tirsdag den 20. oktober 2009

Jeg vil ha' dig

Det var ikke smart gjort - at tage på arbejde idag. Nu sidder jeg her foran skærmen og er helt udkørt.

Hvorfor jeg tog på arbejde, når jeg ikke er helt frisk?
For at smitte mine kolleger og elever?
Nej, det var samvittigheden, der tyngede mig. Jeg var feberfri og kunne spise morgenmad, og da er man vel på bedringens vej, ikke sandt?

Var der nogen, der hviskede pligtopfyldende?
Ja, er det ikke typisk?

Jeg skulle være blevet hjemme, for på mit arbejde var der så mange andre ting, som jeg tog med mig hjem, og som jeg kommer til at gruble over resten af aftenen.

Hvad er det, der kan redde sådanne dage?

For mig er det som oftest musik. Jeg må finde et eller andet, der kan flytte mig et andet sted hen. I aften blev youtube og iTunes redningen. Jeg har længe gået med to sange i mit hoved. Og når jeg skriver længe, så er der snak om virkelig længe. Ca. 10 år!! Nu må I huske på, at jeg bor i et andet land, og jeg har derfor ikke tilfældigvis, mens jeg for eksempel kører bil eller shopper i en butik, lige faldet over en eller anden lokalradio, der lige netop den dag, hvor jeg er tilstede, spiller disse sange. Faktisk har det taget mig en stund at finde frem til sangene, da jeg hverken kunne huske sanger eller titel. Men i aften var jeg stålsat på at finde dem, og tror I ikke, at den ene ledet frem til den anden?!

Den anden findes i en meget dårlig version på youtube, så den skal jeg spare jer for, selvom det er den, jeg er gladest for at have genfundet. Heldigvis var den at købe på iTunes, så det er nu gjort! Sangen er Skib foruden sejl med Anne Grethe og Peter Thorup. Bedre kendt som Island in the Stream med Dolly Parton og Kenny Rogers. Den danske version minder mig enormt meget om min barndom, og jeg kan bare ikke få nok nu, hvor jeg endelig har fundet den.

Sang nummer et er Jeg vil ha' dig. Ikke den med TV-2, nej nej, den med Sea Bee and the D'Generation. Husker I den? Jeg har sunget omkvædet tusindvis af gange: "Jeg vil ha' dig og ha' dig for mig selv. Og når sommeren er forbi, og du kysser mig farvel, så vil jeg ha' dig alligevel." Jeg var usikker på titlen - var det mon Jeg vil ha' dig? Jeg har før googlet hele omkvædet, og har da også fundet bandet, men jeg har aldrig fundet den på youtube. Tror I så ikke, at den netop d. 16.10.09 er blevet lagt ud på youtube? Åh, hvor jeg dog føler mig vidunderlig heldig!

Hvad er det, der kan redde jeres dårlige dage?


10 kommentarer:

  1. Dem kender jeg begge mto, og da jeg så titlen på dit indlæg nynnede jeg faktisk sangen indvendigt inden jeg fandt ud af at det rent faktisk handlede om den... :) Skægt!!
    Og se så at bliv hjemme til du er frisk!! ;)

    SvarSlet
  2. Rakel: Der kan man bare se! :) De spilles måske ganske ofte i DK? Og hvad kan så redde din dag? Det svarede du ikke på ;)

    SvarSlet
  3. Hei Rosa!! Så energisk er jeg ikke nå.....føler at all lufta har gått ut av ballongen, helt tappet av energi. Har vært hos legen i dag. Diagnose "Utbrenthet" blir hjemme til 1.11. Så nå må jeg bare ta det med ro. Den sangen husker også jeg, artig.Du får også ha god bedring. Klem fra meg til deg :O)

    SvarSlet
  4. Ingen er tjent med en syk Rosa! Bli heller hjemme, la kroppen bli frisk, og fokuser heller på hva din andre eksistens kan bidra med så lenge; denne bloggen f.eks.:) Min dag er reddet av et deilig stykke sjokolade, en god slarv med en hyggelig kollega, og beslutningen om å la husarbeidet ligge til i morgen.. Nå hygger jeg meg med bloggen din:-) God bedring!! Klem fra Camilla

    SvarSlet
  5. Endelig er jeg på nett igjen..puh!!! jeg hadde skrevet en laaang kommentar til deg på formiddagen og så takket pc'en for seg. Fikk om en feilmelding om fullt minne og det var det..Nå har Nellikmannen jobbet med problemet i hele kveld og nå er jeg endelig på nett igjen!
    Rart hvor hjelpeløs man føler seg uten kontakt med omverdenen. Noen ganger er det deilig. Når det er selvvalgt! men når det ikke er det blir jeg helt oppgitt grrr! Men ikke så galt at det ikke er godt for noe..Jeg har fått sydd en ny pute av noen av loppefunnene fra helgen..
    Får legge ut bilder i morgen. Nå ble det forsent her..Men det jeg forsøkte å si på formiddagen var at det selvfølgelig er litt skummelt å treffes..Jeg er ikke så flink til å treffe mine medbloggersker som vår venninne Kaspara. Jeg er nok også litt sånn at jeg synes det er topp å sitte å skrive og når man ikke gidder å skrive mer er det bare å trykke på knappen hihi :)Vi får se hva vi tør utover høsten :))Jeg tror at denne influensaen sitter i ganske lenge og jeg skal nok ikke på jobb i morgen heller. Vil vente til jeg er helt frisk. Er litt redd for å få ødelagt paristuren med ettersykdom hvis jeg går ut for tidlig..Sangene du skriver om i innlegget er helt ukjente for meg..Jeg hadde sikkert visst hvem det var hvis jeg hadde hørt låtene men foreløpig virker det ikke kjent i hvertfall! Men så flaks at den ble lagt ut på You Tube :))Alt ordner seg for snille jenter :)
    Nå må jeg slutte men vi "snakkes"! Klemmer fra sofakroken :))

    SvarSlet
  6. Jag älskar ju danska som jag sagt så därför är låten störtskön. Kjääööörlighed...bara ordet är så skööönt...;D
    Kul att du hittade den, det var meningen. Jag orkar aldrig leta så där länge. Tyvärr är ju vissa låtar man vill höra alldeles för ovanliga och gamla. Men det är ändå fantastiskt med internet. Så LÄTT det är att söka något ändå!!!!

    SvarSlet
  7. Man skal altså blive hjemme indtil man er helt rask !!!!!
    ( Du kunne godt høre min morstemme- ikke sandt :-) )
    Redning på en dårlig dag...- forkælelse; blomster, en kage, en god bog eller en god film og et knus :-)

    SvarSlet
  8. Hold helt ferie hvor er det vildt, den har jeg nok ikke hørt siden den kom ud, ha ha, så vil jeg ha dig, jeg bliver helt tosset af glæde her med min kærestes store ørebøffer på. Og ved du faktisk hvad, ham som synger, (jeg sætter den lige på igen) er fra min gamle by og da jeg gik i første klasse havde jeg ham som vikar flere gange. Min far har også drukket rigtig mange øller med ham, de var kolleger dér på skolen. Underligt at høre hans stemme. Han var alkoholiker i mange år, blev tørlagt og kom en overgang på den café, hvor jeg arbejdede og drak alkoholfri øl eller danskvand. Han er en sød mand!!
    Man kan godt sige at du lige har tilføjet min dag en ekstra glædesdimension, det var ret intenst at sidde her og med den sang i ørerne. Tak Rosa eller hvad du hedder...

    SvarSlet
  9. Bistel: Det er jeg ked af at høre. Du må huske at tage vare på dig selv, min ven :)

    Camilla: Ja, jeg burde være blevet hjemme, men jeg tog altså afsted i dag, og nu har jeg fri, er dårlig, men har god samvittighed overfor eleverne, der har fået den undervisning, de fortjener...med lidt host og sminkeløs lærer, men det tåler de! ;)

    Momme: Håber, du begynder at blive bedre. Jeg skal hjem under dynen om meget få strakser! Vi aftaler et møde, når vi begge er på højkant - Uanset, hvor skummelt de er! :-D

    Persilja: Ja, dansk er et dejligt sprog...

    Losarinas mor: Du må meget gerne indtage rolle n som Rosas mor nogen gange - det kan jo være nødvendigt, som du ser! :-D

    Rikke W: Tusind tak for den herlige fortælling om den mandlige sanger. Og godt, at jeg kunne glæde en til med sangen. Ja, den er jo ældgammel, men nøøøj, hvor den bare holder! Hans stemme er bare så vidunderlig. Jeg får ikke nok! Hvis jeg havde været dig, der havde haft ham som vikar eller endnu bedre serveret for ham på en café, da ville jeg altså have smeltet, når han lige bad om endnu en danskvand... Jeg har en svaghed for sådanne dybe stemmer. Også når de tilhører kvinder, forresten!

    SvarSlet
  10. Losarinas mor: P.S: Blomster...ja, det er virkelig også noget, der kan redde dårlige dage for mig, men som oftes køber jeg kun blomster, når jeg er i virkelig godt humør. Det er da åndsvagt! Det bør jeg virkelig lave om på...vupti: det er hermed gjort og HUF, det kan blive frygtelig dyrt...er PMS i flere dage! Heldigvis holder en buket jo en stund! ;)

    SvarSlet