lørdag den 24. oktober 2009

Dagen, der forsvandt!




Da jeg vågnede i morges, havde jeg massevis af planer for dagen. Der var tusind ting, som skulle gøres, og under indtagelse af morgenmaden planlagde jeg i fællesskab med den øvrige familie dagen nøje.

Lige som vi skulle til at udføre første opgave, kom vores datter og viste sine arme frem: "Hvad er dog dette?", spurgte hun og pegede på nogle røde blemmer på sine arme. "Ja, hvad er dog dette?", svarede vi voksne i kor og rynkede både bryn og næser. "Det ser da ud som en allergisk reaktion." For at gøre en lang historie kort, så var det en allergisk reaktion, og vi tilbragte derfor den halve dag siddende på en skadestue, så vi kunne få at vide, hvad vi skulle stille op med datterens røde blemmer, der spredte sig med lynets hast.

Vel hjemme igen løb vi ind i vore søde naboer, og inden længe sad de i vort køkken, og da gik snakken om nye og gamle nyheder. Det viste sig, at vi følger meget dårligt med i, hvad der egentlig sker her i gaden. Folk har jo flyttet uden, at vi har opdaget det!

Og nu sidder jeg så her og skal blogge om klimaændringer. Det virker så fjernt, når man har været fordybet i det nære en hel dag. Kan I fornemme paradokset?

Klimaet er det nære! Det er frygtelig let at glemme dette faktum, når hverdagen sluger én. Egen komfort sættes ofte øverst på listen. Jeg synes, det er vanskeligt at tænke på de klimaændringer, vi står ansigt til ansigt med. Det gør mig ængstelig og apatisk - der er så meget, jeg bør gøre. Der er så mange hensyn at tage. Hvor skal jeg begynde?

Hvis du har lige så mange spørgsmål som jeg så tjek Countdown to Copenhagen på hjemmesiden til Folkekirkens nødhjælp. Der er mange ting, som vi kan gøre øjeblikkelig, og en af dem er at skrive under på den globale underskriftindsamling, hvormed vi opfordrer den danske regering til at kæmpe for en fair og ambitiøs klimaaftale.

Allierede

Ligesom du
kan jeg klare det hele
selv
men det er ikke længere nok
nu da jeg ved
at vi kan meget mer
end dobbelt så meget
sammen.

Tove Ditlevsen

7 kommentarer:

  1. Åh Tove Ditlevsen,- hun har også ordet i sin magt - har hendes samlede digte,- og flere små særudgaver af hendes digte...Denne sommer fik jeg så den ide,- at jeg ville samle på hendes romaner - så er nu oppe på 4-5 stykker, der er heldigvis lang vej endnu.

    Ja bare MILJØ - giver en dårlig samvittighed. Tak for linket.

    Hav en dejlig aften - Camilla

    SvarSlet
  2. Så fantastisk, at du samler på Tove Ditlevsens værk! Jeg er ret vild med hendes digte. Hun kunne virkelig noget med ord! Og så vidste hun noget om mennesker.

    SvarSlet
  3. en typisk dag i et menneskes liv. Man lægger planer og de ændres og fører nyt med sog.
    Fandt I ud af , hvad det var med datteren ?

    SvarSlet
  4. Ingen kan göra allt men alla kan göra något. Det är verkligen ord att ta till sig. Detta med miljön har jag skrivit en hel drös om i min förra blogg och just det här att vi enskilda gör det vi kan, är såååååååååååå viktigt. Det är så lätt att drabbas av apatiskhet. Det är ändå kört, ingen annan gör något eller de stora länderna förstör ändå allt. Såna tankar. Men om vi alla tänker så blir det ju tokigt. Det gäller att stressa av, påverka det vi kan och göra vårt allra bästa där. Om jag och du gör vad vi kan smittar det kanske av sig på några till som i sin tur smittar av sig på några till osv osv. Så jag tror det hur viktigt som helst att vi små männsikor gör det vi kan. Som att sopsortera, släcka lampor, köra mindre bil, handla närproduerat, inte flyga i onödan, inte använda gifter i trädgården, inte spola ut varmvatten i onödan osv osv osv. Skriva på protestlistor är också bra!!!!
    Hoppas dotterns allergi försvann!
    Det kan ju vara en miljörelaterad reaktion.
    Nåt skit i maten...Så världarna går definitivt ihop!

    SvarSlet
  5. Uha det lyder da ikke rart med datterens allergiske reaktion...ved I så hvad det er hun reagerer på?.. :o(
    Jeg har igennem et stykke tid fulgt med her på din blog, og må sige at jeg føler mig godt underholdt...ikke kun på den dér overfladiske ha-ha-det-var-sjovt underholdende måde, men bestemt også intellektuelt og følelsesmæssigt underholdt... Så tak for det...og bliv endelig ved... :o9

    SvarSlet
  6. Losarinas mor:Vi ved faktisk ikke, hvad hun reagerede på, men vi har en svag mistanke om, at det kan have været kanel! Hun havde spist en kanelsnegl med ekstrem meget kanel, og jeg ved ikke, men måske det var den. Uanset fik hun en allergipille og så var det borte igen, men det er ikke hyggeligt at tænke på.

    Persilja: Du forstår, hvad jeg forsøger at skrive! jeg forsøgte netop at koble datterens allergireaktion (det nære) til miljøet (det fjerne). Tænkte på det som en slags rød tråd - en sammenhæng, som vi ikke kan bryde uanset, hvad vi så end tænker og gør. Jeg tror, at der en stor sammenhæng mellem øgende allergier og astma og vort miljø. Det er skræmmende, men det må ikke få os til at resignere! Små bække små gør stor å! :)

    Pi Andrea: Sikke et navn! Wauv!! Og tusind tak for din kommentar, jeg bliver utrolig rørt over det, du skriver. Jeg har skrevet i kommentaren til Losarinas mor om datterens reaktion og hvad vi tror, det er, hun reagerer på.

    SvarSlet
  7. God helg. En liten utfordring til deg på min blogg - uten press :)Skulle tro fargen passer - med tanke på temaet i dette innlegget.

    SvarSlet