mandag den 28. september 2009

Beslutningen er taget!


I går vågnede jeg op til duften af nybagte rundstykker. Det var min mand, der var på færde. Han er super god til at stå op i weekenderne og bage. Jeg savner jo friske rundstykker fra bageren heroppe i Norge, men er det nogen sag, når man er gift med en mand, der godt kan lide at lege bager om søndagen?

I søndags afprøvede han en ny opskrift, og den var god. Hvis nogen er interesserede, så kommer den her (den er oprindelig norsk, så hvis dette bliver lidt halvdårlig dansk, så er det, fordi jeg oversætter fra norsk!):

Tebirkes

1 dl mælk
50 g gær
100 g smeltet smør eller margarine
1 æg
1,5 spsk sukker
1/2 tsk salt
6-8 dl hvedemel

1 æg til pensling
birkes til pynt

Bland de første fem ingredienser og ælt det til en jævn og smidig dej.
Rul dejen ud til en rektangel (20x65 cm).
Pensel overfladen med pisket æg og fold langsiden ind mod midten.
Gør det samme med den anden side, så der bliver tre lag.
Vend dejen om så skøderne ligger ned mod bordpladen.
Pensel med æg, drys med valmuefrø og skær dejen ud i lige store stykker.
Først nu skal dejen hæves. Hæv rundstykkerne til dobbelt størrelse.
Bages ved 220 grader i ca. 12 minutter.

Velbekomme.



Da vi havde spist, ordnede vi lidt flere hængepartier i huset. Klokken 15.00 tikkede der en sms ind med en middagsinvitation kl. 17.30. Det er sådan noget, der varmer, så vi takkede ja, og bestemte os for at køre en tur ud i det blå før vennemiddagen.



Vi kørte ud til havet. Det var ikke vesterhavet, men blæsten og duften var den samme. Det var herligt. Blæsten mod ansigtet. Saltvand på læberne og sand i skoene. Vandet larmede så meget, at det var umuligt at snakke. Det var tid for at tænke.



Beslutningen er taget. Tyskstudiet må vente. Det er ikke det, jeg skal nu. Jeg vidste det allerede, da jeg satte mig ved morgenbordet og smagte den første tebirkes: Jeg skal noget andet lige nu. Jeg skal gribe nuet og nyde det. Ikke kaste mig ud i nye udflugter for at skubbe det, jeg egentlig skal, foran mig. Jeg har jo vidst det længe. I har vidst det længe. Nu er det gjort. Tusind tak.

5 kommentarer:

  1. Åh hvor lyder det dejligt for dig.. Og hvor lyder det som en go og forløsende dag, som du kan se tilbage på med glæde.. Det der med havet, det forstår jeg også så godt.. Der er noget befriende ved at komme derud hvor det buldrer og dufter, og alt bare lever sit eget til tider lidt voldsomme liv.. :)
    Er spændt på hvad der nu vil fylde dit liv.. ;)

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt !
    Knus og tillykke :-)
    Og tak for opkriften.

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at læse om sådan den afklaring, du oplevede. Det er ikke altid man skal jage efter nye stjerner på skuldrene, som jeg hørte en kollega sige.

    SvarSlet
  4. Hjertejubelglæde! Hvor er det dejligt at læse! Stort tillykke med din beslutning!!!! :-)
    Og tak for vi må følge med! :-)

    SvarSlet
  5. Skicka hit den där mannen genast! Jag vill också vakna till nybakta tekakor!!!!!!!!!

    SvarSlet