torsdag den 8. oktober 2009

Ynk!


Jeg har haft nogle travle dage i det sidste og nyder derfor denne fridagsmorgenstund. Jeg har lavet en fantastisk kop indisk kaffe af nymalede bønner og sidder nu og læser de sidste nye blogindlæg. Jeg har gået glip af meget, men forsøger, så godt jeg kan, at få med mig alt det forsømte.

At blogge gør mig på en underlig måde lidt mere lykkelig. Jeg har fundet nogen derude, som vækker glemte følelser i mig. Det er skønt, og samtidig er det virkelig utrolig priviligeret at kunne blogge med mennesker i andre lande. Det åbner en helt masse dører i både symbolsk og fysisk forstand.

På mandag har jeg fødselsdag, og jeg har ikke inviteret en eneste gæst! Jeg havde planer om at invitere nogen til lørdag aften, men så glemte jeg det. Eller måske glemte jeg det ikke. Måske lod jeg bare være med at tænke på det, fordi tanken smertede? Min mor havde en masse veninder, og når hun inviterede til tøseaften, var der en stemning, som sjældent indfinder sig i mit 'kvindeliv'.

Hvad er der mon galt med mig og mine kvinderelationer? Jeg har gode og omsorgsfulde veninder, men jeg er ikke medlem af en venindeflok, om I forstår. Jeg skulle nogen gange ønske, at jeg var del af et sådant kvindefællesskab, men den eneste gang, hvor jeg har været det, var, da jeg gik i gymnasiet, og da følte jeg altid, at jeg var en slags betragter. Mentalt set stod jeg altid i udkanten af gruppen. Måske er jeg bare ikke noget flokdyr?

Sidste år inviterede jeg til fødselsdagsmiddag, men det var da, det slog mig, hvor forskellige de kvinder, jeg kender, egentlig er. Sammensætningen fungerede ikke optimalt, og jeg blev nervøs. Det var ubehageligt.

For et årstid siden blev jeg inviteret til fest hos en veninde, og der var der en stemning uden lige. Jeg sad ganske vist igen lidt sådan underlig udenfor det hele, men jeg nød det. Samtalerne var herlige, og i mit stille sind funderede jeg på, om jeg mon kunne adoptere dette fællesskab, men det kan man jo ikke bare lige gøre. Sådanne fællesskaber bygges over tid.

På mandag er det min fødselsdag, og jeg skulle ønske, jeg kunne fejre dagen med diverse bloggere 'in space'.

13 kommentarer:

  1. Oh, söstra mi! Jag är din tvilingsyster när det gäller detta! Jag har ett "tjejgäng" men känner mig prcis som du beskriver mer som en betraktare. När de fnissar och skrattar och pratar njuter jag men jag sitter liksom i en bubbla utanför och bara ser på. Visst pratar jag också men mina tankar är så annorlunda och jag gör mig till för att passa in , på nåt sätt. Dessa vänninor är mig mycket kära, men jag känner mig inte avspänd och skön ihop med dem. Jag känner mig konstig och udda och då är det väl inte riktigt rätt ändå? De tycker om mig och tycker jag är skojig, men det är MIN känsla det är fel på. Ibland tror jag att det är jag som ställer för höga krav? Att jag bara borde slappna av och njuta mer och inte tänka så förbannat!!!! Men som du säger, bloggvärlden har visat mig att därute finns det såna som jag drömt om. Fritänkare, bohemer, konstnärsjälar, udda typer som jag känner mig hemma hos...! Så kanske är det så att den kvinnliga gemenskapen inte alltid finns för alla. Att man måste vara den där sociala kompetenta "vanliga" kvinnan för att finna sig ordentligt till rätta. Fast hur är man vanlig? Nä, jag vet inte vart jag är på väg. Men tänk om det är så att MÅNNGA känner den här känslan av utanföskap men ingen säger något. Av alla tjejer i mitt tjejgäng kanske det är flera som känner samma. Jag tror det blir nästa tjejfests ämne! ;D
    Har svarat inne hos mig som vanligt men kan svara här också för en gång skull; ja jag är en aprilhäxa och receptet har du HÄR: http://fyrabarnsmamman.bloggagratis.se/2009/07/01/1804691-pa-begaran/

    SvarSlet
  2. Så godt Rosa at du har hatt morgenstund med svart guld i mund! Deilig, god kaffe er godt som gull!

    Jeg for min del har hatt kaos på morningen. Stresset noe forferdelig med å få datteren presis til skolestart. Vi forsov oss. Grunnet lille figur - sønnen - som har sprellet i én time i natt, (han begynte kl. 03.47!)

    Gratulerer med dagen din som er på mandag! Sier det nå, mandag kan være kaos og da glemmer jeg å gratulere. Du er vekt! Jeg og min datter er også vekt.

    Min lille vekt (som egentlig har bursdag 1. oktober) skal faktisk feire dagen i morgen og ha venninnekalas. 16 jenter skal stues inn i vårt lille raritetskabinett. De må sitte på de rareste møbler og jeg er spendt på hva de sier i år. I fjor var det nemlig en jente som ikke kunne forstå hvorfor jeg hadde så mange fuglerbur og hvorfor var det ikke fugler i burene?! Jeg svarte; de er mine lekebur!(Jeg har en liten samling gamle fuglebur). Mon tro hva hun tenkte?!

    Å du, jeg er som deg. Blir faktisk lykkelig av å blogge - rettere sagt kommentere. Jeg er så fascinert over dere der ute som har innlegg som berører meg. Når jeg blir berørt er det så fint å kunne kommentere, deretter oppnå en dialog. Gode dialoger og responser er gull verdt. En vakker dag oppretter jeg nok en blogg for så å kunne utvide kommentarrelasjonene - men da må jeg ha litt mer overskudd og være utvilt!

    Vel, jeg får begynne å bake. Ha en fin dag!

    Hilsen Nøtteskrika som nå skal ta en kopp mørkbrendt = arbeidskaffe!

    SvarSlet
  3. Losarinas mor: :^*

    Persilja: Jeg vidste vel, at du var en sådan, som jeg. jeg ved ikke, hvorfor jeg vidste det, men det har vel at gøre med det, du skriver. Du er for tænkende til at imitere (Forstår du?). Jeg ved ikke, om der er flere, der føler det sådan her? Jeg forsøgte at forklare det til en veninde i lørdags, og da kikkede hun på mig med undren og sagde noget i denne retning: "Har du det sådan? Det kan jeg slet ikke forstå - Du, som er så morsom!" Jeg er faktisk slet ikke morsom. Det er bare en maske, jeg tager på, for at blive accepteret af fællesskabet, tror jeg. Jeg er langt mere alvorstynget, end folk tror.

    Du har ret: Tænk, hvis dette indlæg kommer frem til, at flere har det som os! Men så igen: måske det slet ikke er så underligt, hvis de, der læser min blog, er lidt ligesom mig? Det er vel også det, der er så vidunderligt med blogs: Det er paradoksalt nok lettere at se, hvem personen er!

    Nøtteskriket: Tænk, at du er damen med de tomme fugleburer! Det lyder som en fantastisk dame! Langt mere spændende og fortryllende end at være damen med det underlige sprog! (Mig). Tænk, at kunne få et lille indblik i dit hjem. Og tænk, at du og din datter er vægte. Det giver mig en god følelse. Jeg har en tendens til at falde for andre kvindelige vægte! Selvom nogen gange kan vægtkvinder også irriterer mig noget så grusomt. De der vægtkvinder, der hele tiden skifter mening, dem kan jeg altså godt være foruden. Du er vel ikke en sådan? ;)

    Det er virkelig guld værd at få respons på sine indlæg og ja, kaffe er svart guld i mund. Specielt, nå man, som jeg, kun tillader sig en enkel (stor) kop om dagen! :)

    Velkommen tilbage - det er altid så hyggeligt at høre fra dig!

    SvarSlet
  4. hei rosa -
    ..for et flott innlegg.du skriver så godt..du setter igang en refleksjon hos meg med dine ord..nå ble det dette med flokkdyr..jeg er heller ikke der..jeg trives med og ha venninner med forskjellig kvaliteter...derfor blir det mange ulike individer..men jeg skjønner tanken om å tilhøre "et kvinnefellesskap" - tenk hvor mye enklere det hadde vært og invitert til selskaper..ha en god burdag, tenk enda et år klokere og vakrere..
    ha en fin høstdag - klem fra meg

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Moa: Jeg bliver simpelthen så glad, når du skriver, at mine ord lægger op til reflektion. Wauv!

    Du har ret: Det er faktisk fint at kende mennesker med forskellige kvaliteter. Men fællesskabet er også en smuk ting, og jeg føler måske endda at samfundet af og til "kræver" sådanne fællesskaber, og at man derfor let kan føle sig lidt mislykket, hvis man ikke er del af et. Men så igen: sådan som samfundet har udviklet sig i det sidste, så har man jo næsten ikke lov til at være sær. Folket skal helst være en stor homogen masse, og hvad er dog det for en tankegang! Hvilket samfund kommer der ud af det? Det er vel bare et spørgsmål om tid, før nogen kommer og henter mig, og så kan jeg opleve min helt egen kafkaske proces! ;)

    SvarSlet
  7. Jo, vi som är lika dras säkert till varann. Och jag förstår precis vad du menar med att ja gär för tänkande för att imitera. Bra uttryckt!!! Men så är du ju författare också. God med ord. Jag kan också ofta känna det där att folk inte förstår vad jag menar. De har inte känt samma och tycker då istället synd om mig när jag bara försöker förklara något. Det kan göra mig GALEN när en del inte förstår mig och lägger in sina värderingar i det jag säger och tolkar fel. Jag blir OFTA feltolkad!
    Men jag är van.
    NU spricker jag av nyfikenhet hur du kunde veta att jag är apriloxe!?

    SvarSlet
  8. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  9. Hej!
    Det där med vänner blir liksom svårare ju äldre man blir. När jag var yngre så blev jag sådär nära nära vänner med de som var mig närmast. Nu är det så att hem, hus, barn och familj och jobb tar så mycket tid och kraft av en. Och att det är lika för alla andra. Så de där tillfällena att träffas och komma varandra nära blir mer sällan och startsträckan blir så lång.
    Jag kan också känna mig konstig och utanför ibland. Men det är mest om jag umgås med människor som inte lever lika kreativa liv. Då blir jag en lite udda figur som håller på med mina konstigheter, som de tycker är roligt, men ändå inte riktigt förstår sig på. Men i andra sammanhang, med lika skapande själar - då känns det rätt.

    SvarSlet
  10. Maria: Du kommer måske med en god forklaring: Jeg har ganske enkelt ikke fundet min 'flok' endnu! :)

    SvarSlet
  11. Du har sat ord på noget, jeg ofte har funderet over i mit eget liv.
    TAK for et dejligt indlæg :-)
    Kram :-)

    SvarSlet
  12. Lotte: Jeg har faktisk ventet på, at du skulle kommentere dette indlæg. Følte bare, at her var der noget, som du også kender til. Underligt, ikke sandt. Jeg kender dig jo ikke, og alligevel er der noget bekendt ved dig. Det er da fantatstisk.

    SvarSlet