Tidernes vitaminindsprøjtning!

I dag var der virkelig overraskelser i postkassen her til Villa Rosa. Det er Persilja og Kaspara, der har været på spil til stor glæde for lille mig. Her går disse to fremmede mennesker rundt og tænker på mig og sender avgårde smukke breve og pakker, og jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal sige tak. Så jeg gør det sådan her: TUSIND TAK!!!!!!!!!! Jeg danser og hopper af glæde og synes, at I er de skønneste kvinder i verden. Tænk, hvis jeg aldrig var begyndt at blogge! Hvordan havde mit humør da været ovenpå den fødselsdag, jeg havde mig i mandags?

Farveklatten, Persilja, der nu officielt er blevet min tredje storesøster, sendte denne vidunderlige pakke. Jeg må sige, at jeg nu har fået 'en dosis Persilja'. Det begreb er ensbetydende med:

Farverigdom og kreativitet. Se lige den taske. Den passer mere til mig end, hvad hun egentlig aner. Jeg har til og med nogle støvler, som matcher tasken!

Intelligens. Persilja er en meget intelligent kvinde. Efter, at jeg har fundet hendes blog, er jeg helt stoppet med at købe interiørblade, læse aviskommentarer etc. Hun har nemlig det hele!

Og her har Kaspara været på spil. Smuk, som en moviestar...

Den sidste der, er jeg ekstra glad for. Ser I, hvordan hun mænger sig frem og stjæler opmærksomheden fra de andre to. Skønner dominerende dame.

Her er det nydelige kort, Kaspara skrev til mig. Det var en dejlig smøre, men den holder jeg for mig selv ;)

Som Tak for gaveregnen vil jeg vise de to skønne kvinder et billede, som jeg tegnede for mange år siden. Det forestiller nabogården til der, hvor vi boede i Oslo. Det var før vi flyttede ned til Villa Rosa. Og det var før vi fik børn. Der var store vinduer i den lejlighed, vi lejede, og vi så mange sjove ting, som jeg ønskede at tage vare på.

Nedenfor ser I 'hånden'. En ensom mand, der for det meste sad i sin stue og så fjernsyn. Vi kaldte ham 'hånden', fordi vi i de første mange uger kun så hans hånd i skæret af en lampe, når han tog sig endnu et stykke pizza eller skiftede fjernsynskanal. Kort efter, at jeg havde tegnet dette billede, fik jeg dog set en hel del mere af 'hånden', end jeg strengt taget havde brug for. Det har sig nemlig sådan, at jeg en aften, da jeg skulle lægge mig, kom til at se over i 'håndens' stue. Den var tom, men ved vinduet stod der en tændt standerlampe. Pludselig stod selveste 'hånden' under lampen, og han havde ikke en trævl på kroppen. Han skulle slukke lampen, men så fik han øje på et eller andet på sin ene negl og blev derfor stående en god stund. Jeg nåede i hvert fald at kalde på min mand, der kom løbende og så det absurde syn: en hånd og en penis uden hoved!

Her nedenfor ser I kunstneren, der en dag stod nogenlunde sådan her i sin stue. Han var vel inspireret eller også havde han drukket lidt for meget rødvin? Hvem ved - jeg lo i hvert fald, og ned på papiret kom han.

Under kunstneren boede der nogle lidt mere kedelige mennesker, så dem gad jeg ikke at tegne. I stedet tegnede jeg et kollektiv, der er kommet lidt for tæt ind på livet af hinanden.

I underetagen fandtes 'Cecilies Neglesalong', og det er rigtig nok. Hun havde et flot diplom fra Tone-Lise Akademiet, men det hjalp ikke stort, for inden der var gået tre måneder, måtte hun dreje nøglen rundt. Men akkurat på denne dag havde hun noget at lave. Det var en af gadens fine fruer, der gerne ville have nogle kunstige negle, og det fik hun. Skønt Cecilie ikke sagde et kvæk.

Til sidst kan jeg fortælle Persilja, at jeg opdagede den lille overraskelse, der lå inde i bogen. Den står nu og pynter i min vindueskarm. Se selv.

Du er virkelig min hemmelige søster...