søndag den 27. september 2009

Kaos og dansende stjerner


Efter, at jeg fik en datter, er jeg begyndt at se mig selv med lidt andre øjne. Hun ligner mig skræmmende meget og er derfor, som jeg også skrev igår, et kaosmenneske. Netop dette træk, som hun jo har arvet fra mig, foruroliger mig. Men jeg må tænke på de dansende stjerner og forstre hende som en sådan.



Her er et af hendes kaosprojekter. Gaver til en veninde, som skulle pakkes ind enkeltvis i toiletpapir! Da hun havde gjort dette, sagde hun følgende: "Så mor, nu kan du gøre resten!" Og så skred damen.




Her er projektet, som hun gik i gang med i morges. Da alt dette var ryddet ud, lød det fra pigebarnet: "Så fortsætter jeg imorgen!" Go'daw mand økseskaft!!

God søndag!

6 kommentarer:

  1. Vi får de børn vi fortjener og ikke mindst, har brug for.... :-)

    SvarSlet
  2. Haha, din datter ved nok, hvad man har en mor til - men hun ser ud til at være dejligt kreativ :-)

    SvarSlet
  3. Härligt!
    Åh, vad jag tycker om att hälsa på här. Det är alltid något helt oväntat! Hur gammal är din dotter?

    SvarSlet
  4. Mye bra kunst skapes i kaos! Jeg liker prosjektene hennnes..!
    Jeg så akkurat kommentarene dine inne hos meg, selvfølgelig er det mulig å kjøpe den røde sofaen-bildet, klikk på min "Shop". Du kan også bare sende meg en epost med bestilling. Jeg er på høstferie nå, så jeg har ikke internett hele tiden, derfor så jeg ikke kommentarene før nå. Tusne hjertelig takk for vakre ord, veldig rørende historie om den røde sofaen.

    SvarSlet
  5. God formiddag!

    Så fin blogg du har med mange gode, reflekterende tekster. Har vært innom bloggen din en rekke ganger, men først nå drister jeg meg til en kommentar. Ble oppmerksom på din blogg gjennom Kasparas regnbue og Huset ved bekken. Selv har jeg ikke opprettet noen blogg. Har veldig lyst, men har ikke prioritert tid til det enda. Er i svangerskapspermisjon og har fullt opp med min lille figur (sønnen på snart åtte måneder), hans storesøster, samt mann og raritetskabinettet (eller reiret som jeg også liker å kalle vårt hjem). Det er et hus fra 50-tallet, innredet med antikviteter, loppisfunn, bøker m.m. Derfor - enn så lenge - nøyer jeg meg med å kommentere på de blogger som inspirerer meg.

    Vel, det jeg vil si er at jeg likte så godt innlegget ditt her. Jeg kjenner meg så igjen: mor-datter-likheten. Har forsåvidt konkludert med at "eple-faller-ikke-langt-fra-stammen". Min datter er like rotete som sin mor. Og til tider er hjemmebane et eneste stort kaos på grunn av oss to!

    Jeg skriver en del - kun for egen forlystelse - og det er kåserier jeg liker godt å forfatte. I forrige uke skrev jeg et med følgende tittel: "Morgenstund er kaos i grunn". Jeg var inspirert av Grundtvigs salme: "Morgenstund har guld i mund". Vi hadde en episode, tidlig en morgen, min datter, sønnen og jeg. En sånn stressa-mor-episode som ofte skjer fordi jeg ikke har fått kaffe og at jeg har vært mye oppe med lille figur i løpet av natten. Og det resulterer ofte i at jeg blir et kaosmenneske som gjør de utroligste ting. Handlinger som får mine barn til å reagere - særlig datteren på åtte år. Han lille tror vel hans mor skal være sånn he he.

    Ja, det er godt vi er flere der ute som er kaosmennesker. Ha en fin dag - vi får prøve å ha kontroll sånn noenlunde.

    Med vennlig hilsen Nøtteskrika. (Jeg kaller meg det når jeg kommenterer og det navnet, se det er en annen historie).

    SvarSlet
  6. Hej du kære Nøtteskrika.

    Tror jeg har set dette navn hos Kaspara og Kardemomme ;)

    Det lyder spændende med dine kåserier. Dem skulle jeg gerne læse. Og morgenstund har ofte kaos i mund. Herhjemme har vi haft en sådan i dag. Det hele endte med, at jeg opgav den tyske oversættelse, som skal leveres i morgen (SKRIG!!!) og lod pigebarnet holde høstferie-mandgs-fri! Kl. 12 gik vi op for at sove lidt, og nu er vi så oppe igen. Hun tegner og jeg skal bare lige se, om der er sket noget her i bloglandet.

    Jeg er vild med huse fra 50-tallet. I bor sikkert fuldstændig fabtastisk! Kaos er jo noget, som i grunden har præget mig hele livet - på ondt og godt, men heldigvis er kaos også kreativitet. Og derfor får det lov til at blomstre, men du har ret: Det må holdes under et vis kontrol. ;)

    Stik gerne indenom igen og skriv endelig en kommentar - det ELSKER jeg. Når man er et tænkende og skrivende væsen, er det let at leve inde i sig selv, og for mig er bloggen en fin måde at kommunikere med andre på.

    Rosa/Linda

    SvarSlet