onsdag den 21. oktober 2009

Teksten og jeg


I dag modtog jeg en mail, som satte mine tanker igang. Den var fra en medblogger, der bare lige ville sige, at hun godt kan lide det, jeg skriver. Et eller andet ved måden, hun formulerede sig på, gav mig en fornemmelse af, at denne medblogger egentlig syntes, at det hun skrev, var fjollet eller uden betydning for mig. Men sådanne tilbagemeldinger betyder uendelig meget for mig.

Jeg begyndte at skrive, før jeg vidste, hvad bogstaver var. Jeg formede sætninger inde i mit hoved, digtede op verdener, konstruerede små fortællinger. Det fyldte mig med en ophøjet glæde, som er vanskelig at beskrive. Mens andre bare så det, der befandt sig for øjnene af dem, var jeg beriget med et ekstra syn: Tekstens dansende ordleg. Alt fik en kontekst.

Før jeg begyndte at blogge, vidste jeg ikke, at andre kunne have glæde af mine 'kontekster'. Et eller andet sted dybt inde i mig, har jeg altid visualiseret mig selv som et skrivende væsen. Aldrig som et talende væsen, selvom guderne skal vide, at jeg taler meget. Men det er mest, fordi jeg bliver nervøs. Tavshed sammen med andre mennesker gør mig ubehagelig til mode. Jeg føler ikke, at jeg har lært mig kunsten at konversere.

I teksten kommer jeg-et til orde. Mit jeg. I teksten tør jeg være. Det samme gør sig gældende for andres tekster. Jeg kan med lethed forsvinde ind i en tekst. Da mister jeg mig selv i teksten, men jeg genfinder altid mig selv mod slutten. Da dukker jeg op til overfladen, beriget med nye erfaringer. Nogen gange får jeg hjertebanken over tekstens forførende evne. Hjertet hopper bogstavelig talt en linie over i en underfundig kombination af sorg og glæde.

Dette er mit forhold til tekst. Derfor er det måske ikke så underligt, at jeg fyldes af en lykkerus, når andre skriver til mig, at de kan lide mine tekster - at de føler, at teksten taler til dem. Det er præstationsangst og pågangsmod i en og samme følelse. Det er tekstskriverens sursøde præmis.



Tak.


8 kommentarer:

  1. Det betyder nemlig rigtig meget, når man har inspireret eller på anden vis rørt dem der læser. Det bliver jeg også glad for : )

    SvarSlet
  2. Kan kun tilslutte mig denne medblogger...hos nogle bloggere er det billederne ( dine er nu også ret gode...), hos andre er det stemninger...men hos dig er det ordene...

    SvarSlet
  3. Rikke: Ja, det er godt at få sådanne tilbagemeldinger.

    Camilla: Mange tak.

    SvarSlet
  4. Jeg er glad for dig og dine ord.
    Hvordan går det med Majbritt, savner lidt at høre fra hende :-)

    SvarSlet
  5. God morgen :))Håper formen er bedre i dag..
    Jeg blir hjemme i dag for å være sikker på at alle basseluskene har forlatt meg men i morgen er det jobb igjen. Vi får snakke om å treffes når vi er på beina igjen og jeg har vært i Paris. De siste ukene har føltes uendelige. jeg hadde regnet ut at det var 3 uker igjen til turen da vi var på høstferie men det var visst ønsketenkning..Vi reiser om to uker i dag og jeg gleder meg vedig. Er bare redd for at turen skal spoleres av sykdom nå som alle er syke hele tiden.Men krysser armer og bein for at det skal gå bra..
    Så hygglig med mail fra en leser. Jeg synes også at du skriver så flott og det merkes at du liker å skrive! Du kunne helt sikkert blitt en god forfatter! Jeg skrev mer i bloggen den første tiden jeg blogget men har gått mer og mer over til å vise mest bilder. Det har nok med tiden å gjøre..Det går jo fortere å kun skrive noen linjer på hvert innlegg..
    Og så slipper jeg å tenke så hardt hihi!!
    Ønsker deg en fin dag videre. Håper formen er bedre..Kardemomme :))
    PS!Angående bøkene til Marilyn Frenck vil jeg så absolutt anbefale Kvinner også. Veldig 70.talls og helt herlig. Sin mors datter er en roligere roman..Men begge bør leses :)

    SvarSlet
  6. Losarinas mor: Du skal nok få mre at høre om Majbritt. ;) Og tak for dine skønne ord. :^*

    Kardemomme: Jeg skal til Berlin i november, og jeg frygter også sygdommenes hersken, der kan forhindre hele turen! Men der er vel ingen grund til at tage sorgerne på forskud? Jeg tror vort møde må blive i december. Men da er Oslo også så smuk, så det er ingen dum idé. ;) Tak for dine flotte ord om mine skriblerier. Jeg vil fluks trave mig en tur og så købe Kvinner! Da har jeg weekenden i boks! Persiljas bog og siden Kvinner ;) Nu er jeg optimistisk... He he he

    SvarSlet
  7. 'Faldt' lige over din blog :-). Og hvor skriver du dog godt :-). Jeg kan godt lide din personlig vinkel, så jeg glæder mig til at læse mere :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  8. Gittemay: Tusind tak, og velkommen hid :)

    SvarSlet