lørdag den 5. september 2009

Norsk form

Billederne er fra Villa Stenersen og er lånt fra Norsk Forms nyhedsbrev, 04.09.09

Dagens lørdagsanbefaling bliver Norsk Form. For ca. 4 år siden tilmeldte jeg mig Norsk Forms nyhedsbrev, og siden er brevene kommet i en lind strøm via email. Og selvom jeg sjældent får makket mig sammen til at tage ind til Oslo for at deltage i diverse arrangementer i regi af Norsk Form, så føler jeg alligevel, at jeg får en masse ud af brevene. De holder mig ganske enkelt opdateret på det, der sker på design og arkitektur fronten her i Norge.

I brevet, jeg fik igår, var der specielt to ting, jeg bed mærke i, og de lød som følger:

Opplev funkis der funker. På søndag 6. sep. er Villa Stenersen på Vinderen i Oslo åben for publikum mellem kl. 12.00 og 16.00. Dette skulle jeg virkelig gerne opleve. Jeg elsker funkis og art deco. Ikke at jeg praktiserer det her i Villa Rosa, men jeg skulle gerne have boet i en funkis-villa.

Det næste arrangement på tapetet er Halmbygging på DogA. Lørdag 4. sep. og søndag 5. sep. kl. 13 er der teknikdemonstration og prøvebygning. Arkitekt og halmbyggerpioner Rolf Jacobsen fra Gaia Tjøme bygger halmhuse sammen med elever fra Elvebakken videregående skole.

(Billederne nedenfor er lånt fra Norsk Forms hjemmeside- se link ovenfor.)





Om I melder jer til Norsk Forms nyhedsbrev eller kommer op af sofaen og ud af huset her i weekenden, ved jeg ikke, men dette var et par forslag til, hvor man kunne tage hen. Jeg er ikke tvivl om, at boligerne præger os, og jeg skulle derfor også ønske, at langt flere institutioner gjorde oprør mod det traditionelle. Vidste I for eksempel at neonlys, som der jo hænger overalt i børnehaver og skoler, gør børn hyperaktive?Du kan læse mere om lys og velvære her.

God lørdag til alle jer derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar