onsdag den 28. oktober 2009

Audun

Audun rømmer sig, da Majbritt siger, at hun må rejse hjem til sin storesøster i nogen dage. "Skal du bo hos Kenneth og Majken?", spørger han og rømmer sig en gang til. 'Kenneth' får en mere sofistikeret klang, når det udtales på norsk.
"Nej, de har ikke så god plads. Jeg tror, jeg overnatter i fars hus. Vi skal jo alligevel tømme det."
Audun ser på Majbritt bag sine mørke hornbriller. Han stryger en hånd gennem sit hår. Han har bemærkelsesværdig kraftigt hår til at være over 50.
"Hvornår tror du, du kommer tilbage?"
"Det ved jeg ikke. Det kommer lidt an på, hvor meget der skal ordnes."
Audun hælder vand i stempelkanden. Det dufter godt, når det kogende vand blander sig med de nymalede kaffebønner. Hvis Majbritt er alene hjemme, køber hun en færdiglavet kop kaffe på kaffebaren nede på hjørnet eller også drikker hun te.
"Læste du Neumanns artikel?", spørger Audun og peger på dagens udgave af Aftenposten.
"Nej.", svarer Majbritt i en undskyldende tone.
"Det bør du gøre.", siger han og sætter sig ned ved spisebordet. "Kommer du til forelæsningen i morgen?"
"Det ved jeg ikke helt endnu. Jeg må få handlet og vasket tøj inden, jeg rejser."
"Jeg regnede ellers med, at du kom."
"Jeg skal se, hvad jeg når."
"Og middagen? Kommer du til den?"
"Ja, det er klart."
"Hmm.", lyder det fra Audun.
Majbritt står en stund foran ham, men han er allerede dybt begravet i sine aviser. Så går hun ind i stuen, men tøver og går atter ud i køkkenet. Hun ser på Audun, mens hun hælder kaffe op i en kaffekop. Hendes hånd forflytter sig, og hun kommer til at hælde varm kaffe på sin pegefinger: "Av for satan!", hvisker hun og skynder sig at sætte stempelkanden og kaffekoppen fra sig på køkkenbordet. Hun ryster fingeren og puster på den. Den er blevet rød der, hvor kaffen ramte den. Hun holder den ind under vandhanen. Hun ser over skulderen på Audun, han betragter hende med et lille overbærende smil: "Du må passe bedre på dig selv.", siger han, imens han tager brillerne af. Han har for vane at bide i den venstre brillestang.
"Skal vi spise ude i aften?", spørger han og ser atter ned i avisen.
"Det kan vi godt. Skal jeg bestille bord et sted?"
"Gør det. Skal vi sige klokken otte?"
Majbritt ser op på uret på køkkenvæggen. Klokken er 16.45. Hun er allerede skrupsulten.
"Kan vi ikke spise lidt tidligere?"
"Jeg vil gerne se tv avisen først. Det ved du jo."
"Nå ja." Majbritt smiler et af sine små smil. "Så bestemmer jeg stedet."
Audun nikker fraværende. Han læser. Det er let at se, for han lader sin højre pegefinger køre hen over linierne, imens han tygger på den venstre brillestang. Tænk, at hun en gang syntes, at det var sexet.

7 kommentarer:

  1. Losarinas mor: Hvad er han? Jeg bliver ikke klog på denne mand! Hvorfor takker du?

    SvarSlet
  2. Hvis RikkeW skriver en kommentar, så vil jeg bare lige sige, at Lisa Nilsson ledte mig til Bjørn Eidsvåg...verden er vidunderlig! TAK :-D

    SvarSlet
  3. Jeg kender ham ikke, men det her er en dejlig sang. Der er noget med det nordiske og folkelige....

    SvarSlet
  4. Kære RikkeW: Jeg valgte dette nummer, fordi stemningen og konstellationen - ældre mand/ung kvinde - passede godt til teksten. Også det at Bjørn Eidsvåg er den dominerende i duetten. :)

    SvarSlet
  5. Liker veldig godt å lese dine tekster!

    SvarSlet
  6. Kære Katrine: Mange tak. Jeg forsøger at skrive så godt jeg kan, og da er det dejligt at høre, at de falder i smag hos andre.

    SvarSlet