Majbritt...

Aldrig så snart havde jeg skrevet det forrige indlæg, før Majbritt - navnet på min hovedperson - havde den frækhed at råbe og skrige og forstyrre mig i mit arbejde. Lige siden har hun besat mine tanker og gør ting, som jeg slet ikke ved, hvor kommer fra!

Hun har så at sige lagt i skuffen en god stund, men så småt begyndte hun at rumstere et sted i min højre hjernehalvdel. Og ved I, hvad? I mellemtiden var hun blevet en anden eller hun havde udviklet sig, og nu stod hun der og bankede på et sted i min nære bevidsthed: "Hallo!!! Se på mig...tror du, det er særligt spændende at få afsluttet livet, da det netop var begyndt?" "Næhhh...?", svarede jeg spørgende, for jeg anede ikke, hvad hun mente. "Nej, det er skide kedeligt! Du digter mig op, og så stopper du med at skrive! Det ligner sgu da ingenting!" "Nej, det kan jeg selvfølgelig godt se." "Hvornår fortsætter du så?" "Jeg ved ikke...er du overhovedet interessant at skrive om?" Da var det da først, at hun gik amok og i et ekstremt højt toneleje, fortalte hun mig, om den udvikling hun havde gennemgået der i sine gemmer!

Jeg var i chok, men i disse dage begynder jeg at forstå, at hun har sin berettigelse på samme måde, som denne blog har sin berettigelse her på nettet. Så allerede på fredag lukker jeg mig inde i mit indre scriptorium og genoptager dialogen med Majbritt.

I slipper dog ikke for Rosas Roulade, men Rouladen (så at sige) fyldes for eftertiden også med mine skriveerfaringer... Jeg håber, I vil synes om det!?