direkte på hende.

----

"Skal du ikke have dine sko ordentlig på?"
Thomas ser ned på sine udtrådte kondisko. Hælen er trådt ned, og snørrebåndene på den højre sko hænger løst ud til siderne.
"Nej, det behøves ikke," siger han og smiler: "Kom!"
Thomas holder armen ud mod terassen, så Majbritt kan gå først. Han lukker døren bag hende.
"Skal du ikke låse?"
"Hvem skulle komme?" spørger han.
"Nogen," siger Majbritt.
"Det tror jeg ikke, de gider." Thomas smiler igen og går hen mod bilen: "Desuden ligger Fie derinde," siger han og låser bildøren op, men ser så hen mod sommerhuset: "Nå ja, forresten måske netop derfor!" Han nikker roligt et par gange, imens han går tilbage til sommerhuset for at låse terassedøren. Så går han igen hen mod bilen.
"Har du en plastikpose?" spørger Majbritt, da han går forbi hende.
"Er du dårlig?" Thomas ser bekymret på hende.
"Nej, men sædet bliver vådt og beskidt af mig."
"Det gør ikke noget. Det er beskidt fra før," siger han og ler. "Sæt du dig bare ind, så kører jeg dig hjem igen."
"Det er ikke mit hjem."
"Lige nu er det," siger han og sætter sig ind i bilen.
Majbritt står lidt uden for bildøren, så åbner Thomas den indefra: "Vil du ikke med?" Han tænder bilens motor.
"Jeg har tisset lidt på mig," siger hun lavt.
"Jamen, stakkels dig, hvorfor sagde du ikke det? Så har du jo brug for et bad og noget rent tøj." Thomas lukker døren ved passagersædet, drejer nøglen om og stiger ud af bilen. Han låser bilen før, han begynder at gå tilbage til sommerhuset. Majbritt står stadig henne ved bilen.
"Hvad venter du på?" spørger han henne fra terassedøren.
"Hvad?" spørger Majbritt og undlader at se på ham.
"Kom nu med ind. Du kan låne håndklæder og et par af Fies bukser. Har du lyst til noget varmt at drikke? Noget kaffe?"
"Det ved jeg ikke rigtig," siger hun og følger efter ham tilbage ind i sommerhuset.


9 kommentarer:

  1. Håber du fandt nok balsam til at smøre sjælen lidt ,- og forhåbentlig fandt både styrke og lys til at komme gennem dagen.
    Knus fra Camilla

    SvarSlet
  2. Det er som balsam å lese det du skriver!
    Du er flink. Det er viktig å prioritere å gjøre noe for seg selv innimellom! Særlig dette som betyr så mye.

    SvarSlet
  3. Kære Losarinas mor: Ja, det er godt! Ellers ved jeg virkelig ikke, hvordan jeg skulle kunne finde roen og glæden.

    Kære Camilla: Jeg fik akkurat nok balsam til at komme mig igennem dagen. Og efter arbejde skrev jeg en time! :)

    Kære Protofritt: Tusind tusind tak!

    SvarSlet
  4. Du skriver virkelig bra! Det er så herlig å lese, gleder meg til mer. Håper du har en bedre dag i dag, kjære deg, musikk er balsam.

    SvarSlet
  5. Kære Katrine: Tusind tak. Jeg bliver så glad, når du skriver det. Jeg har det lidt bedre i dag, men jeg tænker ALT for meget. Kender du det?

    SvarSlet
  6. UUhuhuu det er lige lovlig spændende, kunne hun godt finde på at blive lidt glad for ham her? Jeg vil ha mer!!!
    Kære søde Linda, hvis det bare er gode tanker du har for mange af, så vil jeg ikke bekymre mig så meget om dig, men du lyder ikke helt glad??? Kan du sove om natten? Når du så har nurset dig selv, hvornår kommer så det sorte tilbage? Ja jeg tænker på dig, en næsten helt fremmed pige oppe i Norge, midlertidigt i Jylland, men det gør jeg altså. Store knus
    Og ja jeg kender det alt for godt

    SvarSlet
  7. Här skrev jag nåt om att jag kände mig som Majbritt som gråtande hulkande står i mörkret, smutsig och blöt och sorgsen. Det var sååå bra skrivet och jag kände mig precis så då. Och nu också. Trött, ledsen och i mörker. Och så gillade jag mannen och undrade om det är HAN. Han känns precis som en Man jag skulle kunna bli kär i. Stark manlig SNÄLL. omtänksam och inte ett endaste dugg sliskig. Snälla gör honom lite ful också, jag kan inte med att alla måste vara vackra!:) Eller fortsätt som du börjat att INTE beskriva hur han ser ut eftersom jag och alla andra som läst redan fått en bild av honom. Jag ska INTE säga hur jag ser honom...Då förstör jag för dig. :)
    Det är jättebra och jag vill ha MER!

    SvarSlet
  8. Kære Persilja: Nu ler jeg! Jeg har aldeles ikke tænkt mig at beskrive mine personers udseende. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke gør det, men jeg tror, det er, fordi jeg ikke synes, at det betyder noget. Det er handlingerne, der fortæller, hvem de er. Så jeg skal ikke beskrive denne mands udseende. Tusind tak for responsen! Du er som altid god til at give mig en følelse af, at jeg lykkes med det, jeg gerne vil! :-D

    SvarSlet