fredag den 23. oktober 2009

Sommeren 1980


Nu har der været en uge, hvor jeg ikke har været helt på toppen sådan rent helbredsmæssigt, og en dag var der så meget mangel på overskud, at jeg fandt mig selv liggende i sofaen med et dødsygt program flimrende henover fjernsynsskærmen. Jeg er normalt modstander af at se fjernsyn på dagtid, men denne dagen var jeg bare så slap, at jeg begyndte at zappe.

Det var ikke, fordi der var noget interessant at glo på, men alligevel lå jeg der og så et amerikansk tv-program ved navn Tyra Banks. Har I nogensinde set det? Hun er en yngre udgave af Oprah, og jeg går ud fra, at hun henvender sig til de yngre amerikanske husmødre.

Tyra Banks havde en ung gravid kvinde i sofaen, og jeg blev simpelthen så gal, for de temaer, som denne Tyra bragte på bane, var hun slet ikke kvalificeret til at håndtere. Alligevel udgav hun sig for at være både psykolog og dommer.

Den unge hvide kvinde var gravid i 8. måned. For at tjene penge til sig og det barn, hun ventede, arbejdede hun på et lovligt bordel, og hun var populær blandt kunderne. Vi snakker altså om et meget kontroversielt tema, som jeg slet ikke er den rette til at udtale mig om. Dét som jeg til gengæld godt vil udtale mig om, var noget som denne Tyra sagde.

Tyra Banks anklagede den unge kvinde for at have svigtet den seks årige pige, hun én gang var. Den lille pige, der legede med sine dukker og drømte om at blive mor, når hun blev stor. Noget de fleste piger har leget og drømt om, tror jeg.

For mig var dette en frygtelig primitiv form for psykologi. Hvad vidste vel denne lille seks årige pige om fremtiden og selve livet? Har vi ikke alle svigtet, den vi var, da vi var små og uskyldigt uvidende?

Selv drømte jeg om at være hjemmegående husmor med fire børn og åben hus. Samtidig drømte jeg om at være forfatter, billedkunstner, skuespiller, melodi grand prix stjerne, gift med lille Per fra Far til fire, skolelærer, jubelnar og cirkusklovn! Jeg udtalte også en gang, at jeg ville giftes med min far, og jeg skulle iøvrigt aldrig flytte hjemmefra, for hvem skulle så tage sig af mine forældre? Naivt forestillede jeg mig, at jeg ville have de samme veninder gennem hele livet, og jeg drømte om at være hvid brud med slør.

Stort set intet af dette blev en del af min virkelighed. Har jeg dermed gjort mig skyldig i svig? Det mener jeg absolut ikke. Den lille pige er stadig en del af mig, men jeg kan ikke sige, at jeg ER hende. Hun forsvandt, og det skulle hun jo også, for ellers havde der været noget galt med mig.

Jeg hang mig selvsagt op i denne problemstilling på grund af mit arbejde med Majbritt. Tyra Banks kunne om nogen anklage Majbritt for at have svigtet den pige, hun var, da hun var 6 år. På en måde er det vel i bund og grund dette, skænderiet mellem Majbritt og Majken drejer sig om: Majbritt har svigtet det og dem, hun kommer fra.

Spørgsmålet er, om Majken kan tillade sig at anklage lillesøsteren for dette? Måske er det hellere omvendt: Det er Majken, der har svigtet sit eget potentiale? Når nu Majbritt har formået at tage en studentereksamen og sidenhen to universitetsgrader, kunne man så ikke tænke sig, at Majken kunne have gjort det samme - hvis bare hun havde haft det samme mod? Eller hvis hun havde foretaget andre valg? Gået af andre stier?

Måske ligger der noget selvhad og lurer i Majken, og måske ved Kenneth godt, at det forholder sig sådan? Måske tilbringer han lidt for mange timer ude i den garage for at slippe for at se sin kone rådne op i huslige pligter? Men hvad kan Kenneth egentlig gøre ved det? Og hvem siger, at højere uddannelse ville have ført til større lykke?

Er Majbritt lykkelig? Ville hun være blevet lige så lykkelig, hvis hun havde giftet sig med Bimmer? Eller har Majbritt en særlig drivkraft, som ville være kommet til udtryk uanset?

Hvad er det, der adskiller de to søstre fra hinanden? Kan man anklage dem for at have svigtet hinanden? Er det overhovedet så enkelt?

Jeg mærker, at det hele begynder at tage form. Jeg fornemmer personernes tvetydigheder. Mærker I det mon også? Sitringen før det hele bruser ud i fuld flor?

Til sidst vil jeg bare gerne dele denne sang med jer, fordi den afspejler min nuværende sindsstemning. Det blev denne kedelige video, fordi de andre udgaver synges i et hurtigere og mere muntert tempo. Så luk øjnene og lyt - og husk: DU er den smukkeste stjerne, uanset hvad og hvem du har svigtet!


4 kommentarer:

  1. Jag kan inte låta bli att dra paralleller till mig och min syster. Hon har alltid haft en plan med sitt liv. Bestämd plan, genomfört den och följt den så gott det gått. Och gått långt! Jag har som en vindflöjel låtit livet hända mig. Jag har inte planerat NÅNTING. Vi är så olika, men ändå SÅ lika. Vi tänker på samma sätt, har samma värderingar men det yttrar sig på helt olika sätt. Jag tror att hon har varit lite "överlägsen" mig några år då hon tyckt att jag varit oambitiös, men det har svängt nu, när vi passerat fyrtio båda två. Hon har börjat se livet med mina ögon,uppskatta det jag har och den livsinställning jag har, medan jag på nåt sätt känner en viss ånger att inte JAG var mer beslutsam. Men jag visste inte vad jag hade för begåvningar som ung. Det visste hon. Så våra liv har gått olika vägar, men vi har kommit till samma slutsatser hittills. Vi uppskattar samma saker i livet och har på nåt sätt väldigt lika liv ändå. Det är intressant! Min bror har gått långt och ska om två veckor promoveras till professor. Han har HELT andra värderingar och livsstil än vi två. Fast han är världen bästa och underbaaste brorsa ändå, men han har tagit andra intryck. Det här tycker jag är så intressant. Man har sina tankar och drömmar som barn, men inte sjutton sviker man dem om man inte uppfyller dem! Drömmar mår många gånger bra av att drömmas! Inte uppfyllas.
    Tyra Banks är väl hon med Top model .OH MY GOD! Leder hon en talkshow nu!
    Intressant inlägg som vanligt!

    SvarSlet
  2. Du er sgu en spændende kvinde ! jeg går aldrig tomhændet(tomhjernet ?) herfra. Tak :-)

    SvarSlet
  3. Persilja: Super interessant fortælling fra dit liv. Hvor jeg dog bare synes, at du er herlig med dit ikke planlagte liv! Jeg er nok en slags underlig blandning mellem dig og din søster - og mellem Majbritt og Majken. :)

    Losarinas mor: Jeg - spændende!? He he...men mange tak, siger jeg og nejer her foran skærmen. ;)

    SvarSlet
  4. Først: Du har kanskje rett i det med fuglene ;)Jeg lengter alltid litt ut men er likevel verdens største sofagris og vil aldri være hjemmefra og borte fra familien over lengre tid..Men jeg tror du kunne gjort det bra som psykoanalytiker altså ;)Mange av disse amerikanske fjernsynsshowene er veldig spesielle etter min mening. Men man blir jo så fascinert over denne annerledesheten. Det skal mye til før vi nordmenn setter oss i en showsal med et publikum og forteller om alle våre feil og mangler..Amerkanerne eksponerer helt ukritisk barna sine på sånne shows også..Vi har virkelig helt motsatt kulturer og episoden du forteller om høres jo uvirkelig ut..Man trenger ikke være utdannet psykolog for å skjønne at dette ble helt feil.Sunn fornuft holder og det høres ikke ut som om programlederen hadde den riktige bakgrunn heller..Denne showmentaliteten er vedlig unorsk og jeg er sikkert ikke den rette til å uttale meg så jeg lar saken ligge :)
    Er bare innom her for å slå av pc,en. Min bonussønn skal sove på dette rommet så jeg må foreta en liten opprydding slik at det blir litt hyggeligere her. Ha en fortsatt fin fredagskveld :)

    SvarSlet