onsdag den 16. september 2009

Te, blødkogte æg og aberumper...


Dagen startede knap så tidlig, som jeg havde planlagt. Årsagen var vågetimer om natten: Jeg begyndte at tænke på tysk grammatik! Jeg panikkede ganske enkelt og kunne ikke finde hvile. Det er rædsomt, når noget sådan sker. Og jeg, som havde troet, at hvis noget ville forstyrre min søvn, ville det være Majbritt, men hun snorkboblede!

Nå, men da jeg omsider havde fået badet og vasket mit hår med både shampo og balsam (Godt gået!), satte jeg mig med min te og min nudanske ordbog og ventede på Majbritt.


Hun dukkede op omkring frokosttid, og hun var i dårligt humør, hvilket forhindrede mig i at smile fem gange i timen. Jeg fik dog et bedre billede af hende og hendes virkelighed. Hun er virkelig ikke den, jeg forlod. Der er rent faktisk sket så store forandringer, at jeg ikke kommer til at få skrevet på en god stund. Hun arbejder i stedet for i mine tanker; Manifesterer sig langsomt ...

Man skulle måske ikke tro det, men at tænke på en usynlig person gør mig utrolig træt. Jeg er helt udmattet, og klokken er kun 22.00. Nu håber jeg virkelig ikke, at Majbritt har brug for at snakke i nat - for slet ikke at tænke på en gentagelse af den åndsvage tyske grammatikpanik! Desværre har jeg gjort noget fuldstændig idiotisk: jeg har spist en aberumpe!




Jeg bagte marengs i går aftes, men så orkede jeg ikke at overtrække dem med mørk chokolade for siden at samle dem med flødeskum fyldt med chokoladestykker. Det gjorde jeg så i aften, og det er da temmelig dumt. Det er virkelig, at ikke ville sit eget bedste. En aberumpe (bombe, bikube eller hvad de nu hedder rundt omkring i Danmarks herlige bagerier) er en sukkerbombe deluxe, hvilket indebærer, at mens mine øjenlåg har problemer med at holde sig åbne, kører min hjerne derudaf! Helt ærligt, hvornår bliver jeg så voksen, at jeg lærer?

P.S: Det der med de dansende stjerner...det er rigtigt nok: De fødes rent faktisk i kaos...der er med andre ord stadig håb for mig ... og Majbritt. Gudskelov og tak!

3 kommentarer:

  1. Men åååååå så godt det ser ut med aperumpe!!!
    Marengs og sjokolade er den ultimate kombinasjon!!! Men det er klart det er mye sukker mmmm!!
    På godt og vondt hihi!!! Jeg må nesten få opskriften på dette av deg! Selv baker jeg jo Pavlova fra tid til annen men dette var sannelig noe nytt og spennende! Nå ble jeg over evne fristet her :))) Har gått og tenkt på disse aperumpene etter at du navnte dem og håpet altså at du skulle bake dem slik at jeg fikk se det "live"..Morsomt navn forresten hihi!! Takk for titten! jeg skal øyeblikkelig slå av skjermen her men så på oppdaterinegne på bloggen at du hadde lagt ut dette innlegget (genial ordning) og skyndte meg innom for å ta en titt! Nattaklem fra Kardemomme :))

    SvarSlet
  2. Jeg er godt nok glad for at have " fundet" dig og din blog :-)

    SvarSlet
  3. Ååå så spännande med Majbritt! Jag tror jag också måste finna en person inne i mig som vill ut. Som jag måste lära känna för att hon ska kunna tala genom mig. Jag tycker det är så otroligt häftigt!!!! Vem har jag inom mig??? Vad vill hon/han ha sagt...Åååå så spännande.

    SvarSlet